The research onion fra Mark Saunders med udgangspunkt i Lilly

Denne artikel om The research onion fra Mark Saunders med udgangspunkt i Lilly, er skrevet i forbindelse med studiet international handel og markedsføring. Artiklen giver et eksempel på en videnskabsteoretisk fremgangsmåde ud fra virksomheden Lilly. Der er desværre ingen referencer med, men jeg håber artiklen kan give noget inspiration og læring.

’The research onion’ benyttes herunder til at forklare den videnskabsteoretiske tankegang bag studiet. På baggrund af ’The research onion’, er der 4 forskellige filosofiske tankegange, der kan anvendes. Disse filosofiske tankegange er som bekendt følgende: Positivsime, realisme, interpretivisme og pragmatisme.

The research onion i brug (mangler illustration):

Det vil umiddelbart være pragmatismen, der finder anvendelse i dette studie. Ontologien i pragmatismen, omhandler virkeligheden som værende et praktisk udgangspunkt for idéer. Pragmatismens epistemologi, ser på virkeligheden af viden som værende noget der skal testes for at se om det ’virker’, da verden er i konstant forandring. Pragmatismens axiologi peger på, at værdi findes på baggrund af, hvor gode ’tingene’ er til at opnå en konklusion. I denne filosofiske tankegang, er både det objektive og subjektive godkendt. Man søger, at finde det bedste svar med de midler man har til rådighed. Dette på baggrund af, at pragmatismen anvender dele fra interpretivismen, samt positivismen. Pragmatismen er ligeledes god i denne sammenhæng, da man her fokuserer på, ’hvad der virker for at løse problemet’. Det er godt, da det højst sandsynligt bliver relevant at inddrage både subjektive og objektive synspunkter på problemet.
’Abduction’ som tilgang, giver i dette studie god mening, da vi her søger at finde den bedste forklaring på ’problemet’, hvilket kan anses som værende komplekst når der kan opstå et etisk dilemma.

For at kunne give det bedste billede af produktet, skal der foretages primær dataindsamling. Dette kan være i form af en survey strategi, hvor man samler en betydelig mængde data og tester denne for at nå frem til et repræsentativt billede af målgruppen.

Der er mulighed for, at der kan benyttes kvalitativ og kvantitativ metode (mixed method simple) i dette studie ud fra The research onion. Som nævnt tidligere – kunne det være, hvor man spurgte familierne, hvad deres oplevelser med produktet er og efterfølgende udarbejder et spørgeskema og tester i et endnu større omfang. Dette gøres for at sikre, at resultaterne bliver så relevante og valide som muligt.
I forhold til tidshorisonten, ønsker Lilly højst sandsynligt, at få rullet en kommunikationsstrategi ud hurtigt, da dette højst sandsynligt kan give den største profit. Derfor arbejdes der over en cross-sectional tidshorisont, da der ikke foretaget flere undersøgelse end denne foreløbigt. Dog kan det give god mening, at foretage en igen om nogle år, for at se på long-term bivirkningerne hos børnene eksempelvis.

Her foretages en ganske kort opsummering af det ovenstående, der er lavet ud fra The research onion. Hvorfor er pragmatismen god i denne forbindelse? Dette på baggrund af, at pragmatismen tillader en mere fri tilgang til problemet i form af, at både det subjektive og objektive er tilladt i en eventuel konklusion, hvor eksempelvis realisme og især positivisme primært fokuserer på det objektive, hvilket ikke kan garanteres på nuværende tidspunkt.

Etiske dimensioner

I dette afsnit reflekteres der over de etiske dimensioner som undersøgelsen åbner op for.

Etik er i særdeleshed et meget bredt og komplekst område som researcher, og et meget betydeligt emne, da man typisk ikke kan undgå i sin research og/eller som virksomhed, at støde på etiske problemer på et eller andet tidspunkt. Dette skal man i udgangspunktet respektere, da vi lever i det senmoderne samfund, hvor stort set alle har rettigheder. Etik handler i udgangspunktet om de normer eller standarder, som guider vores morale valg omkring vores ageren og relationer med andre i det senmoderne samfund vi lever i. Hvis man handler uetisk, vil det højst sandsynligt give bagslag, da der er mange forskellige organisationer i verden, som varetager forskellige gruppers rettigheder. Et eksempel på bagslag kunne være, at man valgte ekstrem billig arbejdskraft i Kina under kummerlige forhold. Her ville en menneskerettighedsorganisation som Amnesty International højst sandsynligt skabe dårlig omtale for virksomheden.
Som researcher får man typisk betydeligt ansvar, da man ofte skal have adgang til nogle særdeles følsomme oplysninger omkring den virksomhed man undersøger. Derfor er det også vigtigt, at man som researcher ikke misbruger denne magt, som man egentlig er i besiddelse af.

I forhold til Lilly, er det dermed vigtigt, at det bliver kommunikeret klart ud, hvis der er nogle etiske problemer med produktet Fontex, da det kan give væsentligt mere bagslag, hvis de hemmeligholder eventuelle problemer. Hvordan kan dette bliver gjort på den mest fordelagtige måde? Lad os først antage, at gennem undersøgelserne af produktet, findes det ud af at 1% oplever hovedpine ved brug af produktet. Dermed skal man sørge for i kommunikationen, at dette fremgår klart, at det kun er 1% og noget i retning af, at 99% dermed er tilfredse på baggrund af undersøgelsen.

(Hvis du ønsker at bestille et tilbud på effektiv SEO eller linkbuilding, kan du med fordel klikke her: SEO eller linkbuilding.)

Vi anbefaler også:

Se også: Jens Bartelson.

Jens Bartelsons begreb om globalisering, samt openness og online dialoger

Denne artikel er skrevet som led i en mindre opgave i forbindelse med kandidatuddannelsen i IT, læring og organisatorisk omstilling på Aalborg Universitet. Håber det kan fungere som en inspiration til andre opgaver eller projekter.

Jens Bartelson, som er professor hos Lunduniversitetet i Sverige (svet.lu.se, 2017), udgiver i år 2000 en artikel omkring begrebet globalisering ved navn ‘Three Concepts of Globalization’ (Bartelson, 2000). I denne artikel, skelner Bartelson mellem tre koncepter i forbindelse med begrebet kaldt globalisering. Det gør han fordi der i forvejen eksisterer en stor mængde indhold i relation til begrebet på tidspunktet.  ‘Three Concepts of Globalization’ kan således anses som en måde at skabe et overblik over globaliseringsbegrebet. Dette er en nødvendighed eftersom, der netop eksisterer en betydelig mængde indhold af mange forskellige forfattere omkring emnet. Alt denne information er med til at gøre et yderst komplekst begreb, endnu mere komplekst. Det forsøger Bartelson i artiklen at gøre op med, og kalder de tre koncepter i globalisering for ‘transformation’, ‘transcendens’ og ‘tranference’ (Ibid.).

I relation til disse koncepter, argumenterer Bartelson for, at koncepterne, er opstået gradvist i forbindelse med diskurser omhandlende begrebet globalisering. Udfoldelsen af de tre koncepter inden for globalisering, danner tilsammen en ny samlet forståelse for, hvordan globaliseringsbegrebet forstås. Heraf en forståelse, som ifølge Bartelson, destabiliserer de dengang eksisterende forståelsesmæssige forhold for international teori (Ibid.).

Transformation, transcendens og transference

Denne destabilisering af disse fundamenter for international teori, udlægger således ‘det globale’ som en ny måde at forstå verden på. Transference også kaldet overførsel eller udveksling, beskriver i høj grad de nye muligheder for at dele, samt handle med ting og information i ‘det globale’. Konceptet transference, beskriver også enheder. Disse enheder er kendetegnet ved, at de blot er situeret i forskellige systemer i ‘det globale’. Enhederne kan således være politiske, kulturelle eller økonomiske, og er til en vis grad selvstændige. Transformation omhandler den proces, der foregår på systemniveau i relation til ‘det globale’. Systemerne i ‘det globale’, bliver altså påvirket af globaliseringen, hvilket enhedernes identiteter i systemerne også bliver. Det er således vigtigt at følge med denne globalisering, for at undgå underminering, da globaliseringen er en kraft for sig selv, som er uden for styring, grundet den udvikling som foreligger. Ved Transcendence i globaliseringsbegrebet, fjernes de hidtil kendte forståelser i relation til, hvad samfundsvidenskab indebærer. Den tidligere ontoligisering af verden med enheder og systemer, tilføres begrebet dimension i transcendencekonceptet (Ibid.).

Med dimensionsforståelsen, forstås det således at globaliseringen netop er en igangværende proces eller udvikling, som ikke er lige til at standse. Det skyldes blandt andet informationsteknologien. Den gamle fysiske og sociale ‘verden’ er dog stadig i sin helhed et referencepunkt i forhold til globaliseringen, hvor ‘det globale’ kan anskues som en genstand til undersøgelse. De fortsat eksisterende elementer som internationale markeder, mennesker, idéer, politik og kultur, er således stadigvæk yderst betydelige ifølge Bartelson. Personer og organisationer vil altså med stor sandsynlighed komme under påvirkning af globaliseringen. Her er det nu op til den enkelte person eller organisation at tage frit stilling til situationen ud fra gældende lovgivning og multilaterale aftaler alt efter størrelsesorden af den mulige påvirkning (Ibid.).

Hvad bør vi så være opmærksomme på i forhold til denne globalisering?

Ud fra Bartelson, biddrager teknologi altså til en omfattende påvirkning, som gør ‘det globale’ væsentligt mere avanceret. Med den teknologiske udvikling er verden blevet mere kompleks, men er der noget vi skal være særligt opmærksom på i relation til dette? En peer-reviewed artikel af fra Aalborg Universitet, argumenterer for, at der bør tilstræbes en højere grad af kritisk tænkning i relation til online teknologi. Der er gennem de sidste to årtier foretaget en omfattende infusion af online teknologi (Otrel-Cass & Andrule, 2015).

Det har blandt andet været i form af computere og smartphones. Dette har medført en betydelig stigning i forskellige studier, som undersøger praksis i online samfund, herunder også filosofiske perspektiver. Der er mange variable som kommer til udtryk i forhold til, hvad den teknologiske udvikling medfører i forhold til globaliseringen. Mange af debatterne har til fælles, at de opfordrer til en mere kritisk tilgang i relation til teorierne omkring online kommunikation (Ibid.). Det er altså en nødvendighed at have en kritisk tilgang til både teknologien, men også måden vi bruger teknologien på. Dette i forhold til måden vi konstruerer online dialoger på, samt den fremgangsmåde vi anvender når vi analyserer online dialoger (Ibid.).

Openness og online dialoger

Globaliseringen  giver altså betydelige muligheder for at tilgå viden, og dermed opnå en større grad af viden. Dette gør globaliseringen igennem mange af dennes faktorer, som tilsammen giver begrebet globalisering i form af forskellige former for teknologi, og herunder ‘networks of flows’ eller IT (Bartelson, 2000). Globaliseringen muliggør endvidere online dialoger, som også er en berigende tilgang til ny viden, der kan bruges som led i opkvalificering af kompetenceniveau (Leary, Malgeri, & Reardon, 2012).

Der eksisterer således væsentlige muligheder for at forøge sit kendskab til en lang række områder ved at anvende IT. Potentialet for at internettet kan fungere som det største bibliotek for viden, og dermed som led i kompetence- og uddannelsesudvikling, er plausibelt. Det kræver dog en højere grad af openness end den vi ser i dag hos mange af de forskellige søgemaskiner, som er med til at gøre internettet lettere at afsøge for viden (Peters Britez, R. G., 2008). Med fokus på Google, som har størstedelen af verdens søgetrafik, er det tydeligt, at graden af openness, er lav på mange essentielle områder. I en artikel fra financial times fra 2007, anskues Googles openness som værende i bundklasse (Times, Uk, & Uk, 2007).

Artiklen er interessant nok, blevet fjernet hos den originale udbyder. I rapporten artiklen tager udgangspunkt i, scorer Google 17 ud af 100 point. Den højeste medvirkende i rapporten scorede 88. Rapporten omhandler ‘transparency and accountability’, hvor gennemsigtighed er en vigtig del af openness-filosofien (Ibid.) (Peters Britez, R. G., 2008). Den tidligere nævnte artikel fra DR, genopliver Googles tilsyneladende fortsatte plettede eksistens i relation til openness.