Digital habitats: Stewarding technology for communities

Dette indlæg er udarbejdet i forbindelse med kandidatuddannelsen i IT, læring og organisatorisk omstilling, og omhandler passager fra bogen Digital Habitats: Stewarding technology for communities. Bogen tager udgangspunkt i udgangspunkt i teorien af Wenger omkring communities of practice, også kendt som praksisfællesskaber.

Digital habitats: Stewarding technology for communities

I forhold til at konstruere en læringsplatform, kan bogen Digital Habitats: Stewarding technology for communities anvendes (Wenger, White, & Smith, 2009).

Bogen taler meget om fællesskaber. I forhold til dette, er det enkelte emne, som samler det enkelte “community” eller fællesskab essentielt. Emnet er således grundstenen for det enkelte community.

Praksisdimensionen er således næste step, og det er her, hvor læringsskabelsen i høj grad finder sted. Gennem praksis i fællesskabet, foretages handlinger og sociale interaktioner. Gennem disse handlinger og sociale interaktioner, kan der således opnås læring for de deltagende i praksisfællesskabet.

Communities of practice er begrænset af engagementet fra de deltagende. Det er derfor vigtigt at opretholde motivationsniveauet, således de deltagende fortsat er motiveret. Hvis det lykkes, er der et godt udgangspunkt for de deltagendes læring.

Lederskab er afgørende vigtigt I forhold til communities of practice. Dette hvad enten det er formel eller uformel ledelse. Gennem en vis form for ledelse er det muligt at opretholde motivationen, hvilket giver et bedre udgangspunkt for opnåelse af læring (Wenger et al., 2009, side 37).

Seeing technology through community

Teknologi forstørrer og genskaber, hvordan ”communities” organiserer sig i forhold til information og ”relationships”. Det ændrer på dynamikken i forhold til deltagelse og legitimitet. Store såvel som små ”communities”, kan lettere dele viden og idéer på samme tid.

Endvidere bliver det muligt gennem sociale medier og andre platforme, at komme udover det enkelte ”community” og videre ud i offentligheden. Det er også muligt at lave private ”rum” til brug internt i en virksomhed, organisation eller institution, hvor kun medlemmer har adgang. Det er det enkelte ”community”, som i sidste ende styrer grænserne for, hvor meget information, der deles.

Constructing digital habitats: Community experience in technology configurations

Her ses der nærmere på begrebet ”habitat” eller levested. Et “habitat” er ifølge bogen et ”place” eller område, hvor en art som mennesket, lever ved at drage nytte af sin krop og de omgivelser, der er til rådighed. Nye elementer kommer løbende til rådighed, og et ”habitat”, er derfor et dynamisk miljø, hvor der er et indgående ”relationship” mellem mennesket og det givne sted.

Et digitalt ”habitat”, er relativt det samme som et almindeligt ”habitat”, men ordet digital giver en anden dimension af levestedet. Dette i form af, at ”place” er aktiveret ved brug af teknologi, og dermed er hele oplevelsen af ”place” digital. Det kan eksempelvis være i form af et forum, sociale medier eller andet.

  • ”Tools” – Understøtter den specifikke ”community” aktivitet
  • ”Platforms”- Integrerer værktøjerne (tools). Eksempelvis Skype i forhold til at kunne benytte: Skrivning i chat, opkald, videoopkald osv.
  • ”Features” – I forhold til at have en platform, hvor der kan læses, kan en feature som offline læsning være ideel. En anden feature som er ideel i forhold til Skype, er at kunne slukke for mikrofonen.
    • Mangler der features?
  • ”Full Configuration” – Hele samlingen af forskellige platforme såsom hjemmeside, Skype, mail, forum i en organisation, virksomhed eller institution. Alle behøver ikke at bruge alle platforme, grundet specifikke arbejdsopgaver.
    • Hvordan ser hele konfigurationen ud i det digitale ”habitat”?
    • Er der nogle Tools, som kopierer hinanden?
    • Synes fællesskabsmedlemmerne, at det er et praktisk setup, eller skal det hele integreres i ét tool?

Integration of the ”habitat”

  • Er der adgang til varierende ”tools” ved brug af kun ét log-in?
  • Kan data deles mellem værktøjerne, og blive brugt på samme tid?
  • Hvordan fungerer navigationen mellem værktøjerne?

Ovenstående spørgsmål er vigtige i forhold til et digitalt habitat (Wenger et al., 2009, side 48).

Making sense of the technology landscape

I forhold til at forstå, hvorfor et ”community”, anvender teknologi, er der tre polariteter, som har en betydelig indvirkning.

  • “Rhythms” – samvær / separation
  • “Interactions” – Deltagelse / tingsliggørelse
  • “Identities” – Individuel / gruppe

Hver af ovestående poler, afhænger af hinanden. Derfor anvendes udtrykket poler, og der er hele tiden noget, som skal balanceres.

Et communities of practice kræver gensidigt engagement overtid, hvilket kræver en vis form for tilstedeværelse. Med Teknologi er det muligt at skabe et praksisfællesskab, hvor begrænsningen af tid og sted bliver brudt. Deling af materialer bliver også lettere over større afstande med teknologi.

Teknologi kan endvidere være med til at skabe et større overblik over det enkelte community, hvilket kan bruges til at afdække styrker og svagheder. Det er endvidere også muligt at samle vigtige informationer ét sted gennem teknologi (Wenger et al., 2009, side 55-68).

One thought on “Digital habitats: Stewarding technology for communities

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *