Virtual reality udviklere i Danmark – Khora, Pendula Solutions og?

Der sandsynliggøres primært variable omkring Khora længere nede. I denne artikel foretages en vurdering af de nuværende virtual reality udviklere i Danmark. Der tages blandt andet udgangspunkt i en artikel omkring Pendula Solutions fra Murerfirma Esbjerg, samt en række andre sider.  Pendula Solutions virtual reality

VR-folkene fra Khora, der driver den kombinerede virtual reality-butik i Kødbyen, inviterede tidligere i tilværelsen, Madklubben Vesterbro, til en konkret snack-oplevelse, hvor dine sanser får noget specifikt at tygge på. Fire forskellige små anretninger serveres i selskab med fire forskelige VR-scenarier.

Derudover kan man også få muligheden for at købe udstyr inden for VR. Khora er et produktionshus af VR ligesom Pendula Solutions. Virtual reality-briller, har man muligheden for at købe, hvis man får lyst til at slippe fantasien løs, i sin egen stue!

Pendula Solutions
Khora VR
Produktion af billedindhold
Produktion af videoindhold
Programmering i Unity
Lokaliseret i København

Rigshospitalet og virtual reality?

Virtual reality og Rigshospitalet giver god mening, hvilket kan ses ud fra Pendula Solutions og Khora. VR er allerede afprøvet samt indført som en relativ metode til adspredelse for indlagte børn samt unge fx under isolation eller i forbindelse med brandsårsbehandling, men mange af interessenterne anvender spil, man henter ned fra nettet, og er ikke egnede til hospitalsbrug i en konkret situation, hvor barnet skal sidde stille, fortæller Hr. Søren Walther Larsen fra Videnscenter for Børnesmerter, som er tovholder på projektet for Rigshospitalet samt samarbejdet med Khora.

VR kan benyttes af forskellige målgrupper, hvis Rigshospitalet kan gøre noget, for at iværksætte mediet i deres praksis. Eksempelvis ved at lave en konkret undersøgelse på to forskellige grupper af børn for at undersøge, om spil virker bedre, dårligere eller på samme måde, hvor interessenterne af andre adspredelsesmetoder kan foretage vurderinger. Herunder Videnscenter for Børnesmerter, hvor fx sæbebobler, fantasirejser, musik samt andre former for adspredelse, kan vurderes gavnligt.

I forhold til VR har Videnscenter for Børnesmerter samt virtual reality-firmaet Khora har i fællesskab udviklet et specifikt specialdesignet VR Spil, som kan få børn til at sidde stille under fx blodprøvetagningen samt adsprede dem fra at mærke stikket samt smerter i forbindelse med stikket.
VR-filmene kan produceres af en VR virksomhed, og i en af filmene bliver barnet en konkret del af en specifik scene, hvor en konkret gruppe børn deler en pose chips.

Khora, som har udviklet et virtual reality-spil til Oculus Rift forventer, at oplevelser med VR vil give danskerne blod på tanden, sådan at teknologien hurtigt bliver udbredt i forhold til vores breddegrader.

Virtual reality og markedsføring?

Med særlige indsatser vil man lige netop skabe interessenternes optimale forhold for kunstnere, samt fokusere på andre industrier. Men for nogle er det en konkret mulighed for at skubbe grænserne, samt gøre nogle nye erfaringer i VR. Her kan tænkes på virtual reality og markedsføring, fordi det stadig er innovativt.

Dette især omkring bevægelse i teknologien, lyder forklaringen fra en højtstående VR-personlighed, som har været leder af tekniske dele i et projekt. Dermed står vedkommende for den nødvendige, fremtidige opdatering, hvilket værkerne fuldstændig naturligt vil kræve.

Her vurderer en højtstående hos Khora VR, hvorledes det kan være en konkret fordel markedsføringsmæssigt at være nogle af de første, som tilbyder en konkret virtual reality-oplevelse.

Interessenternes betydelige brands vil snart opleve det der et specifikt krav fra forbrugerne, hvorledes interessenterne kan få en konkret VR-oplevelse med i købet.

Det mener en højtstående hos Khora VR.

Men inden man ifølge en højtstående hos Khora VR dropper en konkret computer samt mobil samt tager et specifikt par virtual reality-briller på for at gå på nettet, så lad os tage et specifikt kig på, hvordan VR samt augmented reality bliver anvendt ude i virksomhederne anno 2018.

Som tales i disse år ofte om interessenterne potentialer, som er i at anvende teknologier der Augmented Reality (AR) samt VR (virtual reality) til forskellige formål i handel, industri og turisme- samt oplevelsesbranchen.

Khora VR og virtual reality

Særlige VR afdelinger kan levere et specifikt VR (virtual reality) koncept, som kan øge/sænke arousal, skabe reminiscens samt ikke mindst give interessenterne ansatte samt pårørende mulighed for at have sjove samt anderledes virtual reality oplevelser sammen.

En højtstående hos Khora VR, der er en konkret del af familien bag det nu EQt-opkøbte Flying Tiger, stiftede sammen med spiludvikleren Peter Fischer virksomehden Khora tilbage i 2015, samt kunne allerede efter det første regnskabsår fremvise et specifikt lille plus.

En konkret vurdering af ambitionerne med Khoras VR butik er at give fuldstændig almindelige mennesker, der potentielt har hørt lidt om VR, mulighed for en konkret virtuel oplevelse ganske gratis. Der står spiludvikleren Khora bag VR-spillet Cityscape Repairman, som er det første danske spil i Oculus Gear virtual reality verdenen.

VR er en konkret magisk transport, som udfordrer samt udvider grænser på samme måde der musik.« forklarede en højtstående hos Khora VR.

New Museum, som står for en konkret af kunstverdenens mest progressive udstillingsprofiler, har i samarbejde med Rhizome, museets teknologinørdede blog samt webplatform til diverse digitale undersøgelser, lanceret udstillingsplatformen First Look: Artist’s virtual reality.

En konkret udstillingsplatform for VR-værker støttet af Robert Rauschenberg Foundation samt udviklet af EEVO, hvor første runde med seks kommisionerede værker af en konkret række hotte, amerikanske kunstnere er tilgængelige for alle med en konkret telefon + virtual reality goggles lige nu.

Mulighederne i VR og AR

Det første markante forsøg på at lave en konkret offentlig tilgængelig udstillingsplatform for virtual reality-kunsten samt et specifikt tydeligt udtryk for, hvorledes interessenterne betydelige institutioner nu må tænke over, hvordan interessenterne kan inkludere en konkret teknologi der VR. Med VR er det muligt at nå ud til en konkret bred målgruppe inden for demensområdet, grundet den mulighed, der producenterne har for at foretage en konkret vis variation i virtual reality-oplevelserne.

Anvendelsen af VR indtager allerede sin plads på forskellige velfærdsområder, men et specifikt område hvor virtual reality fortsat viser en konkret positiv effekt, er demensområdet.

En højtstående hos Khora VR anbefaler, hvorledes hvis man der virksomhed gerne vil i gang, så kan man prøve teknologierne af, være nysgerrig på hvordan det føles samt opsøge, hvad som rører sig inden for din branche af virtual samt augmented reality.

Udmeldingen kommer fra en højtstående hos Khora VR, Co-Founder & CEO i Khora – et specifikt produktionshus for VR.
Samt hvordan fungerer det?” Det samme gjorde man på Børn i byen redaktionen, samt således besluttede man os for at tjekke stedet ud. Nysgerrige drog man af sted til Høkerboderne, hvor Khora Shop har indrettet sig i et specifikt gammelt slagterlokale.

VR, AR og MR

En VR-personlighed vil demonstrere udvalgte teknologier og gøre os klogere på, hvordan VR (virtual reality), Augmented Reality (AR) samt Mixed Reality (MR) kan bruges der læringsinstrument i uddannelsesverdenen samt på arbejdspladserne. Se gerne: virtual reality uddannelse.

