The research onion fra Mark Saunders med udgangspunkt i Lilly

Denne artikel om The research onion fra Mark Saunders med udgangspunkt i Lilly, er skrevet i forbindelse med studiet international handel og markedsføring. Artiklen giver et eksempel på en videnskabsteoretisk fremgangsmåde ud fra virksomheden Lilly. Der er desværre ingen referencer med, men jeg håber artiklen kan give noget inspiration og læring.

’The research onion’ benyttes herunder til at forklare den videnskabsteoretiske tankegang bag studiet. På baggrund af ’The research onion’, er der 4 forskellige filosofiske tankegange, der kan anvendes. Disse filosofiske tankegange er som bekendt følgende: Positivsime, realisme, interpretivisme og pragmatisme.

The research onion i brug (mangler illustration):

Det vil umiddelbart være pragmatismen, der finder anvendelse i dette studie. Ontologien i pragmatismen, omhandler virkeligheden som værende et praktisk udgangspunkt for idéer. Pragmatismens epistemologi, ser på virkeligheden af viden som værende noget der skal testes for at se om det ’virker’, da verden er i konstant forandring.

Pragmatismens axiologi peger på, at værdi findes på baggrund af, hvor gode ’tingene’ er til at opnå en konklusion. I denne filosofiske tankegang, er både det objektive og subjektive godkendt. Man søger, at finde det bedste svar med de midler man har til rådighed. Dette på baggrund af, at pragmatismen anvender dele fra interpretivismen, samt positivismen. Pragmatismen er ligeledes god i denne sammenhæng, da man her fokuserer på, ’hvad der virker for at løse problemet’.

Det er godt, da det højst sandsynligt bliver relevant at inddrage både subjektive og objektive synspunkter på problemet. ’Abduction’ som tilgang, giver i dette studie god mening, da vi her søger at finde den bedste forklaring på ’problemet’, hvilket kan anses som værende komplekst når der kan opstå et etisk dilemma.

For at kunne give det bedste billede af produktet, skal der foretages primær dataindsamling. Dette kan være i form af en survey strategi, hvor man samler en betydelig mængde data og tester denne for at nå frem til et repræsentativt billede af målgruppen.

Der er mulighed for, at der kan benyttes kvalitativ og kvantitativ metode (mixed method simple) i dette studie ud fra The research onion. Som nævnt tidligere – kunne det være, hvor man spurgte familierne, hvad deres oplevelser med produktet er og efterfølgende udarbejder et spørgeskema og tester i et endnu større omfang. Dette gøres for at sikre, at resultaterne bliver så relevante og valide som muligt.
I forhold til tidshorisonten, ønsker Lilly højst sandsynligt, at få rullet en kommunikationsstrategi ud hurtigt, da dette højst sandsynligt kan give den største profit. Derfor arbejdes der over en cross-sectional tidshorisont, da der ikke foretaget flere undersøgelse end denne foreløbigt. Dog kan det give god mening, at foretage en igen om nogle år, for at se på long-term bivirkningerne hos børnene eksempelvis.

Her foretages en ganske kort opsummering af det ovenstående, der er lavet ud fra The research onion. Hvorfor er pragmatismen god i denne forbindelse? Dette på baggrund af, at pragmatismen tillader en mere fri tilgang til problemet i form af, at både det subjektive og objektive er tilladt i en eventuel konklusion, hvor eksempelvis realisme og især positivisme primært fokuserer på det objektive, hvilket ikke kan garanteres på nuværende tidspunkt.

Etiske dimensioner

I dette afsnit reflekteres der over de etiske dimensioner som undersøgelsen åbner op for.

Etik er i særdeleshed et meget bredt og komplekst område som researcher, og et meget betydeligt emne, da man typisk ikke kan undgå i sin research og/eller som virksomhed, at støde på etiske problemer på et eller andet tidspunkt. Dette skal man i udgangspunktet respektere, da vi lever i det senmoderne samfund, hvor stort set alle har rettigheder. Etik handler i udgangspunktet om de normer eller standarder, som guider vores morale valg omkring vores ageren og relationer med andre i det senmoderne samfund vi lever i. Hvis man handler uetisk, vil det højst sandsynligt “backfire” (give bagslag), da der er mange forskellige organisationer i verden, som varetager forskellige gruppers rettigheder.

Et eksempel på bagslag kunne være, at man valgte ekstrem billig arbejdskraft i Kina under kummerlige forhold. Her ville en menneskerettighedsorganisation som Amnesty International skabe dårlig omtale for virksomheden.

Som researcher får man typisk betydeligt ansvar, da man ofte skal have adgang til nogle særdeles følsomme oplysninger omkring den virksomhed man undersøger. Derfor er det også vigtigt, at man som researcher ikke misbruger denne magt, som man egentlig er i besiddelse af.

I forhold til Lilly, er det dermed vigtigt, at det bliver kommunikeret klart ud, hvis der er nogle etiske problemer med produktet Fontex, da det kan give væsentligt mere bagslag, hvis de hemmeligholder eventuelle problemer. Hvordan kan dette bliver gjort på den mest fordelagtige måde? Lad os først antage, at gennem undersøgelserne af produktet, findes det ud af at 1% oplever hovedpine ved brug af produktet. Dermed skal man sørge for i kommunikationen, at dette fremgår klart, at det kun er 1% og noget i retning af, at 99% dermed er tilfredse på baggrund af undersøgelsen.

(Hvis du ønsker at bestille et tilbud på effektiv SEO eller linkbuilding, kan du med fordel klikke her: SEO eller linkbuilding.)

Vi anbefaler også:

Se også: Jens Bartelson.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *