I dette indlæg har jeg modtaget nogle spørgsmål omkring SEO, og har således besvaret disse. SEO har stor betydning for online markedsføring i forhold til søgemaskiner, og betyder meget i relation til at rangere på Google. Først kommer afsnittet med spørgsmålene, og derefter mine svar i et afsnit længere nede.

Spørgsmål i relation til SEO

Jeg ønsker generelt bare at vide, at det jeg gør er “rigtigt” eller hvad jeg kan gøre bedre 😀 Når man er selvlært, er det nemlig svært at vurdere om det man gør er godt nok, og om der er muligheder som man overser.

Generelt vil jeg gerne blive klogere på, hvordan jeg skal tilgå SEO af en hjemmeside og hvordan jeg levere professionelle analyser/rapporter/anbefalinger. Først, hvilke værktøjer anvender du når du laver SEO tilbud?

Jeg bruger Ahrefs, testmysite.thinkwithgoogle.com og Screaming Frog til at lave en webanalyse og Google Adwords til søgeordsanalyse. Jeg har set at flere har skrevet at de anvender Google Analytics og Google Webmaster Tools, hvilket kræver adgang fra kunderne – men hvad giver de værktøjer ekstra?

Generelt, hvordan er så din process, når du laver SEO af en hjemmeside?

Jeg forestiller mig:

  • Webanalyse og placeringsanalyse
  • Søgeordsanalyse (søgeord og søgetermer)
    • LSI analyse, som går i dybden med, hvad content skal indeholde
  • Brødtekst, h1, h2, side titel, meta beskrivelse
  • Intern linkbuilding
  • Alt-tag billeder

Søgeordsanalyse

Ved søgeord, hvad kigger du så på? Hvor mange der søger på søgeordet om måneden? CPC? Konkurrence? Jeg forestiller mig det afhænger af virksomhedens størrelse og position på markedet. Er det en mindre virksomhed som er på markedet for f.eks. rejser, hvor der er hård konkurrence, ville et fokus på long-tail-keyword og keywords med lav konkurrence, være et godt sted at starte, da chancen for at ligge nr. 1 på “rejser”, “fly billetter” osv er hård?

Prisfastsættelse

Hvordan fastlægger du pris og/eller hvor lang tid bruger du på at optimere en hjemmeside (eks. uden webshop)? Jeg har lavet en del webanalyser og skal til at lave det som jeg har anbefalet, men jeg har ingen ide og hvor lang tid det vil tage mig, og derved hvordan jeg skal fastlægge en pris. Laver du rapporter/analyser og hvordan leverer du dem til kunden? I en powerpoint, skema eller andet? og sidst hvilket blogs/nyhedsbreve/websider kigger du på, for at holde dig opdaterede på området og få inspiration?

Okay, det var ret mange spørgsmål – det jeg søger, at virkelig bare at blive mere sikker i mine anbefalinger og tilgange.

Opfølgende spørgsmål omkring SEO

Okay, så for at forstå det korrekt får du adgang til kundernes Google Analytics og Search Console, fordi nøjagtigheden er bedre end ahrefs? Hvad kigger du på i Google Analytics og hvad kigger du på i Search Console? Selv mener jeg at Search Console er bedst nå man kigger på søgeordsplacering og jeg kan ikke helt finde ud af, hvordan jeg skal bruge Google Analytics?

I forhold til ekstern linkbuilding, hvordan går du så ind og arbejder med det? Når du har fundet relevante eksterne links, hvad gør du så? Beder du om links fra siderne på kundens vegne, og laver du også tekstindholdet, hvis de kræver det? Fedt med en prismodel – jeg havde faktisk sat meget mindre tid af til det, og det kan jeg godt se bliver lidt presset ift dit forslag. Men det skal selvfølgelig testes.

Svar i forhold til SEO

SEO, søgemaskineoptimering, tilbud på SEO

I forhold til værktøjer, anvender jeg ahrefs, analytics og webmaster tools. Her får jeg meget mere præcise informationer i forhold til søgeord og backlinks. Bruger det dog primært mest til at tjekke søgeordsmuligheder og trafik (før og efter). Nøjagtigheden på ahrefs og andre er langt fra Google Analytics og Search Console (webmaster tools).

I forbindelse med processen, benytter jeg stort set den samme proces som du opstiller den – dog med integration af analytics og search console til trafik- og søgeordsanalyse. Derudover også meget ekstern linkbuilding, og sletning af negative backlinks. Ellers giver minimering af billeder også noget på SEO-delen, men er ikke noget jeg begiver mig ud i med mindre billederne fylder for meget contra billedernes opløsning. Koden har meget at sige, men det kan være et større arbejde at kaste sig ud i at optimere denne.

I relation til søgeord, kigger jeg også på, hvor stor virksomheden er (budgettet). Hvis det vurderes at de godt kan ligge på et af de ”hårde” søgeord, sigter jeg også efter det. Med mindre virksomheder, er lokal SEO vigtigt at vurdere, hvis det giver mening at ligge højt på bynavne – fx tandlæge Hørsholm, og ellers long-tail keywords.

Prisfastsættelse i SEO

Prisfastsættelsen må estimeres ud fra, hvor lang tid arbejdet vil tage. En model kan være at bruge 1 time per underside på en hjemmeside, hvor alt ovenstående skal foretages. Dog afhængigt af, hvor store siderne er i forhold til antal billeder og tekst. Hvis der kun skal laves meta tekster, kan der cirka laves 20-40 stk intensivt på 1 time afhængigt af CMS’et.

Leverer som reelt kun rapporter/analyser til kunden, hvis de beder om det. Alt afhængigt af relationen, kan der kræves mere eller mindre dokumentation fra kundens side. Jeg foretrækker at opstille et før og efter skema af placeringen på søgeordene. Her bruger jeg forresten Site-analyzer.com. Moz.com er endnu bedre, men også dyrere.

Følger folk i branchen på LinkedIn og søger efter ”SEO best practices” på Google.

Hvis du ønsker et uforpligtende tilbud på SEO i forhold til din hjemmeside eller webshop, kan du med fordel kontakte mig via LinkedIn eller på e-mail: mcortzen@gmail.com.

Opfølgende svar på SEO spørgsmål 

Ja vil helst gerne have adgang til enten Google Analytics eller Search Console, da deres nøjagtighed er meget bedre i forhold til trafik og søgeord begge steder. Search Console kan derudover også bruges til at tjekke alle hjemmesidens backlinks og holde track på disse. Hvis du har adgang til en af de to i forhold til søgeord og trafik, er det nok med en af dem.

Ja det er en måde at gøre det på, men den er meget tidskrævende. For det meste benytter jeg nogle partnere, hvor jeg kan bytte mig frem til relevante links på blogs. Ofte kræver det også, at der laves en udveksling af tekstindhold. En anden tilgang kan være at foreslå at lave en side med samarbejdspartnere som denne: Billige Koder samarbejdspartnere – eller anvende eget eller andres blognetværk. Selv har jeg adgang til omkring 10 hjemmesider.

Et andet tool som jeg også kan anbefale, er Google PageSpeed, hvor du kan tjekke, hvor hurtig hjemmesiden er, og hvad der skal optimeres på denne. Er i øjeblikket ved at teste, hvor meget det giver SEO-mæssigt når man går fra en hjemmeside med en score fra 23 til 75.

Hvis du ønsker et GRATIS og uforpligtende tilbud på SEO eller linkbuilding i forhold til din hjemmeside eller webshop, kan du kontakte mig via LinkedIn eller på e-mail: mcortzen@gmail.com. Hos Cortzen Digital er vores SEO Priser meget rimelige og konkurrencedygtige.