Service Platform kan stille skarpt på mulighederne samt hjælper dig med at identificere potentialer samt udfordringer, så man kan anvende teknologierne i din virksomhed. Dette sammen med virksomheden Khora VR, InfinIT – innovationsnetværk for IT samt Invio – innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi.

»Hvis man laver et specifikt sted, hvor gode ideer kan opstå, samt man samler folk der har den tekniske kunnen til at udføre dem, så er håbet, hvorledes man kan skabe et specifikt økosystem for VR Danmark,« lyder det fra en stifter af Khora.

»Butikken skal også fungere der et specifikt sted, hvor skoleklasser kan komme på besøg samt lære om, hvad VR er. Den samme mulighed har firmaer, som gerne vil have workshop omkring virtual reality,« fortæller en VR-personlighed.

Udvikler virtual reality

Men lige nu befinder man os i et specifikt sweet spot, hvor som er hype omkring virtual reality,« fortæller en VR-personlighed, som sammen med sin medstifter af spiludviklerfirmaet Khora , en højtstående hos Khora VR, har taget initiativet til butikken. For nylig åbnede verdens første VR-butik i København, samt inden længe er giganter der Facebook, Sony samt HTC klar til at sende deres længe ventede virtual reality-briller på markedet.

Det er muligt at møde en højtstående hos Khora VR der fortæller om sin virksomhed Khora VR. Khora virtual reality, der udvikler virtual reality-løsninger for virksomheder, samt bl.a. står bag denne Vildvejen virtual reality-oplevelse på Østre Gasværk samt virtual reality-oplevelsen på Geocenter Møns Klint, lancerer VR fysik spil.

Til formålet har foreningen allieret sig med Danmarks førende VR-virksomhed, Khora, som har lavet en konkret flot virtuel naturoplevelse ‘Back to the Nature’.

Derudover har man en konkret interesse i at afprøve nye formater til at formidle huskoncert-oplevelsen overfor nye brugere – samt man synes idéen med at kunne præsentere en konkret virtual reality-optaget koncert i stedet for billeder samt tekst er ret unik.

Man har talt med Low-Fis stifteren samt en højtstående hos Khora VR om dagligstuekoncerter, VRs potentialer samt dét at skabe unikke minder gennem usædvanlige oplevelser.

Virtaul reality og praksis

Khora er en forretning, som specialiserer sig inden for VR. Khora virtual reality er ikke bare et specifikt eksempel på en konkret virksomhed, som arbejder indenfor en konkret gren af den kreative sektor, der spås en konkret global milliardvækst i interessenterne kommende år, nemlig VR. Et specifikt VR koncept, som kan øge/sænke arousal, skabe reminiscens samt ikke mindst give interessenterne ansatte samt pårørende mulighed for at have sjove samt anderledes virtual reality oplevelser sammen

Sygeplejerske Tine Pedersen fra Anæstesi- samt Operationsklinikken i Juliane Marie Centret er en konkret af interessenterne sygeplejersker, som har været med til at afprøve spillet, samt hun har gode erfaringer med at kende spillet samt bruge det i praksis: “man kan via lyden følge lidt med i spillet samt kan således undervejs tale med barnet om detaljer i spillet, fx “Hvor mange måger har man skudt nu”‘ samt “er som søstjerner i båden?”.

Med brug af blandt andet VR gennemfører danske forskere nu verdens største undersøgelse af børn af forældre med psykiske lidelser for at finde bedre muligheder for forebyggelse.

Pt. kan man være medvirkende til at skabe muligheder for en konkret hverdag med mere mening, Khora handler med det samme på nye situationer samt har ikke brug for at få godkendt nye tiltag til ti forskellige råd samt møder, hvilket giver en konkret frihed samt en konkret reel mulighed for at hjælpe menneskene i nød nu samt her, samt ikke med devisen som kommer en konkret god løsning imorgen”.

Ny virtual reality teknologi

Khora virtual reality producerer VR-programmer samt 360 graders videoer til en konkret lang række forskellige formål.

Man kan informerer alle brugere om nye tilbud fra Khora VR.

Ydermere kan VR med fordel kombineres med traditionelle undervisningsmetoder i forbindelse med træning af menneskelige egenskaber der empati, samt forståelse af komplekse sammenhænge mellem teori samt virkelighed.

En udstilling, som fuldstændig enkelt hedder New Media (VR), sidestiller virtual reality-teknologien med kunstens øvrige medier samt præsenterer værker af to kunstnere, som ikke er udprægede ‘new media artists’, men har en konkret meget distinkt stil samt indholdsmæssigt drive, som fint kunne udfoldes i det virtuelles frit definerbare, skulpturelle samt performative rum, hvor grænserne – med teknologiens øgede muligheder – efterhånden er få.

Oculus Go er kommet til Danmark.

Den nye teknologi, som en højtstående hos Khora VR udvikler, er banebrydende samt vil for alvor ændre livet for mange mennesker samt deres familier.

En højtstående hos Khora VR besluttede sig for at anvende samme princip med VR ved at bruge specialdesignede miljøer, der lader demensramte genleve interessenterne få minder, der stadig er i deres hukommelse.

Teknologien lader demenslidende opleve samt dele indlevende oplevelser i mange forskellige scenarier, der for eksempel eksotiske steder eller udendørsaktiviteter.

Virtual reality fortid og fremtid

VR blev oprindeligt brugt til at undersøge demenssygdomme, men er sidenhen blevet et specifikt værktøj i behandlingen af demens.

En højtstående hos Khora VR fra Khora VR vurderer, han har en konkret del af svaret på fremtidens udfordringer med demens.

Når demensramte borgere pludselig begynder at fortælle deres egne historier, der interessenterne har genoplevet gennem brugen af VR, er det åbenlyst, hvorledes teknologien medringer adskillelige fordele.

En konkret interessent af stifterne bag virksomheden, fremhæver hvordan, Khora Care specifikt fokuserer på borgere med demens, der på grund af deres sygdom har vanskeligt ved at erindre specifikke oplevelser fra deres eget liv – samt der via brugen af virtual reality får mulighed for at genopleve disse vigtige minder gennem reminiscens.

Samt netop oplevelser direkte ind i sanseapparatet er noget marketing samt brand-verdenen gerne vil give forbrugerne VR samt augmented reality skal nemlig både trække konkrete forbrugere ind i butikken samt væk fra Amazon samt Ebay, men kan også trække folk ud af butikken, hvis interessenterne kan få den digitale shoppingoplevelse derhjemme.

Udvikling virtual reality VR pris

Udvikling af virtual reality (VR), kan svinge i pris, men kan biddrage med essentielle oplevelser på arbejdspladser og uddannelser.

Det kan lette oplæringen i brug af nye industrimaskiner eller gøre det nemmere at vise, hvilken maskindel, som trænger til at blive repareret.
Man vil opleve den, samt din hjerne vil fuldstændig naturligt gemme det der et specifikt minde, i stedet for et specifikt stykke tekst, da man får en konkret oplevelse direkte ind i sanseapparatet,” mener en højtstående hos Khora VR.

Virtuel Reality har været fremme i mange år, men computerudviklingen samt især udviklingen indenfor mobiltelefoner har betydet at det nu er muligt at få den fulde oplevelse af Virtuel Reality.

En butik kan være baseret på at dele en konrekt virtual reality brugeroplevelse.

Nogle har forretningsdelen samt andre er den alsidige tekniker der også kan designe samt har styr på bruger oplevelsen.

Nu er det muligt at selv at prøve udstyret samt se den nyeste udvikling indenfor Virtual Reality København.

The research onion fra Mark Saunders med udgangspunkt i Lilly

Denne artikel om The research onion fra Mark Saunders med udgangspunkt i Lilly, er skrevet i forbindelse med studiet international handel og markedsføring. Artiklen giver et eksempel på en videnskabsteoretisk fremgangsmåde ud fra virksomheden Lilly. Der er desværre ingen referencer med, men jeg håber artiklen kan give noget inspiration og læring.

’The research onion’ benyttes herunder til at forklare den videnskabsteoretiske tankegang bag studiet. På baggrund af ’The research onion’, er der 4 forskellige filosofiske tankegange, der kan anvendes. Disse filosofiske tankegange er som bekendt følgende: Positivsime, realisme, interpretivisme og pragmatisme.

The research onion i brug (mangler illustration):

Det vil umiddelbart være pragmatismen, der finder anvendelse i dette studie. Ontologien i pragmatismen, omhandler virkeligheden som værende et praktisk udgangspunkt for idéer. Pragmatismens epistemologi, ser på virkeligheden af viden som værende noget der skal testes for at se om det ’virker’, da verden er i konstant forandring.

Pragmatismens axiologi peger på, at værdi findes på baggrund af, hvor gode ’tingene’ er til at opnå en konklusion. I denne filosofiske tankegang, er både det objektive og subjektive godkendt. Man søger, at finde det bedste svar med de midler man har til rådighed. Dette på baggrund af, at pragmatismen anvender dele fra interpretivismen, samt positivismen. Pragmatismen er ligeledes god i denne sammenhæng, da man her fokuserer på, ’hvad der virker for at løse problemet’.

Det er godt, da det højst sandsynligt bliver relevant at inddrage både subjektive og objektive synspunkter på problemet. ’Abduction’ som tilgang, giver i dette studie god mening, da vi her søger at finde den bedste forklaring på ’problemet’, hvilket kan anses som værende komplekst når der kan opstå et etisk dilemma.

For at kunne give det bedste billede af produktet, skal der foretages primær dataindsamling. Dette kan være i form af en survey strategi, hvor man samler en betydelig mængde data og tester denne for at nå frem til et repræsentativt billede af målgruppen.

Der er mulighed for, at der kan benyttes kvalitativ og kvantitativ metode (mixed method simple) i dette studie ud fra The research onion. Som nævnt tidligere – kunne det være, hvor man spurgte familierne, hvad deres oplevelser med produktet er og efterfølgende udarbejder et spørgeskema og tester i et endnu større omfang. Dette gøres for at sikre, at resultaterne bliver så relevante og valide som muligt.
I forhold til tidshorisonten, ønsker Lilly højst sandsynligt, at få rullet en kommunikationsstrategi ud hurtigt, da dette højst sandsynligt kan give den største profit. Derfor arbejdes der over en cross-sectional tidshorisont, da der ikke foretaget flere undersøgelse end denne foreløbigt. Dog kan det give god mening, at foretage en igen om nogle år, for at se på long-term bivirkningerne hos børnene eksempelvis.

Her foretages en ganske kort opsummering af det ovenstående, der er lavet ud fra The research onion. Hvorfor er pragmatismen god i denne forbindelse? Dette på baggrund af, at pragmatismen tillader en mere fri tilgang til problemet i form af, at både det subjektive og objektive er tilladt i en eventuel konklusion, hvor eksempelvis realisme og især positivisme primært fokuserer på det objektive, hvilket ikke kan garanteres på nuværende tidspunkt.

Etiske dimensioner

I dette afsnit reflekteres der over de etiske dimensioner som undersøgelsen åbner op for.

Etik er i særdeleshed et meget bredt og komplekst område som researcher, og et meget betydeligt emne, da man typisk ikke kan undgå i sin research og/eller som virksomhed, at støde på etiske problemer på et eller andet tidspunkt. Dette skal man i udgangspunktet respektere, da vi lever i det senmoderne samfund, hvor stort set alle har rettigheder. Etik handler i udgangspunktet om de normer eller standarder, som guider vores morale valg omkring vores ageren og relationer med andre i det senmoderne samfund vi lever i. Hvis man handler uetisk, vil det højst sandsynligt “backfire” (give bagslag), da der er mange forskellige organisationer i verden, som varetager forskellige gruppers rettigheder.

Et eksempel på bagslag kunne være, at man valgte ekstrem billig arbejdskraft i Kina under kummerlige forhold. Her ville en menneskerettighedsorganisation som Amnesty International skabe dårlig omtale for virksomheden.

Som researcher får man typisk betydeligt ansvar, da man ofte skal have adgang til nogle særdeles følsomme oplysninger omkring den virksomhed man undersøger. Derfor er det også vigtigt, at man som researcher ikke misbruger denne magt, som man egentlig er i besiddelse af.

I forhold til Lilly, er det dermed vigtigt, at det bliver kommunikeret klart ud, hvis der er nogle etiske problemer med produktet Fontex, da det kan give væsentligt mere bagslag, hvis de hemmeligholder eventuelle problemer. Hvordan kan dette bliver gjort på den mest fordelagtige måde? Lad os først antage, at gennem undersøgelserne af produktet, findes det ud af at 1% oplever hovedpine ved brug af produktet. Dermed skal man sørge for i kommunikationen, at dette fremgår klart, at det kun er 1% og noget i retning af, at 99% dermed er tilfredse på baggrund af undersøgelsen.

(Hvis du ønsker at bestille et tilbud på effektiv SEO eller linkbuilding, kan du med fordel klikke her: SEO eller linkbuilding.)

Vi anbefaler også:

Se også: Jens Bartelson.

Jens Bartelsons begreb om globalisering, samt openness og online dialoger

Denne artikel er skrevet som led i en mindre opgave i forbindelse med kandidatuddannelsen i IT, læring og organisatorisk omstilling på Aalborg Universitet. Håber det kan fungere som en inspiration til andre opgaver eller projekter.

Jens Bartelson, som er professor hos Lunduniversitetet i Sverige (svet.lu.se, 2017), udgiver i år 2000 en artikel omkring begrebet globalisering ved navn ‘Three Concepts of Globalization’ (Bartelson, 2000). I denne artikel, skelner Bartelson mellem tre koncepter i forbindelse med begrebet kaldt globalisering. Det gør han fordi der i forvejen eksisterer en stor mængde indhold i relation til begrebet på tidspunktet.  ‘Three Concepts of Globalization’ kan således anses som en måde at skabe et overblik over globaliseringsbegrebet. Dette er en nødvendighed eftersom, der netop eksisterer en betydelig mængde indhold af mange forskellige forfattere omkring emnet. Alt denne information er med til at gøre et yderst komplekst begreb, endnu mere komplekst. Det forsøger Bartelson i artiklen at gøre op med, og kalder de tre koncepter i globalisering for ‘transformation’, ‘transcendens’ og ‘tranference’ (Ibid.).

I relation til disse koncepter, argumenterer Bartelson for, at koncepterne, er opstået gradvist i forbindelse med diskurser omhandlende begrebet globalisering. Udfoldelsen af de tre koncepter inden for globalisering, danner tilsammen en ny samlet forståelse for, hvordan globaliseringsbegrebet forstås. Heraf en forståelse, som ifølge Bartelson, destabiliserer de dengang eksisterende forståelsesmæssige forhold for international teori (Ibid.).

Transformation, transcendens og transference

Denne destabilisering af disse fundamenter for international teori, udlægger således ‘det globale’ som en ny måde at forstå verden på. Transference også kaldet overførsel eller udveksling, beskriver i høj grad de nye muligheder for at dele, samt handle med ting og information i ‘det globale’. Konceptet transference, beskriver også enheder. Disse enheder er kendetegnet ved, at de blot er situeret i forskellige systemer i ‘det globale’. Enhederne kan således være politiske, kulturelle eller økonomiske, og er til en vis grad selvstændige. Transformation omhandler den proces, der foregår på systemniveau i relation til ‘det globale’. Systemerne i ‘det globale’, bliver altså påvirket af globaliseringen, hvilket enhedernes identiteter i systemerne også bliver. Det er således vigtigt at følge med denne globalisering, for at undgå underminering, da globaliseringen er en kraft for sig selv, som er uden for styring, grundet den udvikling som foreligger. Ved Transcendence i globaliseringsbegrebet, fjernes de hidtil kendte forståelser i relation til, hvad samfundsvidenskab indebærer. Den tidligere ontoligisering af verden med enheder og systemer, tilføres begrebet dimension i transcendencekonceptet (Ibid.).

Med dimensionsforståelsen, forstås det således at globaliseringen netop er en igangværende proces eller udvikling, som ikke er lige til at standse. Det skyldes blandt andet informationsteknologien. Den gamle fysiske og sociale ‘verden’ er dog stadig i sin helhed et referencepunkt i forhold til globaliseringen, hvor ‘det globale’ kan anskues som en genstand til undersøgelse. De fortsat eksisterende elementer som internationale markeder, mennesker, idéer, politik og kultur, er således stadigvæk yderst betydelige ifølge Bartelson. Personer og organisationer vil altså med stor sandsynlighed komme under påvirkning af globaliseringen. Her er det nu op til den enkelte person eller organisation at tage frit stilling til situationen ud fra gældende lovgivning og multilaterale aftaler alt efter størrelsesorden af den mulige påvirkning (Ibid.).

Hvad bør vi så være opmærksomme på i forhold til denne globalisering?

Ud fra Bartelson, biddrager teknologi altså til en omfattende påvirkning, som gør ‘det globale’ væsentligt mere avanceret. Med den teknologiske udvikling er verden blevet mere kompleks, men er der noget vi skal være særligt opmærksom på i relation til dette? En peer-reviewed artikel af fra Aalborg Universitet, argumenterer for, at der bør tilstræbes en højere grad af kritisk tænkning i relation til online teknologi. Der er gennem de sidste to årtier foretaget en omfattende infusion af online teknologi (Otrel-Cass & Andrule, 2015).

Det har blandt andet været i form af computere og smartphones. Dette har medført en betydelig stigning i forskellige studier, som undersøger praksis i online samfund, herunder også filosofiske perspektiver. Der er mange variable som kommer til udtryk i forhold til, hvad den teknologiske udvikling medfører i forhold til globaliseringen. Mange af debatterne har til fælles, at de opfordrer til en mere kritisk tilgang i relation til teorierne omkring online kommunikation (Ibid.). Det er altså en nødvendighed at have en kritisk tilgang til både teknologien, men også måden vi bruger teknologien på. Dette i forhold til måden vi konstruerer online dialoger på, samt den fremgangsmåde vi anvender når vi analyserer online dialoger (Ibid.).

Openness og online dialoger

Globaliseringen  giver altså betydelige muligheder for at tilgå viden, og dermed opnå en større grad af viden. Dette gør globaliseringen igennem mange af dennes faktorer, som tilsammen giver begrebet globalisering i form af forskellige former for teknologi, og herunder ‘networks of flows’ eller IT (Bartelson, 2000). Globaliseringen muliggør endvidere online dialoger, som også er en berigende tilgang til ny viden, der kan bruges som led i opkvalificering af kompetenceniveau (Leary, Malgeri, & Reardon, 2012).

Der eksisterer således væsentlige muligheder for at forøge sit kendskab til en lang række områder ved at anvende IT. Potentialet for at internettet kan fungere som det største bibliotek for viden, og dermed som led i kompetence- og uddannelsesudvikling, er plausibelt. Det kræver dog en højere grad af openness end den vi ser i dag hos mange af de forskellige søgemaskiner, som er med til at gøre internettet lettere at afsøge for viden (Peters Britez, R. G., 2008). Med fokus på Google, som har størstedelen af verdens søgetrafik, er det tydeligt, at graden af openness, er lav på mange essentielle områder. I en artikel fra financial times fra 2007, anskues Googles openness som værende i bundklasse (Times, Uk, & Uk, 2007).

Artiklen er interessant nok, blevet fjernet hos den originale udbyder. I rapporten artiklen tager udgangspunkt i, scorer Google 17 ud af 100 point. Den højeste medvirkende i rapporten scorede 88. Rapporten omhandler ‘transparency and accountability’, hvor gennemsigtighed er en vigtig del af openness-filosofien (Ibid.) (Peters Britez, R. G., 2008). Den tidligere nævnte artikel fra DR, genopliver Googles tilsyneladende fortsatte plettede eksistens i relation til openness.