Et AI-kursus giver i dag voksne og efteruddannelsessøgende en konkret genvej til at forstå og udnytte kunstig intelligens, samtidig med at selve måden vi lærer på forandres markant af AI‑teknologierne.
Hvad er et AI kursus?
Et AI kursus er typisk et intensivt forløb, hvor man lærer både grundlæggende begreber om kunstig intelligens og praktisk brug af konkrete værktøjer i sit arbejde eller studie.
Kurserne spænder fra korte workshops til længere forløb over flere uger, og kombinerer ofte oplæg, øvelser, projekter og online ressourcer.
Eksempel: Anvendelse af kunstig intelligens
Et eksempel er akademifaget “Anvendelse af kunstig intelligens” under Ledernes Akademiuddannelse, som strækker sig over seks kursusdage.
Her får deltagerne både teoretisk fundament og praktisk træning i at bruge og træne AI‑redskaber, bl.a. gennem et individuelt projekt, hvor de designer en AI‑løsning til konkrete opgaver.
Eksempel: Praktisk AI til kommunikation og ledelse
Et nyere AI kursus hos IBC fokuserer på at bruge ChatGPT og andre værktøjer direkte i kommunikation, ledelse og projektledelse.
Kurset går bevidst mindre i dybden med teori og etik og mere i dybden med at skrive gode prompts, opbygge arbejdsgange og integrere AI i daglige opgaver for at øge effektiviteten.
Eksempel: Introduktionskursus for voksne
Ordblindeforeningen udbyder et online “Forstå AI”‑kursus baseret på Elements of AI, der giver voksne en tilgængelig introduktion til, hvad AI er, hvad det kan, og hvilke etiske dilemmaer det rejser.
Her er fokus forståelse frem for programmering, og deltagerne får et kursusbevis, der dokumenterer deres grundlæggende AI‑kompetencer.
Eksempel: AI i industrien
Inden for industrien findes korte kurser, der introducerer grundlæggende AI‑baserede værktøjer og deres anvendelse i produktion og drift.
Formålet er at give medarbejdere uden teknisk baggrund indblik i, hvordan AI kan understøtte procesoptimering, kvalitetskontrol og beslutningsstøtte i industrielle miljøer.
Hvem er målgruppen for AI kurser?
Mange AI-kurser henvender sig til fagprofessionelle med nogle års erhvervserfaring, som vil lære at bruge AI i deres eksisterende jobfunktion.
Andre tilbud, som fx Elements of AI‑baserede kurser, er målrettet bredere voksenmålgrupper uden tekniske forkundskaber, også personer med læse‑ og skrivevanskeligheder.
AI kurser i efter- og videreuddannelse
Flere analyser peger på, at efteruddannelse i AI er afgørende, hvis samfundet skal indfri teknologiens potentiale.
IDA’s rapport om AI, efteruddannelse og kompetencer understreger, at løbende opkvalificering er nødvendig, fordi AI‑relaterede færdigheder udvikler sig hurtigt, og virksomheder mangler medarbejdere, der kan omsætte teknologien til forretningsværdi.
Centrale læringselementer i moderne AI kurser
De fleste seriøse AI kurser kombinerer fire hovedspor: begrebsforståelse, praktisk værktøjsbrug, projekter og etik.
Deltagerne lærer grundbegreber som maskinlæring og neurale netværk på et niveau, der kan omsættes til praksis, samtidig med at de får hænderne i værktøjer som ChatGPT, specialiserede tekst‑ og billedgeneratorer og andre AI‑platforme.
Projekter og eksamensformer
En udbredt tilgang er at lade deltagerne arbejde med et selvvalgt projekt, hvor de udvikler eller konfigurerer en AI‑løsning til en reel arbejdsopgave.
Sådanne projektforløb afsluttes ofte med mundtlig eller skriftlig eksamen, hvor deltagerne fremlægger både løsning og refleksioner over data, etik og implementering.
AI som drivkraft for personliggjort læring
Globalt ses nu en tydelig positiv effekt af AI på læringsudbytte, særligt når teknologien bruges til adaptiv og personlig undervisning.
