Uddannelse

Her er det muligt at læse nærmere omkring de forskellige uddannelser, der danner min baggrund. Denne del af hjemmesiden kommer til at omhandle, hvor og hvordan jeg har foretaget min teoretiske uddannelse inden for forskellige områder. Min nuværende uddannelse kan summeres op således:

  • Aalborg Universitet i København – (Cand.it) IT, læring og organisatorisk omstilling – 2016-2018
  • Cphbusiness – Markedsføringsøkonom og PBA i International handel og markedsføring – 2012-2016

IT, læring og organisatorisk omstilling, giver gode muligheder for at kombinere ens tidligere uddannelse med teknologi. Heriblandt teknologi man ikke har beskæftiget sig så meget med tidligere såsom eksempelvis Virtual Reality. Man får samtidig en række nye værktøjer inden for læring, ledelse og filosofi. Uddannelsen giver således også en række ledelsesmæssige kompetencer fra fagene der omfatter læring og organisatorisk omstilling. Uddannelsen giver et godt fundament i forhold til at lære fra sig, hvilket kan være særdeles godt på små eller større arbejdspladser, organisationer eller institutioner, hvor medarbejdere skal læres op fra bunden.

Endvidere er det også en stor fordel at uddannelsen lægger en vis vægt på organisatorisk omstilling eller en form for forandringsledelse. Dette er meget essentielt i forhold til virksomheder og organisationer, som skal holde sig opdateret på økonomiske, politiske, sociokulturelle eller teknologiske forandringer i samfundet.

I det følgende afsnit ses der nærmere på nogle flere aspekter i forhold til uddannelsen IT, læring og organisatorisk omstilling. Heriblandt ses der nærmere på programmeringsdelen i uddannelsen og nogle af mine egne projekter i forbindelse med studiet.

Kandidat / Master uddannelse – IT, læring og organisatorisk omstilling

Som en afslutning på det teoretiske uddannelsesforløb, vælges at læse en kandidat i IT, læring og organisatorisk omstilling på Aalborg Universitet i København. Det gøres blandt andet for at opkvalificere IT- og tekonologifærdigheder. Det kan blive nyttigt i forhold til at klare udfordringer i forbindelse med større strategiske forandringer i erhvervslivet.

Endvidere giver uddannelsen nogle gode værktøjer i forhold til ledelse og forandringer i virksomheder. Dette i form af læring og organisatorisk omstilling. Det er en klar nødvendighed i forbindelse med at oplære medarbejdere eller tilpasse en virksomhed eller organisation til eventuelle forandringer. Dette blandt andet i form af ændringer i lovgivningen udefra eller implementering af større IT-systemer.

Projekter foretaget på uddannelsen:

  • I forbindelse med kandidatuddannelsen i IT, læring og organisatorisk omstilling, udarbejdedes et Virtual Reality projekt med udgangspunkt i læring i folkeskolen for virksomheden Makropol.
  • Dernæst et projekt omkring implementering af Virtual Reality i køreskolerne. Dette med henblik på at skabe øget trafiksikkerhed, hvilket muliggøres gennem øget motivation og dermed læring hos eleverne.

Programmeringsdelen på uddannelsen giver en generel forståelse af programmering, da det er en nødvendighed i forhold til at kunne være med til at designe software. Overfladen af programmering bliver således belyst på uddannelsen, hvor den dybere erfaring kræver en større egenindsats. Der bliver anvendt Codeacademy som en introduktion til almen programmeringsforståelse, hvor der blandt andet ses nærmere på HTML og CSS. I skrivende stund giver programmering 5 ECTS point, men kommer muligvis til at ligge på 10 ECTS point inden for en kortsigtet fremtid.

Ungdoms- og Videregående uddannelse – Professionsbacheloruddannelse

Jeg har altid haft en stor interesse for IT, hvilket har gjort beskæftigelsen med emnet særdeles let for mig gennem tilværelsen. Denne interesse valgte jeg i gymnasiet at supplere op med en bedre engelsk, samfundsfaglig og matematisk forståelse.

Efter 3 år på gymnasiet i Esbjerg, kunne jeg ikke få nok af ”storbyen” (Jeg er opvokset i Oksbøl). En flytning var påkrævet efter min tid på Esbjerg Gymnasium. Denne gik til København for at læse en videregående uddannelse som markedsføringsøkonom på Cphbusiness.

I forbindelse med markedsføringsøkonom på Cphbusiness, kom jeg i praktik hos Electronic Arts Danmark ApS. Her skrev jeg min hovedopgave omkring Instagram som et digitalt promoveringsværktøj med udgangspunkt i virksomheden.

Efter markedsføringsøkonom, besluttede jeg mig for at læse videre på Cphbusiness. Dette fordi jeg ønskede en større viden inden for international forretning. Derfor valgte jeg at læse professionsbacheloruddannelse i international handel og markedsføring.

Studiet var en del mere tidskrævende end det tidligere, og krævede rigtig meget gruppearbejde og derfor organisering af tiden. Samtidig med læsningen, udarbejdede vi over 7 case studier med udgangspunkt i store og små internationale virksomheder.

Selvom det ikke direkte foregik i en virksomhed, gav arbejdet en god fornemmelse af dette. Det skyldtes i høj grad måden vi arbejdede, og fandt løsninger på. Denne professionsbacheloruddannelse, giver mange anvendelige værktøjer i forbindelse med at varetage større opgaver i virksomheder, herunder udarbejdelse af strategi- og markedsføringsplan.

Det sidste halve år på uddannelsen var afsat til praktik og bachelorskrivning, og i forbindelse med dette, anbefales det i høj grad at have afsat en rimelig skriveperiode til bachelorprojektet.

Jeg fik praktikansættelse i AW Media fra midt august til midt december, og opgaven skulle afleveres i starten af januar. Med udgangspunkt i AW Media, skrev jeg en bachelor som skulle forbedre en af deres associerede siders SEO, SMM og salgstrategi.

Book et møde ved at anvende kontaktformularen herunder