Jens Bartelsons begreb om globalisering, samt openness og online dialoger

Denne artikel er skrevet som led i en mindre opgave i forbindelse med kandidatuddannelsen i IT, læring og organisatorisk omstilling på Aalborg Universitet. Håber det kan fungere som en inspiration til andre opgaver eller projekter.

Jens Bartelson, som er professor hos Lunduniversitetet i Sverige (svet.lu.se, 2017), udgiver i år 2000 en artikel omkring begrebet globalisering ved navn ‘Three Concepts of Globalization’ (Bartelson, 2000). I denne artikel, skelner Bartelson mellem tre koncepter i forbindelse med begrebet kaldt globalisering. Det gør han fordi der i forvejen eksisterer en stor mængde indhold i relation til begrebet på tidspunktet.  ‘Three Concepts of Globalization’ kan således anses som en måde at skabe et overblik over globaliseringsbegrebet. Dette er en nødvendighed eftersom, der netop eksisterer en betydelig mængde indhold af mange forskellige forfattere omkring emnet. Alt denne information er med til at gøre et yderst komplekst begreb, endnu mere komplekst. Det forsøger Bartelson i artiklen at gøre op med, og kalder de tre koncepter i globalisering for ‘transformation’, ‘transcendens’ og ‘tranference’ (Ibid.).

I relation til disse koncepter, argumenterer Bartelson for, at koncepterne, er opstået gradvist i forbindelse med diskurser omhandlende begrebet globalisering. Udfoldelsen af de tre koncepter inden for globalisering, danner tilsammen en ny samlet forståelse for, hvordan globaliseringsbegrebet forstås. Heraf en forståelse, som ifølge Bartelson, destabiliserer de dengang eksisterende forståelsesmæssige forhold for international teori (Ibid.).

Transformation, transcendens og transference

Denne destabilisering af disse fundamenter for international teori, udlægger således ‘det globale’ som en ny måde at forstå verden på. Transference også kaldet overførsel eller udveksling, beskriver i høj grad de nye muligheder for at dele, samt handle med ting og information i ‘det globale’. Konceptet transference, beskriver også enheder. Disse enheder er kendetegnet ved, at de blot er situeret i forskellige systemer i ‘det globale’. Enhederne kan således være politiske, kulturelle eller økonomiske, og er til en vis grad selvstændige. Transformation omhandler den proces, der foregår på systemniveau i relation til ‘det globale’. Systemerne i ‘det globale’, bliver altså påvirket af globaliseringen, hvilket enhedernes identiteter i systemerne også bliver. Det er således vigtigt at følge med denne globalisering, for at undgå underminering, da globaliseringen er en kraft for sig selv, som er uden for styring, grundet den udvikling som foreligger. Ved Transcendence i globaliseringsbegrebet, fjernes de hidtil kendte forståelser i relation til, hvad samfundsvidenskab indebærer. Den tidligere ontoligisering af verden med enheder og systemer, tilføres begrebet dimension i transcendencekonceptet (Ibid.).

Med dimensionsforståelsen, forstås det således at globaliseringen netop er en igangværende proces eller udvikling, som ikke er lige til at standse. Det skyldes blandt andet informationsteknologien. Den gamle fysiske og sociale ‘verden’ er dog stadig i sin helhed et referencepunkt i forhold til globaliseringen, hvor ‘det globale’ kan anskues som en genstand til undersøgelse. De fortsat eksisterende elementer som internationale markeder, mennesker, idéer, politik og kultur, er således stadigvæk yderst betydelige ifølge Bartelson. Personer og organisationer vil altså med stor sandsynlighed komme under påvirkning af globaliseringen. Her er det nu op til den enkelte person eller organisation at tage frit stilling til situationen ud fra gældende lovgivning og multilaterale aftaler alt efter størrelsesorden af den mulige påvirkning (Ibid.).

Hvad bør vi så være opmærksomme på i forhold til denne globalisering?

Ud fra Bartelson, biddrager teknologi altså til en omfattende påvirkning, som gør ‘det globale’ væsentligt mere avanceret. Med den teknologiske udvikling er verden blevet mere kompleks, men er der noget vi skal være særligt opmærksom på i relation til dette? En peer-reviewed artikel af fra Aalborg Universitet, argumenterer for, at der bør tilstræbes en højere grad af kritisk tænkning i relation til online teknologi. Der er gennem de sidste to årtier foretaget en omfattende infusion af online teknologi (Otrel-Cass & Andrule, 2015).

Det har blandt andet været i form af computere og smartphones. Dette har medført en betydelig stigning i forskellige studier, som undersøger praksis i online samfund, herunder også filosofiske perspektiver. Der er mange variable som kommer til udtryk i forhold til, hvad den teknologiske udvikling medfører i forhold til globaliseringen. Mange af debatterne har til fælles, at de opfordrer til en mere kritisk tilgang i relation til teorierne omkring online kommunikation (Ibid.). Det er altså en nødvendighed at have en kritisk tilgang til både teknologien, men også måden vi bruger teknologien på. Dette i forhold til måden vi konstruerer online dialoger på, samt den fremgangsmåde vi anvender når vi analyserer online dialoger (Ibid.).

Openness og online dialoger

Globaliseringen  giver altså betydelige muligheder for at tilgå viden, og dermed opnå en større grad af viden. Dette gør globaliseringen igennem mange af dennes faktorer, som tilsammen giver begrebet globalisering i form af forskellige former for teknologi, og herunder ‘networks of flows’ eller IT (Bartelson, 2000). Globaliseringen muliggør endvidere online dialoger, som også er en berigende tilgang til ny viden, der kan bruges som led i opkvalificering af kompetenceniveau (Leary, Malgeri, & Reardon, 2012).

Der eksisterer således væsentlige muligheder for at forøge sit kendskab til en lang række områder ved at anvende IT. Potentialet for at internettet kan fungere som det største bibliotek for viden, og dermed som led i kompetence- og uddannelsesudvikling, er plausibelt. Det kræver dog en højere grad af openness end den vi ser i dag hos mange af de forskellige søgemaskiner, som er med til at gøre internettet lettere at afsøge for viden (Peters Britez, R. G., 2008). Med fokus på Google, som har størstedelen af verdens søgetrafik, er det tydeligt, at graden af openness, er lav på mange essentielle områder. I en artikel fra financial times fra 2007, anskues Googles openness som værende i bundklasse (Times, Uk, & Uk, 2007).

Artiklen er interessant nok, blevet fjernet hos den originale udbyder. I rapporten artiklen tager udgangspunkt i, scorer Google 17 ud af 100 point. Den højeste medvirkende i rapporten scorede 88. Rapporten omhandler ‘transparency and accountability’, hvor gennemsigtighed er en vigtig del af openness-filosofien (Ibid.) (Peters Britez, R. G., 2008). Den tidligere nævnte artikel fra DR, genopliver Googles tilsyneladende fortsatte plettede eksistens i relation til openness.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *