Virtual Reality i køreskoleundervisning – Aktørnetværksteori

I forbindelse med min uddannelse i IT, læring og organisatorisk omstilling, har jeg udarbejdet følgende case med udgangspunkt i aktørnetværksteori her på siden. Et andet eksempel, kan ses på oprindelse.dk som jeg også har udarbejdet: ANT på oprindelse.dk.

Angst for at køre bil blandt autister er ikke et velkendt problem. Det eksisterer dog stadigvæk. Autister, der lider af angst for at køre bil, kan blandt andet have svært ved blot at sætte sig ind i bilen. Angsten skyldes ofte, at personen har været ude for et biluheld tidligere i livet, men der forekommer også andre grunde. (news.vanderbilt.edu, 2016)

Bilen er essentiel for mange i forhold til at komme rundt, og et vigtigt element i forhold til at kunne få et familie- og arbejdsliv til at fungere i det nuværende samfund.

Gennem Virtual Reality er det muligt at tilbyde køretimer, hvor eleven ikke behøver sætte sig ind i en rigtig bil. Dette kan være med til at sænke nogle af elvens barrierer i forhold til at påbegynde sin læring i forhold til at køre bil.

I forhold til strategisk at implementere Virtual Reality teknologien som et tilbud i køreundervisningen, er det vigtigt at se nærmere på netværksperspektivet i dette. Det leder frem til følgende problemformulering:

  • Hvordan kan aktørnetværksteorien (ANT) illustrere netværksaspekterne i forhold til strategisk at strukturere køreundervisning for autister med udgangspunkt i Virtual Reality (VR).

Inden for ANT eller aktørnetværksteori, er nogle de mest fremtrædende teoretikere Bruno Latour og Michel Callon. ANT beskæftiger sig med heterogene aktørnetværk, hvilket er relationer mellem mennesker, teknologier (herunder artefakter) og dyr. (Latour, 1992, side 151)

En aktør defineres ved en handling, og ud fra teorien kan eksempelvis en kniv eller en bold (et artefakt) også være en aktør, da kniven kan skære og bolden kan rulle. I teorien bliver der også vendt om på den gængse opfattelse af det individualistiske menneske som et fritænkende og uafhængigt subjekt, da mennesket skal opfattes ud fra de fællesskaber mennesket indgår i.

Inden for aktørnetværksteori er netværk også et meget centralt begreb, og skal opfattes som værende heterogent, og indeholder ikke kun mennesker. Et netværk indeholder også ting eller artefakter, og ud fra Latour, er det vigtigt at disse ting bliver repræsenteret. Netværksbegrebet kendetegner hvad der holder sammen på hverdagen, da det ikke er samfundet, der gør dette. Derimod er det fordi, at det enkelte menneske, skaber netværk og fællesskaber, at samfundet fungerer.

Sidstnævnte centrale begreb i ANT, er ”translation” eller oversættelse, da optimal formidling til andre er essentielt i forhold til, at de kan opnå optimal forståelse af et givent problem. Ud fra eksemplet med kammuslingerne (Callon, 1986), ses vigtigheden af at inddrage de rette aktører, og oversætte problem samt løsning til disse, da det fremmer forståelsen når nye innovative tiltag skal implementeres. (Latour, 1992, side 151-179)

Analyse med udgangspunkt i aktørnetværksteori

net-netvaerk-network-web

Med de mest centrale begreber på plads, er det nu muligt at foretage analysen ud fra et ANT perspektiv.

Som led i den strategiske planlægning af kørelæringstilbuddet, starter vi med ”problematization”. (Callon, 1986, side 6) Den vigtigste aktør i forhold til at muliggøre et kørelæringstilbud for autister med angst for at køre bil, er autisterne selv, da de har interesse i at lære at køre bil. Herefter er det sandsynligvis kørelærerne, da de har brug for et teknologisk fungerende værktøj til at kickstarte processen. Endvidere, har den virksomhed, der skal udarbejde det nye teknologiske artefakt også en interesse i at medvirke med udgangspunkt i ”lead-user-method”, således de kan skabe det bedste teknologiske artefakt i sidste ende. Ydermere er det teknologiske artefakt også en aktør. (Ph.d. HIPPEL, 2015)

Da aktørerne er defineret, går vi videre til interessement, hvor det er vigtigt at der er en ”translator-spokesman”, der oversætter ”device of interessement” for de  nævnte aktører. Dette ”device” er i dette tilfælde VR-teknologien, som interessenterne skal samles omkring.

Enrolment” opnås succesfuldt, hvis aktørerne tager godt imod oversættelsen af idéen fra talsmanden, hvilket kræver gode formidlingsevner og forhandlingskraft i forhold til aktørerne.

Endelig opnås Mobilisering, hvor vi de enkelte aktører i netværket vurderes. Dette med henblik på at sikre en forholdsvis repræsentation af masserne, således projektet har størst mulighed for succes, hvilket dermed fører til oprettelse af et aktørnetværk baseret på ovennævnte aktører. (Callon, 1986, side 16-17)

Med udgangspunkt i ovenstående analyse, sammenfattes herunder en konklusion.

For strategisk at skabe en Virtual Reality kørelæringsydelse for autister med angst for at køre bil, er det ud fra aktørnetværksteori nødvendigt, at inddrage de rette aktører til skabelsen af netværket. Disse aktører er autister med angst for at køre bil, kørelærere og udviklingsvirksomheden. Herfra er det muligt at skabe et aktørnetværk, som får mulighed for at skabe et teknologisk artefakt ud fra lead-user-metoden. Dog er det vigtigt at vurdere de enkelte aktører, således aktørnetværket består af aktører, som fungerer optimalt i forhold til interessen.

Referencer

Herunder opstilles de anvendte referencer via referencesoftwaren Mendeley.

  • Callon, M. (1986). Some elements of a sociology of translation: domestication of the scallops and the fishermen of St Brieuc Bay. Power, Action and Belief: A New Sociology of Knowledge?, 196–223
  • Latour, B. (1992). Where are the missing masses? The sociology of a few mundane artifacts. Shaping Technology/Building Society: Studies in Sociotechnical Change, 225–258.
  • news.vanderbilt.edu. (2016). Using virtual reality to help teenagers with autism learn how to drive.
  • Ph.d. HIPPEL, E. VON. (2015). Section 1: Innovation and innovation motivations by users and lead users.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *