IT-system i socialpsykiatrien omfattende Virtual Reality til rehabilitering

Denne side omhandler et projekt om etablering af et IT-system lavet i WordPress til socialpsykiatrien omfattende Virtual Reality i en rehabiliteringpraksis, som er blevet udarbejdet i forbindelse med uddannelsen til kandidat i IT, læring og organisatorisk omstilling. Formålet med at udgive hele eller dele af projekter kan fungere som inspiration i stedet for at viden går tabt.

Digitalt Habitat lavet i WordPress til socialpsykiatrien omfattende Virtual Reality i en rehabiliteringpraksis

Der er ikke foretaget feedback på dette projekt, men i det sideløbende projekt i specialisering fik projektgruppen og jeg karakteren 10.

Projektet er centreret omkring virtual reality (VR) i socialpsykiatrien med udgangspunkt i faget organisatorisk læring og IT. I relation til faget organisatorisk læring og IT, er projektet i høj grad fokuseret omkring innovation og ledelse i forhold til IT og læringskontekster i organisationer, virksomheder eller institutioner.

Formålet med projektet, er med udgangspunkt i faget at søge og beskrive viden om, hvordan VR kan implementeres i psykiatrien som et hjælpemiddel for angstramte personer eller autister. VR har tidligere vist sig at kunne afhjælpe forskellige former for angstproblemer (Sharples, Gary, & Sue, 2014).

Fokus vil være på IT og det organisatorisk læringsmæssige aspekt af faget. Det vil sige, at der fokuseres på, hvordan behandlerne skal oplæres i at anvende VR-teknologien i forhold til patienterne. Det er dog alligevel en nødvendighed at se nærmere på teknologien, men ikke dybdegående i forhold til, hvordan den kan påvirke patienterne.

Med udgangspunkt i faget organisatorisk læring og IT, er det i højere grad nødvendigt at analysere nærmere på de udfordringer som organisationer, institutioner og virksomheder kan møde, når de anvender en teknologi som VR. Derfor lægges der vægt på at analysere disse udfordringer, således der kan foretages velfunderede beslutninger i relation til at minimere substansen af disse udfordringer, og derved udmunde i et velfunderet forslag til et læringsrum for behandlerne (AALBORG UNIVERSITET, 2016).

Et andet vigtigt element i forhold til den ovenstående tiltag, er innovationsprocesser. Det skyldes, at VR ikke er anvendt inden for psykiatrien tidligere, og kræver dermed en særlig metode i forhold til udvikling af læringsrum. Dermed er det en nødvendighed at analysere situationen nærmere med udgangspunkt i moderne innovationsteori og –værktøjer. Det skyldes blandt andet, at innovation ofte kan hæmmes i forbindelse med traditionelle projektledelsesmodeller i de tidligere faser. (Darsø, 2003, side 1).

Undersøgelsen skal derudover anses som et supplement til et sideløbende projekt, som går i dybden med de angstramte personer. I det andet projekt udarbejdes der blandt andet de videoer, som skal anvendes i forbindelse med patienterne.

Problemstilling

Indledningen har været med til at danne rammerne og skabe et overblik over størstedelen af situationen. Det leder således frem til problemstillingen i en mere konkretiseret forstand.

Mange virksomheder, institutioner og organisationer, er i dag i konstant udvikling (eller bør være det). Det skyldes blandt andet de konstant ændrende makroforhold i forhold til de politiske, økonomiske, sociale, politiske, miljømæssige og lovgivningsmæssige forhold i omverdenen (Kaplan & Norton, 2008).

De involverede instanser ønsker at innovere deres respektive sektorer, som omhandler behandling af ADHD, angst og autisme. Dette ved at inddrage VR i behandlingen af borgerne. I relation med at anvende VR som et behandlingsværktøj i psykiatrien, er der flere udfordringer.

I forhold til at forstå VR teknologien, har det tidligere vist sig nødvendigt at kunne vise visuelt, hvordan teknologien anvendes. Derfor har fysisk tilstedeværelse været nødvendigt i tidligere undersøgelser. Dette kan muligvis omgås med en platform, som har mulighed for visuelle læringsmidler såsom billeder og video.

Ud fra faget organisatorisk læring og IT, kan en af hovedudfordringerne specificeres nærmere til at være læring i forbindelse med behandlerne. Dette i forhold til, at den nye teknologi, skal implementeres i behandlingen af borgerne. Det kræver således behandlere, der kan finde ud af at anvende VR-teknologien. Dermed skal der således etableres en form for IT-platform, hvor det er muligt at sikre behandlernes læring i organisationen.

Et digitalt habitat kan være med til at sikre behandlernes læring i forhold til VR, samt vidensdeling i relation til hele projektet i organisationen.

Problemformulering

• Hvordan etableres et digitalt habitat for behandlere, der anvender virtual reality (VR) som et IT-didaktisk supplement hos socialpsykiatrien for angstramte til rehabilitering?

Med udgangspunkt i ovenstående problemformulering, udarbejdes der et forslag til et digital habitat for behandlerne. Dette digitale habitat, skal være med til at sikre behandlernes læring i forhold til VR. Det digitale habitat skal indeholde en guide til anvendelsen af VR, som er visualiseret gennem video. Endvidere skal det digitale habitat benyttes til at sikre vidensdeling i forhold til hele VR-projektet. VR-delen foretages som et større sideløbende projekt under specialiseringsfaget på Aalborg Universitet.

For at garantere behandlernes læring i forbindelse med et digitalt habitat, er det også nødvendigt at sikre deres motivation. Behandlernes motivation skal således sikres gennem et skræddersyet digitalt habitat.

Problemformuleringen er således den første milesten for hele denne undersøgelse, og omdrejningspunkt for en kommende konklusion.

I relation til VR-udstyr, redegøres der ikke for dette. Det essentielle for opgaven er ikke VR-udstyret som sådan, men derimod, hvordan et digitalt habitat kan etableres, og hvilke problemstillinger dette medfører i forhold til en organisation.

Via følgende link kan du læse nærmere omkring tankerne i forhold til forslag til dataindsamling. Ved at anvende det kommende link kan du læse nærmere omkring tankerne omkring videnskabsteori.

Konstruktivisme 

Baseret på ovenstående metodeafsnit, foretages her metodevalget. Realismen bliver for objektiv i forhold til at kunne anvende dybdegående interviews i forhold til at skabe et motiverende digitalt habitat til behandlerne. At skabe et motiverende digitalt habitat for behandlerne, kræver mere subjektiv viden, som passer til målgruppen.

Fænomenologi er en stor mulighed, da der her kan tages udgangspunkt i behandlernes subjektive besvarelser. Det er således den primære dataindsamling i form af interviews baseret på behandlernes subjektive udtalelser, som kommer til at have effekt i forhold til at udarbejde et digitalt habitat, der er motiverende for dem at anvende.

Konstruktivisme har som fænomenologien også mange fordele i relation til interviews. Dog lægger konstruktivismen endnu mere vægt på konteksten i forhold til dataindsamlingen. Herunder blandt andet interviewpersonernes køn, alder og uddannelsesmæssige baggrund. Eftersom disse former for kontekst, kan have en betydning i forhold til de ansatte behandlere på institutionerne, anvendes konstruktivisme som paradigme for undersøgelsen.

Den teori som ellers er grundlaget for denne undersøgelse er følgende: Digital habitats: Stewarding technology for communities.

Analyse af nuværende situation

I dette afsnit analyseres den nuværende situation nærmere. I et tidligere projekt omkring VR og køreskoleundervisning, står det klart, at VR kan være svært at forstå uden VR præsenteres i virkeligheden, og altså ikke over e-mail. Dette ses blandt andet ud fra følgende citat:

”Ej, hvor er det mærkeligt. Så kan jeg da godt forstå at folk er ved at falde ned når de ser det her. (Videoen sættes i gang) Ej hvor er det freaky det her. Hold kæft hvor er det skægt. Er du sindssyg mand (Videoen slutter). Hold da op hvor vildt mand. Havde der været liv på så havde det jo været en hel anden verden. ”

Dette anvendes blot som dokumentation for at VR kan være svært at forstå og anvende for nybegyndere, som aldrig har haft det i hænderne. Det samme viste sig ved flere forskellige mails, hvor modtagerne troede VR var store systemer, som krævede lift at transportere.

Ud fra dette, er det derfor særdeles nødvendigt at udarbejde et digitalt habitat, som giver mulighed for visuelle læremidler. Dette kan være læremidler i form af blandt andet billeder eller video, hvor der gennemgås flere forskellige trin. Disse trin skal være meget grundige, således behandlerne har alt til rådighed, hvilket også minimerer sandsynligheden for misforståelser.

I forhold til innovation, foretages der i dette projekt radikal innovation. Dette baseret ud fra innovationstyperne af Darsøe i PowerPoint fra Moodle.AAU.dk med udgangspunkt i de fremlagte innovationstyper(Kolbæk & Brooks, 2017). Det skyldes blandt andet, at der kobles en teknologi til et hverv, hvor denne teknologi er ny. Dette i form af VR som anvendelse af behandlere i psykiatrien i Danmark til personer med autisme, ADHD og angst. Med radikal innovation, er det således ofte en mulighed at outsource udviklingen, som kan siges at være blevet gjort i situationen. Denne analyse foretages således med henblik på at udvikle nogle forslag til et digitalt habitat for medarbejdere på institutioner.

I øjeblikket har institutionerne for autisme, ADHD og angst en hjemmeside, hvor der tilbydes en række forskellige tilbud til udviklingshæmmede, specialbørnehave, socialpsykiatriske ydelser og meget mere inden for lignende områder. Der er dermed ikke noget internt system på siderne. Eftersom der ikke er foretaget interviews af behandlerne, er det derfor ikke muligt at udlede om der overhovedet anvendes et system af behandlerne. Dog er det heller ikke muligt at fastlægge, at der ikke anvendes noget system overhovedet. Derfor er dette noget, der klart bør tages til efterretning i relation til et interview med behandlerne.

Det kan være en nødvendighed at basere flere af tiltagene i denne rapport på sekundær data. Dette fordi der ikke foreligger nogen primær dataindsamling. Sekundær data kan dog give nogle væsentlige og mindre tidskrævende indikationer på, hvad der vil være optimalt at anvende i forhold til platform i relation til det digitale habitat.

Alle nyuddannede pædagoger, sygeplejesker og SOSU-assistenter har højst sandsynligt arbejdet med IT, men ud fra deres respektive hjemmesider, står der ikke, at det er et krav (http://www.sosunord.dk, 2017). Det kan derfor være nødvendigt med en introduktion til denne nye form for organisatoriske omstilling i forslaget. Dette vil også gavne ældrere ansatte, som ikke har haft meget med IT at gøre overhovedet. Det samlede forslag skal således derfor også indeholde en startvejledning til den nye IT-platform, der skal tages til anvendelse.

Der findes mange forskellige open-source platforme, som er frit (eller stort set frit) tilgængelige (https://wordpress.org/about/). Eftersom dette projekt højst sandsynligt har et begrænset budget, kan det være en trussel for projektet at sigte for højt i forhold til udvikling af en større platform, eller integration af et system i en mulig nuværende platform. Det er derfor en mulighed at anvende open-source software til udviklingen af det samlede koncept, der skal sikre behandlernes læring og vidensdeling.

Et content management system (CMS), kan i dag anvendes til mange forskellige ting, og der er mange muligheder for at gøre hjemmesiden dynamisk. En dynamisk hjemmeside, er en hjemmeside, der løbende kan ændre sig. En blog er eksempelvis en dynamisk hjemmeside. CMS’et WordPress har mange muligheder for at blive tilpasset i forhold til at fungere dynamisk. WordPress kan således anvendes til at udarbejde en læringsplatform, der understøtter tekst, billeder og video i forhold til læringsmaterialet. Dermed kan den nødvendige læring i forhold til Virtual Reality samles i dette system. I WordPress er det således muligt at lave en dynamisk blog med flere brugere, som har adgang internt til at postere indlæg med billed- og videoindhold. Det er også muligt for brugerne, at kommentere andres indhold, hvilket skaber yderligere dynamik, og mulighed for vidensdeling.

Med Videowhisper, som er et gratis tilføjelsesprogram til WordPress, tilføjes der et tool, hvor det er muligt at afholde videokonferencer med de andre brugere af siden. Dermed er der således mulighed for at skabe en større grad af ”synchronous” vidensdeling, der foregår direkte (VideoWhisper.com).

Der også mulighed for at lave forums i WordPress, hvilket kan benyttes i stedet for blog-tilgangen. Dog er der ikke den store forskel når der anvendes WordPress dynamisk med blog, hvor det er muligt for de andre registrerede brugere at kommentere (https://www.asgaros.de/support/).

I forhold til den indtil videre nævnte tilgang, er der således to muligheder for adgang til vidensdeling i det digitale habitat. Begge muligheder har potentiale til at tilbyde brugere udefra adgang. Det vil sige brugere, som ikke er behandlere, eller behandlere fra andre institutioner. Dermed er dette også noget, der skal vurderes i forhold til at lave et CoP som et digitalt habitat for behandlere. Der er alt i alt 3 følgende 3 muligheder:

1. Adgang kun for behandlerne
2. Adgang for behandlerne, samt dem, der ellers godkendes til adgang af ledelsen
3. Adgang for alle, der registrerer sig

Ulempen ved mulighed 3, er risikoen for spam, og derfor er mulighed 2 den mest sikre. Den giver samtidig mening i forhold til langsigtet vidensdeling med andre instituitoner og organisationer.

Når der sker noget banebrydende inden for CoP’et, hvad skal der så ske derefter? En mulighed ud fra Wenger, vil være at sende mails ud til hele fællesskabet. Dermed bliver alle informeret om den nye viden, som har noget at gøre med projektet som de er en del af (Wenger et al., 2009). Gennem mail, er det også muligt at nå de personer, som ikke til dagligt er en del af den enkelte institution. Dette naturligvis kun, hvis der er valgt adgang for flere end behandlerne.

I forhold til at anvende nyhedsmails, kan dette være med til at styrke praksisfællesskabet på flere forskellige områder. Blandt andet ved at fungere som en mail, der bare skal linke til forummet eller bloggen, hvor den egentlige nyhed er. Dermed er der mulighed for at der fortsat kan foretages dialog inde på det digitale habitat, da modtageren klikker sig ind på hjemmesiden, og kan deltage i debatten derinde.

Mails kan endvidere også anvendes til at motivere det enkelte CoP. Dette kan gøres ved at lave en statusopdatering i den udsendte mail, som kommunikerer CoP’ets fremgang for den forgangne uge eller måned. Dette eventuelt gennem nogle simple KPI’er, som samler fællesskabet og engagerer fællesskabet i at fortsætte brugen af det digitale habitat. KPI’er er ifølge Patrick Groome også anvendelige i forhold til communities, og han har således foreslået en række community KPI’er (Groome, 2015). KPI’er som mænden af indhold skrevet, antal besøgende, aktive og nye medlemmer, kan være relevante her. Disse KPI’er kan være med til at styrke motivationen hos brugerne i det enkelte community. Dette baseret på en artikel omkring medarbejdermotivation fra Salesforce, der er et af verdens førende CRM (customer relationship management) systemer (BHANDARI, 2017). KPI’erne bør endvidere også anvendes til at evaluere, hvor hensigsmæssig progressionen forløber sig undervejs.

Der er flere måder at sende mails ud på, også med udgangspunkt i WordPress. Her findes der flere forskellige tools, der kan klare netop dette, således der kan sendes mails til communitiet, men også andre brugere af siden, hvis den er offentlig. Et tool, der eksempelvis kan klare alt dette er The Newsletter Plugin, hvor det blandt andet er muligt at spore antallet af sendte, samt åbnede mails (https://www.thenewsletterplugin.com/). Det er også muligt blot at anvende et eksternt system, der ikke er integreret i WordPress, såsom en simpel mailliste i Excel, som er tilsluttet en mailservice som Gmail. Her kan Yet Another Mail Merge anvendes, hvor der også kan holdes styr på antallet af mails sendte og mails åbnede (Vialard, 2017).

Interview

Den 18. april foregik der et interview på institutionen, som er blevet anonymiseret i indlægget. Dette i forhold til det sideløbende projekt, hvor der er fokus på at udvikle et interaktionsdesign.

Interviewet og dagsordenen var planlagt til specialiseringsprojektet, som kører sideløbende med denne rapport. Det var dog muligt at få enkelte nøgleinformationer ud af interviewet. Interviewet er blevet optaget som lydfil.

”Til den interne kommunikation, anvendes det sociale media Yammer, hvor vi kan dele dokumenter og filer, og starte samtaler om disse.”

Ud fra interviewet bekræftes det således, at der foreligger et system, hvor der kan deles viden, herunder Yammer. Her uploades der således en fil, dokument, video eller billede, hvor der så kan samtales om materialet på skrift. Der kan dermed debateres, diskuteres og deles viden omkring det indhold, der lægges op i en intern eller offentlig gruppe. Det er dermed relevant at undersøge, hvorvidt dette aspekt skal opbygges på ny i et nyt system. Opfølgende spørgsmål i relation til systemet med henblik på vidensdeling er dermed nødvendigt.

”Kommunen råder over alle hjemmesider, der er relateret til dagtilbud, og det er derfor svært at lave noget om. Alt skal sendes ind til kommunen og godkendes hos dem.”

Eftersom kommunen råder over alle dagtilbudenes hjemmesider, er det svært at foretage ændringer i systemerne. Dermed giver det god mening at anvende nogle af mulighederne, der er nævnt i SWOT-analysen. Det vil blot kræve en mindre investering ud af institutionens eget budget.

”Vi ser et stort potentiale i at lave en platform, hvor der kan foretages vidensdeling, der strækker sig udover vores organisation på længere sigt.”

Det var desværre ikke muligt at få et konkret budget ud fra interviewet, men dog blev det nævnt at institutionen har fået 200.000 fra en fond. Dog tyder det på, at der kan afsættes en mindre procentdel af budgettet til udvikling af ovenstående forslag.

SWOT

I dette afsnit samles ovenstående analyse og erfaringer i en SWOT-opsamling (https://www.strategicmanagementinsight.com, 2013). SWOT er ofte benyttet inden for handel og markedsføring, men tager også anvendelse i mange andre discipliner. Det fremgår tydeligt, at organisationer og institutioner har gavn af at evaluere deres interne og eksterne situation løbende ud fra Essentials of Strategic Planning in Healthcare (Harrison, 2010, side 91).

En SWOT-opsamling har til formål at blotlægge de interne og styrker og svagheder, samt de eksterne muligheder og trusler. Fordelen ved at anvende denne model, er at skabe overblik, samt dens lette forståelighed. SWOT giver ikke det fulde billede af en virksomhed, organisation, institution eller andet, men giver et billede af den nuværende situation, baseret på den analyse, der er foretaget. Dermed er det således muligt at forbedre visse dele af situationen, som potentielt leder til en endnu mere effektiv organisation.

Med afsæt i den ovenstående analyse, udarbejdes herunder en SWOT-opsamling, der skal skabe overblik over situationen.

Baseret på den ovenstående SWOT-analyse, er det således muligt at foretage strategisk ledende beslutninger i relation til VR-projektet.

Ud fra udtalelserne, vurderes det, at Yammer på kort sigt kan anvendes til vidensdeling. Dette i relation til oplæring af ansatte i brugen af VR.

På længere sigt, kan en webløsning med udgangspunkt i WordPress muliggøre større grad af vidensdeling og integration af andre midler. Herunder midler, der kan understøtte det digitale habitat med videokommunikation, mailudsendelse, flere forskellige former for brugeradgang og langsigtet vidensdeling med andre institutioner og organisationer. Med WordPress bliver det også muligt at måle det enkelte CoP, hvilket giver anledning til KPI’er, der kan være med til at styrke motivationen yderligere. I WordPress kan nye medlemmer spores, og der kan endvidere også spores trafik- og indholdsmængde i systemet.

Adgangsformen: Adgang for behandlerne i og dem de eller godkender, vil være den mest optimale i forhold til at vidensdeling med minimal risici for spam.

Forslaget udarbejdes som WordPress hjemmeside, da det vurderes til at have de bedste forudsætninger i forhold til videre udvikling. WordPress giver samtidig også øget kontrol i forhold til Yammer, da Yammer er et eksternt system.

Forslag til omstilling og forandringsledelse

Forslaget er udarbejdet med afsæt i den ovenstående analyse, og forsøger at skabe en forandring med minimalt tab af viden og andre former for ressourcer. Der inddrages løbende supplerende litteratur omkring forandringsledelse i afsnittet.

For at sikre ledelsens og medarbejdernes omstillingsparathed, og dermed minimere deres resistance to change, er det nødvendigt at lave en letforståelig guide til det samlede system. Modstand mod forandring er et psykologisk koncept, og kan påvirke alle medlemmer i organisationen (Dent & Goldberg, 1999). I denne guide, skal der fremgå alle platformene, som skal tages til anvendelse. Endvidere skal der også fremgå, hvor disse findes, og hvordan de installeres. Det er blandt andet nødvendigt i forhold til at anvende Skype i Full Confirguration (Wenger et al., 2009).

Modstand mod forandring opstår når der ikke har været en dialog omkring forandringen eller en anerkendende kommunikation indbyrdes i organisationen. Det er derfor vigtigt, at lederen ikke lukker ned for medarbejdernes kommunikation i denne proces, men giver mulighed for at de enkelte medarbejdere kan komme med deres version af virkeligheden, samt eventuelle erfaringer og bidrag. Det bryder også op med den hierarkiske organisationsmodel, hvilket kan være med til at øge innovationspotentialet (Darsø, 2003). Forandringsprocessen er som reelt stærkt truet af medarbejdernes og mellemledernes manglende forståelse for forandringen. Derfor er anerkendende kommunikation noget af det mest betydelige før, under og efter forandringsprocessen (Haslebo, 2006, side 1-2).

Gennem et interview- og informationsmøde, har det været muligt at klargøre ledelsen til enkelte dele af forandringen. Dette i forhold til, at der skal anvendes et nyt system i forhold til medarbejderne, således de kan oplæres i virtual reality. Det er dog stadig uvist, hvorvidt medarbejderne er klar til dette, hvilket kan medføre modstand mod forandring. Det er vigtigt at ledelsen sørger for at informere medarbejderne tidligt omkring denne forandring. Dermed startes den anerkendende kommunikation tidligt i processen.

Selvom medarbejderne får et system, guides og andet, der kan navigere dem gennem forandringen, er det bedst at starte den anerkendende kommunikation så tidligt som muligt i processen. Det sikre således en større grad af læring og udvikling hos den enkelte, da der dermed kan skabes nysgerrighed gennem en åben dialog (Ibid).

Opfølgende spørgsmål til samarbejdspartnere

Det vil være en klar fordel med opfølgende spørgsmål i relation til udviklingen af det digitale habitat, da der er nogle aspekter, som ikke er helt klarlagt. Fortsat er det nødvendigt at have det konstruktivistiske syn, da disse kvalitative interviews her kan betragtes i et andet lys end eksempelvis positivisme (Saunders, Lewis, & Thornhill, 2012).

I forhold til Yammer, er det nødvendigt at stille følgende spørgsmål til behandlerne:

• Er behandlerne tilfredse med brugen af Yammer, eller ønsker de en mere samlet løsning i forhold til hele det digitale habitat?
• Hvordan vil behandlerne have det med, at det digitale habitat spredes ud på flere platforme, såsom Yammer, WordPress og Skype?

Ovenstående spørgsmål er nødvendige i forhold til at konstruere et habitat, der fungerer yderligere optimalt for behandlerne. Hvis behandlerne foretrækker et digitalt habitat, hvor alt er samlet, er WordPress den mest optimale løsning. Det er dog muligt at linke fra WordPress til de andre systemer, og dermed delvist integrere dem i den overordnede platform, som bliver WordPress.

Work Breakdown Structure (WBS)

For at gøre forslaget og dettes tiltag mere overskuelige, foretages en Work Breakdown Structure (WBS), der ofte anvendes inden for traditionel projekledelse (workbreakdownstructure.com/, 2016). WBS anvendes som et alternativ til Gantt (ganttproject.biz, 2017), der også kunne anvendes her. Fordelen ved WBS er overskueligheden i et Word-dokument. Strukturen deles op i to kategorier, hvor disse er interne tiltag, og eksterne tiltag.

Denne WBS foretages med antagelsen om, at udstyret til behandlerne er anskaffet. Det nødvendige udstyr er følgende:

• VR-briller – pris cirka 800 kr. inkl. Moms
• Kamera til optagelse af 360-billeder, herunder Samsung Gear 360 (“Gear VR – The Official Samsung Galaxy Site,” n.d.). Dette kamera koster cirka 2.500 kr. inkl. Moms, og tager et VR-billede med 1 klik. VR-billedet bruges af behandlerne til at snakke med patienten om bestemte situationer såsom et indkøbscenter med mange mennesker
• Computer

Det vigtigste tiltag er at integrere læringsmaterialet i en digital platform, der er dynamisk, og dermed skaber rum for dialog om det praktiske og dernæst mulighed for læring i praksis.

Alt viden i forhold til produktion og behandling deles i det digitale habitat, og der foretages løbende nyhedsmails af lederne. Disse mails skal sikre brugen af det digitale habitat, samt motivere behandlerne ved brug af community-KPI’er. Disse KPI’er kan være indhold produceret, antal indlæg, kommentarer med mere. KPI’erne skal anvendes til at evaluere, hvor hensigsmæssig progressionen forløber sig undervejs. Lederne er afgørende for at sikre behandlernes progression og udvikling i forhold til afbenyttelsen af websystemet. Det gøres ved at holde medbejderne opdateret gennem indledende møder, og e-mails.

Med afslutningen af WBS’en, er det således blevet tid til at foretage et budget, der kan tages stilling til.

Budget til WordPress IT-system

Budgettet foretages med afsæt i priser fra Cortzen Digital.

Ovenstående er blot et priseksempel med afsæt i Cortzen Digital. Selvkritisk, eksisterer der sikkert også andre muligheder, der muligvis er billigere. Dog fremgår det ikke, hvad der tilbydes hos de forskellige. De ønsker stort set alle sammen at blive kontaktet, hvilket skyldes mulighederne for at skræddersy til individuelle behov.

Konklusion

Med afsæt i de tidligere analyser og erfaringer, samt problemformuleringen, foretages i dette afsnit en sammenfattende konklusion.

Et digitalt habitat, som understøtter behandlernes læring kan udvikles på mange måder. I denne opgave, gør VR-teknologien en eventuel udvikling af et digitalt habitat til behandlere i socialpsykiatrien yderligere kompliceret. Det er ikke nok, at det blot er et digitalt habitat, men der skal også indgå visuelle elementer i det digitale habitat, da læring om VR-teknologien er kompliceret uden visuelle virkemidler (bilag 1).

Den konstruktivistiske tilgang gør det muligt at se verden ud fra ledelsens og behandlernes synspunkt. Dermed er objektivitet og kvantitet unødvendigt i relation til at generere brugbar viden (Justesen, L., & Mik-Meyer, 2010). Det har dog ikke været muligt at foretage et konkret behandler-interview på nuværende tidspunkt, hvilket bør gøres for at sikre forståelse af omstillingsparatheden, og hurtigt skabe anerkendende kommunikation hos behandlerne (Haslebo, 2006). Endvidere giver tilgangen i 2.2 mulighed for at kunne generalisere dele af informationerne på et senere tidspunkt. Der er opstillet mulige spørgsmål i afsnit 2.2 og 5.1, der også skal sikre en indgående forståelse for, hvor mange platforme, der kan være i en fuld konfirguration (Wenger, White, Smith, 2009). Tilgangen i afsnit 2.2 vil muliggøre et mere præcist digitalt habitat fra start, og anbefales derfor, men er dog ikke en nødvendighed.

Gennemgående viser analysen, at der er meget der skal tages højde for i relation til behandlerne, da behandlernes identiteter ikke er kendte. Dermed vides der ikke, hvor IT-kompetente de er, og en forandring af deres IT-dagligdag, skal derfor tilrettelægges nøje for at undgå modstand mod forandring (Dent & Goldberg, 1999). Dette dog baseret på sekundær data. Det er endvidere nødvendigt at producere guides, der forklarer systemerne, og brugen af disse.

Forandringsprocessen kræver, at VR-udstyret er tilgængeligt for behandlerne når de skal bruge det. Ledelsen skal sammen holde møder for behandlerne og udarbejde mails, som understøtter forandringsprocessen jf. afsnit 5.2 omkring WBS.

Gennem mødet på institutionen blev der produceret viden fra ledelsen, der afslørede deres omstillingsparathed. Dog ikke behandlernes. Denne omstillingsparathed gav en vis grad af bekræftelse til at foretage udvikling af det digitale habitat i WordPress.

Afslutningsvis, er læringen om VR til forskellige typer af behandlere af angstramte i rehabiliteringen den største udfordring. Dette baseret på sekundær data. Den organisatoriske læring og vidensdeling, sikres via IT i form af det nævnte WordPress-system (bilag 2), hvoraf udviklingen af systemet klares af et eksternt bureau. Forandringsprocessen og læringsudfordringen afhjælpes som nævnt af inddragelse og fyldelstgørende guides til systemerne, samt anerkendende kommunikation, der skaber et større potentiale for løbende innovation.

Litteraturliste

Herunder opstilles en litteraturliste af den anvendte litteratur med udgangspunkt i softwaren Mendeley.

AALBORG UNIVERSITET. (2016). STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSTEKNOLOGI, IT OG LÆRING, MED SPECIALISERING I ORGANISATORISK OMSTILLING, (September), 1–22.

BHANDARI, M. (2017). How Marketing KPIs Empower Employees and Drive Results. Retrieved from https://www.salesforce.com/blog/2017/02/kpis-empower-employees-drive-results.html

Cortzen, M. R. (2017). Udarbejdelse af hjemmeside. Retrieved from https://miruco.dk/ydelser/udarbejdelse-af-hjemmeside/

Darsø, L. (2003). Findes der en formel for innovation? Børsen Ledelseshåndbøger, (2003), 1–12. Retrieved from http://pure.au.dk/portal/files/65/Formel_for_Innovation

Dent, E. B., & Goldberg, S. G. (1999). Challenging “Resistance to Change.” The Journal of Applied Behavioral Science, 35(1), 25–41. https://doi.org/10.1177/0021886399351003

ganttproject.biz. (2017). GanttProject. Retrieved from http://www.ganttproject.biz/

Gear VR – The Official Samsung Galaxy Site. (n.d.).

Groome, P. (2015). The Most Effective Community KPIs. Retrieved from https://blog.vanillaforums.com/community/the-most-effective-community-kpis/

Harrison, J. P. (2010). Essentials of strategic planning in healthcare. Health Administration Pree. Retrieved from http://www.ache.org/pdf/secure/gifts/Harrison_Chapter5.pdf

Haslebo, A. G. (2006). Tanker Om Forandringsprocesser, 1–2.

http://www.sosunord.dk. (2017). SOSU-Nord Assistentuddannelsen. Retrieved from http://www.sosunord.dk/uddannelser/social-og-sundhedsassistent/ny-sosu-assistent/

https://www.strategicmanagementinsight.com. (2013). Swot Analysis. Retrieved from https://www.strategicmanagementinsight.com/tools/swot-analysis-how-to-do-it.html

Justesen, L., & Mik-Meyer, N. (2010). Kvalitative metoder i organisations-og ledelsesstudier. Hans Reitzels Forlag.

Kaplan, R. S., & Norton, D. P. (2008). Mastering the management system. https://doi.org/617-783-7500

Kolbæk, D., & Brooks, E. (2017). PowerPoint fra Moodle om Innovation, (Theme 4).

Saunders, M., Lewis, P., & Thornhill, A. (2012). Research methods for business students (6th ed.). prentice hall. https://doi.org/978-0273750758

Sharples, S., Gary, B., & Sue, C. (2014). Advances in Virtual Reality and Anxiety Disorders. Advances in Virtual Reality and Anxiety Disorders, (JANUARY), 35–62. https://doi.org/10.1007/978-1-4899-8023-6

Vialard, R. (2017). Yet Another Mail Merge. Retrieved from https://chrome.google.com/webstore/detail/yet-another-mail-merge/mgmgmhkohaenhokbdnlpcljckbhpbmef

Wenger, E., White, N., & Smith, J. D. (2009). Digital Habitats; Stewarding Technology for Communities. Computer Networks, (August), 250. https://doi.org/10.1093/jhered/est122

workbreakdownstructure.com/. (2016). Work Breakdown Structure (WBS). Retrieved from http://www.workbreakdownstructure.com/