En rapport fra 2025 beskriver, hvordan generativ AI og chatbots kan skabe markant forbedret læringseffekt ved at tilpasse tempo, eksempler og forklaringsniveau til den enkelte elev.
AI og differentieret undervisning
Digitale læringsplatforme med AI kan analysere elevers svar, fejlmønstre og tempo og derfra foreslå materiale, øvelser og sværhedsgrad, der matcher deres niveau.
Det gør det lettere at tilbyde differentieret undervisning i både grundskole, ungdomsuddannelser og voksenundervisning, uden at læreren skal udarbejde individuelle forløb til hver enkelt.
AI som feedbackmotor
Forskning og praksiserfaring viser, at AI er særligt stærk til at give hurtig og konkret feedback på skriftlige opgaver og sproglige produkter.
SDU peger fx på, at AI‑værktøjer kan analysere styrker og svagheder i elevers tekster og foreslå forbedringer på både individ‑ og klasseniveau, hvilket aflaster læreren i en traditionelt meget tidskrævende del af arbejdet.
Elevperspektivet: Hjælp og dilemmaer
En dansk rapport fra 2025 om EUD-elevers brug af AI viste, at 64 procent af eleverne allerede har brugt AI i skolearbejdet, og over en tredjedel anvender det ugentligt.
Eleverne bruger især AI til at få forklaringer, idéer og inspiration, hvilket opleves som en hjælp til at forstå svært stof, men 27 procent angiver også at have fået hele opgaver lavet af AI, hvilket skaber bekymring for selvstændig læring.
Studerendes erfaringer i videregående uddannelser
I en artikel om studieliv og AI beskriver en kandidatstuderende, hvordan AI‑værktøjer har forbedret hendes læring gennem skræddersyet feedback, strukturering af komplekse emner og støtte til idéudvikling.
Samtidig fremhæves behovet for kritisk tænkning og bevidsthed om, hvornår AI skal bruges som støtte, og hvornår den kan hæmme selvstændig refleksion.
AI som aflastning for undervisere
En global analysenotat om AI i undervisning dokumenterer, at en stor del af gevinsten ikke kun ligger i elevernes læring, men i frigørelse af tid til lærerne.
Ved at lade AI hjælpe med lektionsplanlægning, materialeudvikling og dokumentation oplever mange undervisere, at de kan bruge mere tid på direkte elevkontakt og pædagogisk arbejde.
Kommunernes arbejde med AI i skolen
I Danmark har flere kommuner igangsat forløb, hvor man systematisk arbejder med at styrke elevers teknologiske og etiske AI‑kompetencer gennem undervisningsforløb.
KL beskriver, hvordan otte kommuner eksperimenterer med konkrete AI‑aktiviteter i klasselokalet og samtidig forsøger at skabe fælles retningslinjer for brug, etik og data.
AI, digital dannelse og lærerkompetencer
Digitale læringsleverandører og myndigheder peger på, at AI kun udnyttes fuldt ud, hvis lærerne har solide digitale kompetencer og kendskab til de relevante værktøjer.
Manglende digital dannelse blandt undervisere kan føre til, at AI enten slet ikke udnyttes eller anvendes uhensigtsmæssigt, fx uden klare retningslinjer for snyd, databeskyttelse og kvalitetssikring.
Etiske og pædagogiske udfordringer
AI i undervisning rejser en række etiske spørgsmål om snyd, plagiering, data, bias og ansvarlig brug.
Både forskere og elevundersøgelser peger på, at AI ikke bør “pakkes væk”, men at skolerne i stedet skal lære elever og studerende at bruge teknologien reflekteret og ansvarligt, fx gennem tydelige regler og fælles introduktioner.
Risiko for overafhængighed og overfladisk læring
Når elever kan bede en chatbot skrive opgaven fra A til Z, opstår risikoen for, at de springer den dybe læringsproces over.
Elevpanelet fra 2025 viser, at flere elever selv er bekymrede for, om deres evne til at tænke selv og lære i dybden svækkes, hvis AI bruges ukritisk.
Data, privatliv og regulering
På europæisk niveau arbejdes der med strategier, der skal sikre både udviklingen af AI-færdigheder og en ansvarlig implementering af teknologien i uddannelsessystemet.
EU-kommissionen understreger behovet for at kombinere teknisk innovation med klare rammer for datasikkerhed, privatliv og etisk anvendelse, især når børn og unge er målgruppe.
AI som løftestang for inklusion
AI‑understøttede læringsværktøjer kan gøre undervisning mere inkluderende ved fx at tilbyde oplæsning, alternative forklaringer og flere repræsentationsformer (tekst, lyd, billede, video).
Kurser som Ordblindeforeningens AI‑forløb viser, hvordan voksne med læsevanskeligheder kan få større sikkerhed i mødet med AI og lære at bruge teknologien som støtte i uddannelse, job og familieliv.
ROI og dokumenteret effekt
Den globale analyse af AI i undervisning rapporterer, at pædagogisk udbytte og ROI nu kan måles mere præcist, bl.a. gennem metaanalyser, der viser signifikante positive effekter på læringsudbytte.
Rapporten beskriver også, hvordan den administrative gevinst ved AI – fx i form af automatiseret planlægning og dokumentation – ofte er endnu større, fordi den frigør betydelig tid hos lærere og administratorer.
Hvad kendetegner et godt AI kursus?
Et godt AI kursus gør deltageren i stand til at forstå teknologien på et overordnet niveau, bruge den i praksis og forholde sig kritisk til begrænsninger og etiske dilemmaer.
Kendetegn inkluderer praksisnære eksempler, arbejde med egne problemstillinger, fokus på prompts og arbejdsgange, og en tydelig kobling til deltagernes konkrete jobfunktioner eller læringssituationer.
AI kurser som svar på kompetencegab
Flere analyser peger på et voksende kompetencegab mellem virksomhedernes behov og medarbejdernes nuværende AI‑kompetencer.
Efteruddannelseskurser i AI, både korte forløb og længere akademiske moduler, ses derfor som en central del af strategien for at ruste arbejdsstyrken til et arbejdsmarked, hvor AI bliver en grundlæggende infrastruktur.
Online AI kurser og fleksibel læring
Online AI kurser gør det muligt at lære, når og hvor det passer, hvilket er særligt attraktivt for voksne i job eller med familieforpligtelser.
Mange udbydere tilbyder rene onlineforløb eller blended‑modeller, hvor selvstudie kombineres med live‑sessioner, så deltagerne både får fleksibilitet og mulighed for sparring med undervisere.
AI som indbygget del af læringsplatforme
Flere LMS‑ og læringsplatforme integrerer nu AI direkte i systemet, fx til automatisk feedback, adaptiv progression og forudsigelse af, hvilke elever der risikerer at sakke bagud.
Det betyder, at læring i stigende grad sker i samspil med “usynlig” AI i baggrunden, også selv om brugerne ikke altid er bevidste om teknologien.
Hvordan forbereder man sig bedst på et AI kursus?
Deltagere får mest ud af et AI kursus, hvis de på forhånd har afklaret, hvilke opgaver eller processer de gerne vil forbedre med AI.
Mange kursusforløb opfordrer derfor til, at man medbringer egne cases fra virksomheden eller studiet, så læringen bliver direkte omsat til praksis og skaber målbare forbedringer.
Samspillet mellem AI kursus og løbende praksislæring
Et enkelt kursus gør sjældent deltageren “færdiguddannet” i AI, fordi teknologien udvikler sig hurtigt.
De mest bæredygtige kompetenceløft opstår, når et AI kursus følges op af løbende eksperimenter, videndeling i organisationen og fortsat efteruddannelse, efterhånden som nye værktøjer og anvendelser opstår.
AI og fremtidens læringskultur
Samlet set peger både forskning, elevundersøgelser og praksiseksempler på, at AI er ved at ændre læring fra noget relativt standardiseret til noget langt mere personaliseret og dataunderstøttet.
Samtidig gør teknologien det endnu vigtigere at udvikle menneskelige kompetencer som kritisk tænkning, etik og kreativ problemløsning, så AI bliver en medspiller i læring – ikke en erstatning for den lærende.