Den plantebaserede diæt

veganisme_vej_skov_forest_woods_path

Her kan du læse nærmere omkring den plantebaserede diæt, som i udgangspunktet har en række fordele, hvilke er følgende:

  • Bæredygtighed i forhold til miljø, og et mere bæredygtigt samfund generelt
  • Bedre tilværelse for både dyr og andre følende væsener generelt
  • Forøgelse af sundheds- og levestandarder for mennesker og dyr med udgangspunkt i blandt andet mere bæredygtige kostvaner

I det følgende ses der nærmere på nogle seriøse argumenter for at tilvælge plantebaseret kost i dagligdagen. Disse argumenter baseres på artikler fra større institutioner og organisationer, og er udvalgt på basis af deres validitet. Der findes studier, som modargumenterer de udvalgte studier for den plantebaserede diæt, men ofte er disse studier fyldt med bias.

Kræft og animalske fødevarer

Der er mange grunde til at undgå animalske fødevarer, hvoraf ovenstående blot er meget generelle problemstillinger. Hvis man kigger nærmere på sundhedsaspektet i forhold til personer, der spiser plantebaseret og ikke-plantebaseret, peger en lang række studier på, at et højere indtag af ikke-animalske fødevarer, reducerer sandsynligheden for prostatakræft med 35% (Loma Linda University in California, USA). Det skyldes blandt andet, at animalsk protein er med til at forøge insulin-like growth factor 1 (IGF-1), som giver en forøget risiko for vækst i de specifikke cancerceller relateret til prostatakræft. Ved at spise en større mængde frugt og grønt, som har et højt indhold af antioxidanter, reducereres sandsynligheden for inflammation. Reducering af inflammation spiller en central rolle i at bremse udviklingen og progressionen af prostatakræft.

Princippet ud fra et ud af mange af de studier, som er tilgængelige er, at indtag af rødt kød er associeret med en forøget risiko for kræft og hjertesygdomme. Dette baseret på et årelangt studie, hvor der blev observeret 37698 mænd i perioden 1986-2008, og 83644 kvinder i perioden 1980-2008 (Departments of Nutrition and Epidemiology, Harvard School of Public Health, Boston, MA 02115, USA).

Kolesterolrelaterede sygdomme

Kolesterol findes kun i animalske fødevareprodukter. Der er udarbejdet en lang række studier i forhold til kolesterol gennem tiden. Hvad der er “interessant” ved mange af de nyere studier, er at de er blevet udarbejdet på en særdeles fejlagtig basis, da deltagerne allerede fra start, havde et højt kolesteroltal. Senest er der udgivet en række undersøgelser, som har forårsaget en masse forvirring om, hvorvidt mættede fedtsyrer og kolesterol, er relateret til hjertesygdomme. Der linkes bevidst ikke til disse fejlagtige studier, da de ikke fortjener kredibilitet herfra.

Hvis der ses på studier, som ikke er foretaget med basis i et mindre cross-sectional research design, er sandheden en helt anden. Disse studier associerer kolesterol, som kun findes i animalske fødevarer, med hjertesygdomme. Den plantebaserede diæ reducerer LDL og oxideret LDL (https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18348715). Med en plantebaseret diæt, sænkes risikoen for at få kræft, hjertesygdomme og andre sygdomme betydeligt.

Baseret på flere studier omkring åreforkalkning, er kolesterol en af de førende faktorer i forhold til at “udvikle” åreforkalkning. Dette forefindes blandt andet hos American Heart Association, og en lang række offentligt publicerede studier. Det skyldes, at kolesterol er med til at skabe inflammation. Det skaber en dominoeffekt i forhold til ophobning af kolesterol i den indre arterievæg, som leder til endnu mere inflammation. Indtagelse af animalske fødevarer leder dermed til en betydelig risiko for åreforkalkning, hjertesygdomme, slagtilfælde og meget mere, grundet kolesterol (http://circ.ahajournals.org/content/105/9/1135).

Åreforkalkning og dermed også kolesterol, kan endvidere linkes til en betydeligt forøget risiko for alzheimer’s. Det skyldes at åreforkalkningen skaber hypoperfusion i forhold til hjernen, hvilket biddrager til de kliniske og patologiske manifestationer af alzheimer’s (http://atvb.ahajournals.org/content/23/11/2055). Studiet blev udgivet af American Heart Association i 2003. Et andet studie af betydelig størrelse fra Rotterdam linker åreforkalkning til demens og herunder også alzheimer’s (Christine Van Broeckhoven, 1997). Studiet fra Rotterdam tog udgangspunkt i 284 patienter med demens, hvoraf 207 havde alzheimers, samt 1698 personer som ikke var ramt af demens.

  1. Arteriosklerose bygges op gennem hele livet, hvis man spiser en diæt, der er rig på kød, æg og mejeriprodukter. Med den plantebaserede diæt, er det muligt at stoppe denne udvikling.

Den plantebaserede diæt og mentalt helbred

Der er en lang række studier, som undersøger psykiske og mentale tilstande i forhold til kosten.

Et studie foretaget hos et stort forsikringsselskab i USA viser, at en intervention ved i forhold til kosten med instruktion i en fedtfattig plantebaseret diæt, mindsker depression og angst, samt øger arbejdsproduktiviteten.

Studiet tager udgangspunkt i 292 deltagere, Forbedringerne i depression og angst, er i overensstemmelse med tidligere fund. Selv et begrænset indtag af vegetarisk- og plantebaseret diæt kan forbedre humøret. Deltagere i interventionsgruppen, rapporterede signifikant forbedringer i forhold til depression, angst, træthed og følelsesmæssig daglig trivsel (American Journal of Health Promotion, 2015).

Det hænger sammen med kolesterol og mættet fedt fra kød, æg og mejeriprodukter, da netop disse elementer, er med til at øge LDL i blodet. (health.harvard.edu, 2012)

Problemer med mejeriprodukter såsom mælk

I forhold til problemer med mejeriprodukter, er der en række etiske, sundhedsmæssige og miljømæssige problemer. Et stort problem i forhold til mælk er blandt andet akne eller som andre kalder bumser, vil nogen kalde acne vulgaris.

Mælkeprodukter, ost, samt andre mejeriprodukter, indeholder alle hormoner. Disse produkter indeholder hormoner også selvom de er økologiske, da hormonerne forekommer naturligt. Hvis der indtages ikke-økologisk, er der stor sandsynlighed for en endnu større dose af unødvendig hormontilførsel. Husk mejeri kun kommer fra drægtige køer, så du indtager både mandlige og kvindelige hormoner fra den mælk som er et resultat af køernes reproduktion. Doctor Mark Hyman udtaler, at der er over 60 hormoner i et glas tilsat hormon-fri rå mælk (Doctor Mark Hyman, 2011).

Doctor Mark Hyman udtaler endvidere også, at et af disse hormoner er insulin like growth factors 1 og 2 (IGF-1 og IGF-2), der længere oppe blev associeret med øget risiko for kræft.

Blandt de forskellige muligheder, hvorpå mennesker kan eksponeres for østrogener, er den mest bekymrende komælk, som indeholder betydelige mængder af kvindelige kønshormoner. Mejeri tegner sig for 60 procent til 80 procent af østrogener, som indtages via kosten. Indtagelsen af mælk påvirker derfor risikoen for en lang række kræftformer betydeligt (Harvard News Office, 2006).

Animalsk produktion belaster planeten miljømæssigt

Endvidere sænker den plantebaserede diæt også den miljømæssige belastning af planeten, da det kræver store mængder vand at producere kød. Faktisk koster 500g kød omkring 6810 liter vand at producere. Dette hvis man medregner alt det korn og vand som dyret skal indtage over dens leveperiode (environment.nationalgeographic.com/environment/freshwater/embedded-water/). Dette baseret på en artikel fra National Geographic. Der er mange måder at regne det ud på, og derfor er det også muligt at finde svingende tal. Dog er det et faktum, at der skal mange flere ressourcer til at producere 500g kød i forhold til eksempelvis 500g korn eller frugt.

Der benyttes omkring 30% af verdens isfrie overflade til at dyrke korn, frugt og grøntsager, som bliver fodret direkte til dyrene, der senere bliver slagtet. Kødindtaget er ikke blot skadeligt for helbredet, men optager også en stor mænde af den knappe vandressource, samt store mængder areal til både dyrene og dyrenes mad (The Triple Whopper Environmental Impact of Global Meat Production, Dec. 16, 2013). Kødforbruget er dermed også en stor faktor i forhold til ressourcespild og klimaforandringer.

En artikel fra The Guardian fra marts 2016 peger på, at hele 70% af CO2 udslippet kan sænkes, hvis alle konverterede til den plantebaserede diæt (theguardian.com/environment/2016/mar/21/eat-less-meat-vegetarianism-dangerous-global-warming). Det hænger blandt andet sammen med frigørelsen af land og mindre ressourcespild på kødproduktion.

Menneskehjernens evolution og kød

Menneskehjernens evolution og kød blotlægges her, da det til tider anvendes som et argument for at spise kød, samt andre animalske produkter og dermed vælge plantebaseret kost fra.

Menneskehjernens evolution / udvikling blev forårsaget af kødindtag ifølge en artikel fra Live Science, som senere (og meget fejlagtigt) blev genpubliceret af Washinton Post. Studiet som artiklen er baseret på, tager udgangspunkt i et anæmisk forhistorisk barn. I dette studie konkluderedes, at barnet døde fordi barnet ikke spiste kød. Det bliver af forskerne behandlet som bevis på, at forhistoriske mennesker havde brug for kød (Læs selv studiet her: journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0046414).

Washinton Post er bare en ud af mange synderlige besviser på, at vi bør undersøge videnskabelige beviser selv. I stedet for bare naivt tro på noget, fordi det er udgivet af en “big-name” medievirksomhed. Barnet var et særtilfælde, da barnet var født med en sygdom (anæmi), hvilket var den reelle årsag barnets død. I oldtiden havde man ikke den fornødne viden til at redde barnet, hvor man i dag behandler med blandt andet jernberiget grød, mørkegrønne grøntsager, grove kornprodukter og c-vitaminholdige madvarer, da de øger jernoptageligheden (Hans Carl Hasselbalch, speciallæge, Sundhed.dk).

Hvad var så årsagen til menneskehjernens udvikling?

Menneskehjernens udvikling i datiden, skyldes blot dens krav på flere kalorier, hvilket kunne opnås gennem kød dengang. I nutiden er dette ikke en nødvendighed i den vestlige verden, da vi har fundet ud af, hvilke fødevarer, der indeholder flest kalorier. Samtidig har vi også opfundet flere forskellige metoder at producere på, således vi kan producere i længere perioder om året, og i større mængder.

Havde disse fremgangsmåder været tilgængelige dengang, havde de højst sandsynligt været mere optimale, da kød, æg og mejeri, sænker vores legeme i flere forskellige sammenhænge. Plantebaseret kost er således oplagt, da det er muligt at få alle næringstoffer gennem en plantebaseret kost.

I ovenstående, er der blevet præsenteret overfladen af de problemstillinger som plantebaseret kost søger at løse. Der argumenteres gennem en logisk fremgangsmåde ved brug af studier og logiske argumenter. Budskabet her fra siden er blot at forholde sig oprigtigt i forhold til ovenstående, og begynde at tage et ansvar, hvis man ikke gør det endnu. Del gerne denne side omkring plantebaseret kost! 🙂

Den plantebaserede diæt og omega-3 fedtsyrer valnoedder_omega3_vegan_den plantebaserede diæt

I forhold til den plantebaserede diæt, er der en vis forskrækkelse i forbindelse med at få nok ernæring, og herunder omega-3 fedtsyrer.

Dog viser det sig at være særdeles let, da der er en lang række kilder til dette, som oven i købet ikke skader miljøet i ligeså stort et omfang som kødalternativerne.

Læs mere omkring Omega-3 fedtsyrer ved at klikke på følgende link: Kilder til omega-3 fedtsyrer som veganer

Protein med den plantebaserede diætpistachienoedder_nuts_vegan_food_veganisme_den plantebaserede diæt

Med det store fokus på proteiner, der er i samfundet i dag, er der dedikeret et helt indlæg på siden omkring dette i forhold til at spise plantebaseret.

Hvis du er ny i relation til plantebaseret kost, som eksempelvis træner meget, bør du ikke bekymre dig i forhold til proteiner. Der er nemlig masser af protein i planteriget, hvordan skulle gorillaen ellers kunne blive så stor? 😉

Læs nærmere omkring proteiner som på den plantebaserede diæt her: Protein som veganer

Den plantebaserede diæt og opskrifter groentsager_veggies_vegetables_frugt_fruit_vegan_opskrifter_plantekost

Det er i høj grad muligt at spise lækker mad på en plantebaseret diæt, og dette især med gode opskrifter. Som ny plantespiser, kan det være svært at finde ud af, hvad man skal spise. I det følgende, vil det derfor være muligt at finde enkelte idéer til plantebaseret kost.

Meget gammel såvel som nyere research peger på, at rå frugt og grønt er det bedste man kan spise. Der er heller ikke nogen tvivl om, at jordbær, hindbær, meloner, bananer med flere, smager virkelig godt.

Men når vi snakker om en specifik smag, som er at finde i den vestlige verdens kostvaner såsom ost, kan det nogen gange være svært ikke at blive fristet. Heldigvis er der kommet mange alternativer til mejeriost, og det er muligt at finde mange forskellige typer planteoste i forretningerne i dag. Derudover er det også muligt at lave hjemmelavet planteost.

En god planteburger er også mulig, og kan laves på mange forskellige måder. Det er også blevet langt mere tilgængeligt i forhold til at tage ud at spise på eksempelvis restauranter.

Robert Morse, N.D. Plantebaseret kost_bær_hindbær,brombær

Robert Morse er en Naturopathic Doctor, som søger at helbrede mennesker ved at tage fat på årsagen til deres problemer. I forhold til problemer skabt gennem diæten, er der rigtig mange af dem. Det skyldes, at mange af vores fødevarer i dag ikke er basiske i forhold til PH-værdi. Størstedelen af vores fødevarer i dag har en sur PH-værdi, hvilket kræver en stor mængde af kroppens energi at nedbryde.

Robert Morse argumenterer for, at kroppens cellers forbrændings-affald er surt, og naturligt fjernes via lymfesystemet, og udskilles gennem nyrerne, hud- og slim-overflader. Lymfesystemet fungerer ikke hos de fleste mennesker i dag, og er oftest årsagen til deres sygdomme. Grunden til det ikke fungerer er, at kroppen skal investere meget energi til nedbrydelsen af det “sure” indtag af fødevarer som mennesket ikke er beregnet til i større mængder.

100.000 kureret gennem plantediæt

Han udtaler selv, at han har hjulpet over 100.000 mennesker via denne metode, som består i at spise plantebaseret kost, hvilket må siges at være en blåstempling af den den plantebaserede livsstil. Dog fokuserer han ikke på den plantebaserede diæt generelt, men nærmere vigtigheden af at spise frugt og grønt, da disse fødevarer er basiske og ikke indeholder protein, som er med til at sløve vores lymfesystem.

Ovenstående er med til at forklare, hvorfor mennesket ikke er beregnet til at indtage animalske fødevarer i de mængder det bliver gjort i dag. Det forklarer nemlig, hvad årsagen er til vores sygdomme, og bakker op omkring den research der er i forhold til indtag af animalske produkter og kræft.

Hovedtrækkene i sundhed ud fra Robert Morse er derfor at gøre følgende:

  • Spise basiske fødevarer som frugt og grønt
  • Holde proteinindtaget på et lavt niveau i løbet af dagen, da proteiner sløver lymfesystemets filtreringsprocesser.

“Selv bestræber mig på at spise så lidt forarbejdet som muligt. Herunder friske råvarer inden for frugt og grønt.” – Miruco.dk

Den plantebaserede livsstil med udgangspunkt i bæredygtighed i forhold til herretøj

Den plantebaserede livsstil (før: Veganisme) handler i høj grad om at skabe et samfund, hvor der ikke eksisterer ting, som kan karakteriseres som værende dårlige eller ødelæggende. Derfor er bæredygtighed også relevant i forhold til livsstilen, og derfor ses der nærmere på dette med udgangspunkt i herretøj.

For at sikre sig, at herretøj eller andet tøj er bæredygtigt, er det vigtigt at se nærmere på hvilke materialer, som er anvendt til tøjet.

Herunder opstilles en række materialer, som man bør holde ekstra godt øje med:

  • Pels fra eksempelvis mink, ræve eller lignende
  • Uld fra får
  • Læder / hud fra dyr, der bruges til eksempelvis jakker eller sko

Dog er der undtagelser i forhold til ovenstående, hvis der tages udgangspunkt i bæredygtighed. Det er muligt at læse nærmere omkring bæredygtighed og herretøj på bloggen.