IT-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk perspektiv

ideer, brainstorm

Noter fra 12. september i faget IT-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk perspektiv på uddannelsen IT, læring og organisatorisk omstilling hos Aalborg Universitet. Faget IT-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk perspektiv, ser gerne, at den studerende har et ophold hos en organisation gennem forløbet ((ca. 3 måneder, 25-30 timer om ugen). 

Projekt

  • Problem-based-learning: Der arbejdes med en autentisk problemstilling, og der tages først og fremmest udgangspunkt i denne. Teori findes frem til bagefter, da der primært tages udgangspunkt i problemstillingen. Deraf problem-based-learning.
    • Bias i PBL: Hvem udarbejder problemstillingen, formuleringen med videre? Bliver problemet rent faktisk løst, og kan det dokumenteres?
  • Hvordan løses problemet i organisationen? Er man deltagende i form af at være fuld integreret i problemløsningen (praktikforløb eller projekt)? Eller er man mere en observerende deltager (projekt)?
  • Problemet skal ikke funderes i teori, men i praksis

Brainstorm af opgaveforslag ligger på Moodle.

Metoder:

Forskellige metoder:

  • DBR – Brugt meget inden for læringssammenhænge med fokus på at forandre, og ikke blot at analysere
  • Aktionsforskning – Inddrage aktører i høj grad med fokus på at forandre
  • Etnografisk analyserende: Analyserer nuværende sitation, hvilket bliver facit, og kommer derefter med nogle vurderinger/anbefalinger ud fra facit.

I forhold til metoder er det vigtigt at have en strømlinet forståelse af, hvordan man arbejder som forsker. Vil man som forsker være med til at ændre problemet (DBR, Aktionsforskning, pragmatisk), eller har man en mere analyserende tilgang?

Teoretisk ramme: Hvad kan vi tilbyde det praktiske problem?

Hasse 2011

  • Som projektarbejdere, kan vi primært være forskerdeltager eller deltagerforsker. Dog vil dem i praktik i højere grad være deltagerforsker.
  • Hvem er ”dørvogter” og hvem er ”døråbner” i organisationen for os som forskere?

Yderligere noter

Hvordan indsamler vi data i en kontekst, hvor vi har nogle aktører/brugere af et stykke teknologi, hvor der indgår spil? Altså hvor deltagerne er avatarer online, og kan kommunikere eller agere sammen i spillet? Skal vi dokumentere deltagernes virtuelle handlinger, fysiske eller begge?

Når forskeren deltager i et computerspil med aktørerne/kunderne eller andet, er forskeren fuldt deltagende (deltagerforskeren). Hvis forskeren forlader sin plads for at filme med et kamera, skifter forskeren rolle til forskerdeltager.

Er problemet forankret i læringsmæssige, organisatoriske, eller teknologiske forhold, eller hvordan kan problemet kategoriseres i forhold til dataindsamling, løsning med videre?

Det er vigtigt at være skarp på, hvordan organisationen/virksomheden forstår et givent begreb, og hvordan forskeren forstår begrebet. Dette skal være tydeligt i forhold til når begrebet benyttes i forskellige sammenhænge eller forståelser i en opgave.

Læs også: Digital habitats: Stewarding technology for communities.

Eksempel på markedsanalyse af en given målgruppe på Instagram

Dette eksempel på markedsanalyse af en given målgruppe på Instagram, er taget ud fra en ældre opgave fra 2013. Den er lavet i forbindelse med en større opgave på uddannelsen markedsføringsøkonom til brug som en professionel markedsanalyse. Eventuelle bilag og figurer vedhæftes ikke i denne udgivelse af denne markedsanalyse. Husk igen dette er blot et eksempel på en markedsanalyse, og er lavet i forbindelse med et studie. Virksomhedens navn og andre detaljer er fjernet. Denne markedsanalyse skal således blot anvendes til inspiration.

Gennem den primære dataindsamling, foretages herunder en markedsanalyse. Denne har til formål at bekræfte eller afkræfte følgende opstillede hypoteser. Baseret på “Principles and Practice of Marketing” fra 2010 af David Jobber, er henblikket med markedsanalysen at blotlægge Instagrams markedsføringsmæssige gennemslagkraft i forhold til virksomhedens målgruppe. Det vil sige at markedsanalysen bunder i ’Advertising Research’.

Ud fra en analyse udarbejdet af atcore/Komfo fra d. 19. september 2013, kan det anslås, at der på tidspunktet befandt sig 260.000 danske brugere på Instagram. Dog oplyses hverken aktivitet eller for den sags skyld alder eller køn i denne undersøgelse. Disse spørgsmål, har denne markedsundersøgelse til formål at gå i dybden med og dermed finde svar på.

Hypoteser

I dette afsnit, vil der ganske kortfattet blive opstillet en række hypoteser for at konkretisere markedsanalysens formål. Disse hypoteser baseres på nogle generelle tal for hele Instagrams population, der er udarbejdet af eksterne kilder, som derefter er sammenfattet af Jenn Herman som er social media coach.

  1. Er der statistisk signifikans for, at mindst 68% af Instagrams brugere er kvinder.
  2. Er der statistisk signifikans for, at mindst 57% af Instagrams brugere logger på dagligt.
  3. Er der statistisk signifikans for, at over 37% af de 18-29 årige er på Instagram.
  4. Er der statistisk signifikans for, at yngre mænd de 13-15 årige foretrækker Instagram i højere grad end de 16-18 årige.

Valg af analysedesign til markedsanalyse

Det vurderes, at et deskriptivt analysedesign passer bedst til denne undersøgelse. Dette grundet, at undersøgelsen bunder i at beskrive forbrugerforhold med udgangspunkt i Instagram og virksomhedens målgruppe. Endvidere søger analysen at vurdere mulighederne i Instagram i forhold til virksomhedens marketingaktiviteter. Dette kommer til at foregå ud fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget som ’field research’, hvilken derfor fungerer som primær datakilde.

Validitet

I og med det er et internetspørgeskema, er respondenterne ikke blevet udsat for interviewerbias, men det er svært at sige om der har været andre faktorer involveret når de har besvaret spørgeskemaet. Dette gør det svært at vurdere den interne validitet. Spørgeskemaet er sendt ud på diverse sider (fjernet i dette indlæg). Disse sider repræsenterer en bred sammensætning af virksomhedens målgruppe, hvilket giver en god ekstern validitet.

Der haves på baggrund af de faste rammer, samt præcise definitioner i spørgeskemaet, en høj begrebsvaliditet.

Reliabilitet

Validiteten er hermed belyst ovenfor og derfor bliver reliabiliteten behandlet herunder i dette afsnit.

Det er vigtigt at sikre en så høj reliabilitet som muligt, da denne siger noget om analysens pålidelighed i forhold til analysens måleinstrument, dataindsamling og databehandling. Spørgeskemaet som er måleinstrumentet i denne undersøgelse prætestes før udsendelse blandt 10 tilfældige unge. Det tog dem i gennemsnit ca. 2 minutter at besvare spørgeskemaet. Dette resulterede efterfølgende i en finjustering af spørgeskemaet, der er med til at forhøje reliabiliteten, da spørgeskemaet i lavere grad misforstås. Eftersom svarene registreres elektronisk, mindskes risikoen for fejl, hvilket tilmed er med til at højne databehandlingens reliabilitet.

Dataindsamlingsmetoder

Til dataindsamlingen anvendes Google Docs. Heri kan man let lave et dybdegående spørgsmål med et godt overblik som er let at besvare. Spørgeskemaet udsendes derefter på danske sociale medier og forums hvor størstedelen af de dermed kommende respondenter forventes at være en del af målgruppen: 13-24 år. Siderne vil primært være aktive FaceBook-sider, hvor målgruppen befinder sig (navne fjernet i dette indlæg). Det vurderes, at denne form for kvantitativ dataindsamling, er den mest fordelagtige, da det er billigt og går relativt hurtigt.

Stikprøveudvælgelse til markedsanalysen

I dette afsnit bliver markedsundersøgelsens population defineret nærmere. Populationen består af følgende faktorer:

  • Da det er en virksomhed som undersøgelsen laves for, er det mest oplagte geografiske område selvfølgelig Danmark. Derfor benyttes danske internet sider.
  • Demografien består jf. målgruppen af både mænd og kvinder i alderen 13-29 år. Op til 29 for at se, hvordan aktiviteten oppe i disse lag.
  • Populationen er aktive brugere af internettet og herunder sociale medier.

For at opnå en bevidst udvælgelse, hvor stikprøverammen er komplet og repræsentativ, foretages et ’screened internet sample’. Google Docs er et fornuftigt valg til dette, da dataene bliver gemt ideelt heri til videre analyse i Office Excel. Da stikprøven foretages af en studerende med et meget begrænset budget afhænger størrelsen af den tid som lægges i undersøgelsen.

Udvikling af spørgeskema til markedsanalyse

Det udviklede spørgeskema jf. bilaget omkring dette, består af 9 spørgsmål. Der er 2 demografiske spørgsmål som fastslår alder og køn. Dermed kan man se hvad de forskellige segmenter i forhold til alder og køb svarer. Dette muliggør dermed, at den fremtidige digitale markedsføring, der dannes på baggrund af analysen, bliver mere præcis.

Spørgsmål 1 stilles, da det kan være relevant at vide, om de adspurgte spiller spil eller ikke. Dermed får man et bedre indtryk af hvilke medier ’gamere’ og ’ikke-gamere’ benytter. Man kan herefter målrette markedsføringen til det enkelte segment, da der kan være interesse i at markedsføre anderledes overfor ’ikke-gamere’ – fx i et forsøg på at trække dem ind i ’universet’.

Spørgsmål 4, 5, 6, samt 8 beskriver brugernes aktivitet på mediet, som er også hører ind under det som undersøgelsen søger at besvare jf. hypoteserne.

Spørgsmål 7 fortæller, hvad den enkelte bruger gerne vil se på mediet af indhold. Det giver mulighed for at tilpasse indholdet på til målgruppen. Spørgsmål 9 betragtes som værende ’nice-to-know’, men ikke nødvendigt. Derfor er det også valgfrit at besvare.

Fejlkilder ved spørgeskema

Det ville have været mest optimalt at udvikle spørgeskemaets aldersintervaller efter Facebook Insights, men eftersom adgangen dertil først kom blev kendt senere i forløbet, er det relevant at gøre opmærksom på muligheden. Der tages udgangspunkt i følgende kategorier:

  • 13-15,
  • 16-18
  • 19-22 år
  • 23-29 år.

Kategorierne flere gange om dagen og Ja 1-2 gange om dagen sættes sammen for at gøre databehandlingen lettere. Samlet kaldes kategorien aktive brugere. Ligeledes sættes 13-15 år og 16-18 år sammen. Dette er med til at give en forbedret statistisk validitet.

Dataanalyse til brug af vurdering af markedsanalyse

I dette afsnit bearbejdes respondenternes svar i en statistisk analyse, herunder konfidensintervaller. Efterfølgende databehandlingen i form af disse konfidensintervaller, kan hypoteserne enten bekræftes eller afkræftes. Nærmere sagt anvendes der 95% konfidensintervaller for andelen i binomialfordelinger. Til beregning af konfidensintervaller i Excel benyttes der et såkaldt plug-in, kaldet Bewistat.

Først og fremmest blotlægges de egentlige resultater fra spøgeskemaundersøgelsen, der derefter vil blive dybdeanalyseret.

Figur 4: Alder

markedsanalyse, Facebook, Instagram, eksempel

Aldersintervallerne 12 år og derunder og 30+ udelades. Dermed haves 891 respondenter. I intervallet 13-15 år haves 312 respondenter, hvor der haves 344 respondenter i intervallet 19-22 år. 121 respondenter er mellem 23-29 år.

Figur 5: Køn

eksempel på markedsundersøgelse. køn

Der haves dermed 23 kvinder i intervallet 13-15 år, hvoraf 289 er mænd. I intervallet 16-18 år, haves 45 kvinder og 299 mænd. I intervallet 19-22 år haves 51 kvinder og 184 mænd. Det er en uheldig fordeling, da den eksterne validitet forringes. Derfor er det vigtigt at analysere nærmere. 30 kvinder og 91 mænd er mellem 23-29 år.

Brugernes aktivitet på Instagram

Her sættes kategorierne sammen som tidligere nævnt. Ud af 68 kvinder i alderen 13-18 svarede 32 ja til at være aktive brugere af Instagram. Ud af 588 af de 13-18 årige mænd, svarede kun 87 ja til at være aktive brugere.

Af de 19-22 årige kvinder, svarede 22 ud af 51 ja til at være aktive brugere, hvor 17 mænd ud af 184 svarede ja. 11 ud af 30 af de 23-29 årige kvinder svarede ja til at være aktive brugere, kun 6 ud af 91 af mændene svarede ja.

Ud fra disse svar er der en højere tendens blandt kvinder til at være aktive brugere. Disse resultater ønskes dog testet nærmere og derfor vil der i det følgende blive udarbejdet en dybere analyse gennem statistisk afprøvning.

Konfidensintervaller for mænd og kvinders aktivitet på Instagram

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen vil blive testet gennem 95% konfidensintervaller. Der tages udgangspunkt i ovenstående tal. Det er relevant at teste mændene intervallerne 13-15 og 16-18, da der er en betydelig forskel i disse og kan dermed vise en relevant tendens.

Danske Mænd 13-15

I denne kategori (Danske mænd 13-15), haves en p-værdi på 0,17. For kategorien, er der 95% sikkerhed for at andelen af aktive brugere befinder sig mellem 13% og 22%.

Danske Mænd 16-18

I denne kategori er p-værdien lavere, hvilken er 0,12. Der er også en betydeligt lavere andel af aktive brugere ud fra konfidensintervallet: Med 95% sikkerhed befinder andelen af aktive brugere sig mellem 8% og 16%.

Danske Kvinder 13-18

Ud fra det beregnede konfidensinterval i kategorien, haves en P-værdi på 0,47. Endvidere vil der med 95% sikkerhed være en bestanddel mellem 35% og 59% aktive brugere i denne kategori. Der er altså 95% sikkerhed for, at over en tredjedel af kvinderne i alderen 13-18 er aktive brugere ud fra disse respondenter.

Danske Kvinder 19-22

22 ud af 51 svarede ja til at være aktive på Instagram. Ved en beregning af et 95% konfidensinterval gav dette en p-værdi på 0,43. Der vil med 95% sikkerhed være mellem 30% og 57% aktive brugere i denne gruppering.

Danske Mænd 19-22

17 ud af 184 svarede i denne kategori ja til at være aktive brugere på Instagram. Der have en p-værdi på 0,9 og der er 95% sikkerhed for, at mellem 5% og 13% af andelen er aktive brugere på Instagram.

Mænd og kvinder 23-29 år

Normalfordelingsapproksimationen kunne ikke opfyldes i beregningerne i disse kategorier. Grunden til at denne ikke kunne opfyldes kan skyldes flere ting. Det kan bl.a. skyldes svarfordelingen, for lidt svar eller andet. Kort sagt giver det en ringe statistisk kvalitet og derfor behandles denne kategori ikke dybere.

Vurdering af markedsanalysen

Det findes nødvendigt at vurdere det ovenstående undersøgelse. I og med det var sværere end antaget at indsamle data, herunder specielt fra kvinder, er den statistiske kvalitet ikke så høj som ønsket. Den interne validitet formodes at være på et fint niveau, da alle respondenter frivilligt har indviet at besvare undersøgelsen. Dog er det ikke til at sige om de enkelte respondenter er blevet påvirket af andre, men formodes ikke grundet frivilligheden.

Da undersøgelsen bekræfter hypotese 1 og 2, giver det dermed belæg for at generalisere undersøgelsen til resten af populationen. Det giver en høj ekstern validitet. Dog har hypotese 3 en alt for bred alderssammensætning, hvilket absolut ikke er godt for undersøgelsen. Begrebsvaliditeten er relativt høj, dog ønskes her efterfølgende, at der var blevet spurgt dybere ind til hvad respondenterne spillede af spil, herunder FIFA. Og endvidere burde man have uddybet spørgsmål 7 og spurgt om lokalt indhold havde interesse – fx events eller andet Danmark relateret indhold.

Delkonklusion på den udførte markedsanalyse

Ud fra den generelle undersøgelse, kan hypotese 1 bekræftes. Dog med forbehold for at alderen ligger mellem 13 og 29 år, og med det forbehold, at vi ikke kender aktivitetsniveauet. Dermed er der høj sandsynlighed for at mindst 68% af Instagrams brugere er kvinder. Hypotese 2 kan delvist bekræftes, det kommer an på om vi snakker mænd og kvinder og hvilken alder, da ikke alle lige aktive og slet ikke ifølge undersøgelsen. For mændene, er hypotese 2 afkræftet. For kvinderne derimod, er der signifikans for at mindst 57% af disse logger på dagligt og dermed er aktive brugere, derfor kan hypotese 2 bekræftes.

Hypotese 3, kan desværre ikke bekræftes eller afkræftes. En mulighed er at ved en fornyet undersøgelse at gøre aldersintervallet mindre – fx 23-25 år.

Aldersintervallerne 13-15 og 16-18 for mændene er blevet analyseret særskilt. Det kan ud fra Konfidensintervallerne af de to intervaller konkluderes at de 13-15 årige i højere grad foretrækker Instagram frem for de 16-18 årige. Dermed er hypotese 4 bekræftet, hvilket i øjeblikket peger på en tendens til, at interessen for Instagram er størst hos de yngste. Fremtidige undersøgelser vil kunne vise om interessen bibeholdes med alderen. Er det tilfældet vil de yngste være et godt mål for marketingsaktiviteten.

 

Eksempel på markedskommunikation for Bryggeriet Skovlyst

Denne artikel blev skrevet i led med studiet til markedsføringsøkonom i 2013 med afsæt i faget advertising and promotion. Til at starte med skitseres situationen for Bryggeriet Skovlyst. Dette projekt søger at udarbejde en kommunikationsstrategi for bryggeriet Skovlyst. Der er øget incitament til at skrue op for markedsføringen idet ølafgifterne nedsættes med 15 % i DK.

Der vil derfor blive udarbejdet en kommunikationsstrategi med det formål at øge bl.a. kendskabet til produktet, forbedre firmaets image i forhold til hvad der er sket tidligere og bibeholde et godt image samt endvidere at øge omsætningen.

Produktet

Produktet er et differentieret produkt. Det er et produkt som de fleste der bare skal have en øl ikke vil købe, da det er en af de dyrere af slagsen. Det kræver en vis snilde at producere bl.a. pga. de særlige ingredienser der tilføres. Stordriftsfordelene i produktionen er ikke stor, men tværtimod lille, da det er et mikrobryggeri, som laver specialøl. Kunderne der køber dette får slukket tørsten og måske et dybere behov ’som kun ølfolket’ forstår.

Kommunikationsmål

Det vigtigste kommunikationsmål er at skabe mere opmærksomhed og viden omkring produktet, og firmaet. Firmaets image har haft negativ omtale i dagbladet Politiken.

Det bliver derfor en vigtighed for fremtiden, at firmaet får kommunikeret ud til kunderne når der forekommer de mindste ændringer. Ændringer på etiketten af øllene skal også løbende opdateres, og det oprigtigt. Der skal ikke herske nogen tvivl fremover.

Markedet

Som mange andre markeder i DK, er ølmarkedet også ’plaget’ af afgifter og lignende. Indtil for ganske nylig er det blevet bestemt at man vil øge konkurrenceforholdene i DK og dermed nedsætte ølafgiften med 15 % i DK fra d. 1. juli 2013.

Her vil man gøre klogt i at benytte sig af den danske befolknings øl vaner. Jf. kilden (Dansk Handelsblad 16. maj 2012) kan den stigende trend ses løbende gennem hele perioden fra 2003-2010. Ølsalg fra mikrobryggerierne stiger fra 0.5 % til hele 3.6 % gennem hele perioden.

Med den faldene ølafgift og en stigende markedstrend bør dette højst sandsynligt give en positiv respons.

Konkurrenterne på markedet

Konkurrenterne på specialøl markedet er mange. Der er både de andre mikrobryggerier, men også det udenlandske øl i sig selv er specielt og derfor og konkurrenter. Alt efter målsætningen kan alt andet øl end Skovlyst være konkurrenter.

Målgruppen

Målgruppen for skovlysts specialøl vil umiddelbart være øl entusiaster og eventuelle kendere. Nærmere set vil det større lag af målgruppen være mænd end kvinder. Og da de er dyrere end alm. øl, vil det være målrettet folk med en rimelig indkomst, dvs. det er ikke den gennemsnitlige SU-modtager som køber disse øl. Derfor vil målgruppen være færdiguddannet og det vil nok sige ca. 25 år og opefter for de fleste.

Målgruppen må derfor være færdigt uddannede mænd i alderen 25+.

Kommunikationsstrategi for Skovlyst

Her fremgår den kommende kommunikationsstrategi for Bryggeriet Skovlyst.

Positionering

Skovlyst skal fortsætte med at køre de samme værdier i deres branding. Man skal forbinde skovlyst med det bryggeri som brygger ’fra naturen’ med skovens råvarer. Det skal forsat være en del af deres kommunikation.
Det vil også give bonus overfor konkurrenterne idet de tilbyder et unikt og ganske særligt produkt.
Dog skal Skovlyst passe på deres image/troværdighed og fremadrettet melde ud, hvis eksempelvis de flytter produktionen til andre lande. De skal altså generelt være oprigtige og kommunikere med kunderne. Dermed undgår bryggeriet for fremtiden dårlig omtale.

Kreative vinkling

  • Skovlyst bør fortsætte med deres nuværende design idet det er et differentieret design sammenlignet med konkurrenternes.
  • Det er dermed med til at adskille den fra konkurrenterne og i øvrigt med til at minde kunden om hvilke værdier Skovlyst arbejder med. Det der skal arbejdes mest med bliver nok at holde etiketterne opdateret, hvis der forekommer eventuelle ændringer der kunne have relevans.

Kommunikationskanaler

I udvælgelsen af kommunikationskanaler, bør Skovlyst vælge dem som passer til de ideelle forbrugere. Hermed er der tidligere blevet fundet frem til en potentiel målgruppe, som er betalingsdygtige mænd over 25 år.

For at finde de bedste kommunikationskanaler, vil det være godt at vide, hvilke målgruppen benytter og hvilke de benytter mest.

Skovlyst bør højest sandsynligt benytte en koncentreret markedsføringsstrategi. Det bør de, fordi det er special øl af en vis kvalitet og pris som ikke mange kender og markedet er ikke enormt i DK for specialøl og derfor er det bedst at koncentrere markedsføringen til de mest potentielle forbrugere.

Kommunikationskanalerne må hermed være dem som målgruppen benytter hvor markedsføringen er rettet mod dem. Gode eksempler kan være hjemmesider som ’’ http://www.ale.dk/’’ [2], hvor øl interesserede begiver sig. Eller gennem ’reviews’ af øl for også at skabe øget kendskab til produktet.

Fortsat kan Skovlyst reklamere som de har gjort tidligere i tilbudsaviser etc., da disse også rammer dele af målgruppen.

Regler på alkoholområdet

I henhold til god markedsføringsskik, må der ikke anvendes markedsføring hvor de indgående personer i kampagnen ser ud til at være under 25 år. Medier hvor over 30 % af seerne er børn. Ydermere må der heller ikke markedsføres med alkohol-holdige produkter.

Produktion

Det er vigtigt at kampagnen indeholder det overordnede budskab og dette bliver afspejlet i kampagnens elementer. Den endelige produktion skal altså være noget der afspejler Skovlysts værdier. Her kan man roligt benytte skovlyst logoet, da dette har masser af farver og natur i sig selv. Det giver også mere association med firmaet når deres logo benyttes og det vil blive mere velkendt.

Omkostninger ved planen

Den kreative udvikling bør givetvis ikke være så dyr. Det vil der ikke blive set nærmere på.

Medieomkostningerne kan godt gå hen at blive en del bekostelige. Alt efter hvad man vælger og om man vælger at beholde de tidligere markedsføringsmetoder eller kun satse på den koncentrerede marketingsstrategi.

Tidsplan

Afgifterne på øl i DK bliver nedsat fra d. 1. juli 2013, derfor bør materialet senest være klar der.

Konklusion og litteratur

Opgavens primære formål var at skitsere en kommunikationsstrategi for Bryggeriet Skovlyst. Dette blev gjort gennem en definition af kommunikationsmålene. Disse blev vurderet til at være bedre kendskab til produkterne og firmaet og bedre image generelt. Disse tiltag bør i det lange løb føre til højere omsætning generelt.

For at afgive en passende vurdering af kommunikationskanalerne, blev der først analyseret og vurderet frem til en mulig relevant målgruppe. Denne blev bl.a. vurderet ud fra det afgivne materiale og konklusionen blev betalingsdygtige mænd i alderen over 25 år.

Efter en nøjere udarbejdet kommunikationsstrategi blev en marketingsstrategi udvalgt. Herefter de passende kommunikationskanaler, som var af de mere koncentrerede af slagsen.

Det konkrete kommunikationsbudskab konkluderes til at skulle indeholde en produktorienteret tilgang med henblik på deres differentierede produkt i forhold til konkurrenterne samt den kvalitet de har. De skal ydermere fremover være bedre til at oplyse deres potentielle kunder med nyheder i form af både firmaet og deres produkter. Det kan roligt konkluderes, at det i det lange løb vil forbedre både firmaets troværdighed og brand.

Husk opgaven blev skrevet i led med uddannelsen til markedsføringsøkonom i 2013 med afsæt i faget advertising and promotion. Artiklen er udgivet af Cortzen Digital, som driver denne hjemmeside.

[1] Artikel i Politiken omkring firmaet.

[2] Hjemmesiden for danske øl entusiaster.

Top spil på Twitch 2017 – Playerunknown’s Battlegrounds (PUBG)

Twitch.tv er en side, hvor det er muligt at streame gaming live. Der er en lang række forskellige spil, som kører afhængigt af den enkelte streamer hver dag. Denne artikel omhandler top spil på Twitch i år 2017, som efter en subjektiv overbevisning kan være Playerunknown’s Battlegrounds (PUBG). Dette er i hvert fald baseret på nogle daglige observationer i løbet af sommeren 2017, hvor der har været tid til at udleve noget gaming. Derfor er det måske nærmere konkluderet kun topspillet i forhold sommeren 2017. Uden at have adgang til de bagvedliggende tal, kan der altså ikke foretages en nøjagtig og objektiv estimering af antal seere på spillet. 

Ud fra en fænomenologisk eller subjektiv tilgang, er det dog fra min side blevet observeret flere gange over 50.000 og 100.000 seere. Sidste gang – 14. august 2017, observeredes der omkring 138.000 seere på Twitch. Dette må anses som et højt tal for et spil, der ikke har været populært særligt længe.

Baseret på en statistik fra Statista.com, var LOL det mest sete spil i july 2017 i forhold til antal timer. Efterfølgende var det CS:GO, og på en tredjeplads var det faktisk Playerunknown’s Battlegrounds (PUBG) ud fra samme statistik. Slutstatistikken for 2017 bliver således yderst interessant, da det det gennem tiden primært har været LOL, DOTA 2, CS:GO, der har været på på toppen.

Køb Steam cd-key til Playerunknown’s Battlegrounds (PUBG) 

Hos Billige Koder er det muligt at købe en Steam cd-key til Playerunknown’s Battlegrounds (PUBG) billigt. Billige Koder anvender samarbejdspartnere, der giver mulighed for levering over e-mail, hvilket dermed er med til at minimere prisen. Derudover kan mail også give den fordel, at spilkoden leveres hurtigt og sikkert over krypteret e-mail. Det anbefales derfor at anvende billige koder til købet af koden til Steam. Playerunknown’s Battlegrounds (PUBG) er måske et af de bedste online multiplayer spil i 2017, og bør muligvis blot af den grund opleves.

Hvis din PC ikke kan trække spillet, bør du klart se nærmere på en ny PC. Det findes der også hjælp til her på siden. Det følgende link kan fordelagtigt anvendes til netop dette formål. Klik på linket for at se prisen på spillet: Køb cd-key til Playerunknowns Battlegrounds (pubg).

Hvad er nøglen til succes for webshops?

Styled, clothes, men

Dette indlæg er et gæsteindlæg, som er leveret af Styled.dk. Indlægget er godkendt af Cortzen Digital, der leverer konsulentydelser inden for online markedsføring.

Forbrugerne rykker i langt højere grad til værks på internettet, når rejsen, den nye t-shirt eller telefonen skal handles. I Danmark har forbrugerne vænnet sig til at indtaste kortoplysningerne online – det er “nemmere, ofte billigere og langt mere tidsbesparende”, lyder det som regel fra de garvede internet shoppere. Men hvad er det egentlig, der er den vigtigste parameter, når forbrugere vælger at handle på nettet?

I dagens Danmark tager vi muligheden for internettet for givet. Vi skal dog ikke meget mere end 20 år tilbage for at være i en tid, hvor blot 12% af danskerne gjorde brug af internettet i 2 timer om ugen. I dag er det over 94% af danskerne, der har forbindelse til internettet i husstanden – en eksplosiv vækst på kun 20 år.

E-handel har oplevet en utrolig vækst de sidste 13 år, og væksten synes ikke mindskes de kommende år. Rejser og tøj er nogle af de brancher, der i særdeleshed er rykket online – især den fysiske del af tøjbranchen har fået sit at se til, siden store konkurrenter såsom Zalando, Stylepit, ASOS og STYLED har set dagens lys.

Online tøj virksomheder er tvunget til at tilbyde forbrugerne omkostningstunge services

I tidernes morgen var der ikke mange, der havde spået tøjbranchen så stor en fremtid, som den vi ser i dag. De forskellige størrelser var en barriere, som virksomhederne har måttet gøre deres for at bryde – og i dag anses tøjbranchen som en af de største e-handelsbrancher i Danmark. Det har dog krævet et højt serviceniveau – derfor ser du ofte, at du både får gratis fragt og gratis ombytning (nogle gange også returnering) ved virksomheder, der sælger tøj online. Det er uhyggeligt omkostningstungt for virksomheden, men en service de fleste er nødsaget i at være med på, for at kunne kæmpe mod de store konkurrenter på markedet.

Enkelte virksomheder har forsøgt sig med “smart køb” af tøj, hvor man udfra indtastede mål af egen krop kan filtrere og finde det perfekte tøj – disse er dog ikke slået igennem endnu.

Gratis fragt & fri ombytning er de vigtigste parametre

Forhører man sig hos den almene forbruger, er serviceparametre som gratis fragt og fri ombytning nogle af de første ting, der kigges efter ved en hjemmeside. Skal der købes et par nye ripped jeans, vil man ofte gerne have muligheden for at få fragtet frit både frem og tilbage, Det kan koste virksomheden mange salg, hvis ikke der vedlægges et gratis returlabel eller muligheden for at få indkøbet fragtet frit til nærmeste posthus eller hjem til.

En vigtig parameter, man dog ikke må undervurdere, er om hvorvidt andre forbrugere har haft en god eller skidt oplevelse med den enkelte butik. “Social proof” er blevet et uhyre vigtigt begreb i branchen. Virksomheder såsom TrustPilot er stormet frem, netop for at få “proof” for, om webshoppen er reel og om der er stor sandsynlighed for, at der sker fejl med forsendelsen.

Snyd og bedrag sker – tag dig dine forholdsregler

Det kan være svært at navigere gennem alle de webshops, der tilbyder lige præcis dét produkt, som du søger efter. Bør man tage den billigste butik? Eller bør man tage den, der har flest anmeldelser? Kan jeg risikere at blive snyd, hvis jeg vælger denne butik frem for en given anden? Der er mange spørgsmål, man skal stille sig selv, før man svinger dankortet igennem den virtuelle terminal – og det er ikke altid lige nemt. Mange forbrugere er på den ene eller anden måde blevet snydt online, og en sådan oplevelse er blot med til at gøre det endnu sværere for de reelle e-handelsvirksomheder at overbevise dig om, at dine penge skal lægges hos dem. Find derfor nogle webshops, som du stoler på og hør eventuelt dit netværk og din omgangskreds, om de kan anbefale en butik indenfor det område, din efterspurgte vare hører inde under.

Indlægget er leveret af Styled, der handler med herretøj online. Hos Styled får du GRATIS og HURTIG levering. Indlægget er tilmed godkendt af Cortzen Digital, der leverer konsulentydelser inden for online markedsføring.

Indtrængningsstrategi for Bryggeriet Vestfyen

Denne artikel omhandler indtrængningsstrategi for Bryggeriet Vestfyen, og er et uddrag fra en opgave på PBA-uddannelsen i international handel og markedsføring fra 2015. 

På baggrund af Svend Hollensens teori omkring indtrængning på andre markeder, foretages en indtrængningsstrategi for Bryggeriet Vestfyen. Denne indtrængningsstrategi foretages i dette afsnit med udgangspunkt i Svend Hollensens teori. Med udgangspunkt i figur 9.1 af Svend Hollensen, som forklarer hvilke faktorer som påvirker indtrængningsbeslutningen på det nye marked, analyseres Bryggeriet Vestfyen. [1]

På baggrund af ovenstående, er der flest faktorer som peger på internalization. Derfor foreslår vi et ’hierarchical mode’, hvor de selv har kontrol over salg og markedsføring i Sverige.

Forudgående arbejde for artiklen, kan findes på oprindelse.dk. Her er det blandt andet muligt at læse omkring oprindelse af Vestfyen. Disse artikler er leveret af Cortzen Digital, og der er også artikler omkring Rungstedtand, som driver tandlæge ved Nivå og andre på oprindelse.dk.

Kildeliste i relation til Indtrængningsstrategi for Bryggeriet Vestfyen

  • [1] Bilag 4 –  Indtrængningsstrategi | faktorer som påvirker beslutningen fra bogen af Svend Hollensen
  • [2] http://www.bryggeriet-vestfyen.dk/investor/selskabsmeddelelser/

IT-system i socialpsykiatrien omfattende Virtual Reality til rehabilitering

Denne side omhandler et projekt om etablering af et IT-system lavet i WordPress til socialpsykiatrien omfattende Virtual Reality i en rehabiliteringpraksis, som er blevet udarbejdet i forbindelse med uddannelsen til kandidat i IT, læring og organisatorisk omstilling. Formålet med at udgive hele eller dele af projekter kan fungere som inspiration i stedet for at viden går tabt.

Digitalt Habitat lavet i WordPress til socialpsykiatrien omfattende Virtual Reality i en rehabiliteringpraksis

Der er ikke foretaget feedback på dette projekt, men i det sideløbende projekt i specialisering fik projektgruppen og jeg karakteren 10.

Projektet er centreret omkring virtual reality (VR) i socialpsykiatrien med udgangspunkt i faget organisatorisk læring og IT. I relation til faget organisatorisk læring og IT, er projektet i høj grad fokuseret omkring innovation og ledelse i forhold til IT og læringskontekster i organisationer, virksomheder eller institutioner.

Formålet med projektet, er med udgangspunkt i faget at søge og beskrive viden om, hvordan VR kan implementeres i psykiatrien som et hjælpemiddel for angstramte personer eller autister. VR har tidligere vist sig at kunne afhjælpe forskellige former for angstproblemer (Sharples, Gary, & Sue, 2014).

Fokus vil være på IT og det organisatorisk læringsmæssige aspekt af faget. Det vil sige, at der fokuseres på, hvordan behandlerne skal oplæres i at anvende VR-teknologien i forhold til patienterne. Det er dog alligevel en nødvendighed at se nærmere på teknologien, men ikke dybdegående i forhold til, hvordan den kan påvirke patienterne.

Med udgangspunkt i faget organisatorisk læring og IT, er det i højere grad nødvendigt at analysere nærmere på de udfordringer som organisationer, institutioner og virksomheder kan møde, når de anvender en teknologi som VR. Derfor lægges der vægt på at analysere disse udfordringer, således der kan foretages velfunderede beslutninger i relation til at minimere substansen af disse udfordringer, og derved udmunde i et velfunderet forslag til et læringsrum for behandlerne (AALBORG UNIVERSITET, 2016).

Et andet vigtigt element i forhold til den ovenstående tiltag, er innovationsprocesser. Det skyldes, at VR ikke er anvendt inden for psykiatrien tidligere, og kræver dermed en særlig metode i forhold til udvikling af læringsrum. Dermed er det en nødvendighed at analysere situationen nærmere med udgangspunkt i moderne innovationsteori og –værktøjer. Det skyldes blandt andet, at innovation ofte kan hæmmes i forbindelse med traditionelle projektledelsesmodeller i de tidligere faser. (Darsø, 2003, side 1).

Undersøgelsen skal derudover anses som et supplement til et sideløbende projekt, som går i dybden med de angstramte personer. I det andet projekt udarbejdes der blandt andet de videoer, som skal anvendes i forbindelse med patienterne.

Problemstilling

Indledningen har været med til at danne rammerne og skabe et overblik over størstedelen af situationen. Det leder således frem til problemstillingen i en mere konkretiseret forstand.

Mange virksomheder, institutioner og organisationer, er i dag i konstant udvikling (eller bør være det). Det skyldes blandt andet de konstant ændrende makroforhold i forhold til de politiske, økonomiske, sociale, politiske, miljømæssige og lovgivningsmæssige forhold i omverdenen (Kaplan & Norton, 2008).

De involverede instanser ønsker at innovere deres respektive sektorer, som omhandler behandling af ADHD, angst og autisme. Dette ved at inddrage VR i behandlingen af borgerne. I relation med at anvende VR som et behandlingsværktøj i psykiatrien, er der flere udfordringer.

I forhold til at forstå VR teknologien, har det tidligere vist sig nødvendigt at kunne vise visuelt, hvordan teknologien anvendes. Derfor har fysisk tilstedeværelse været nødvendigt i tidligere undersøgelser. Dette kan muligvis omgås med en platform, som har mulighed for visuelle læringsmidler såsom billeder og video.

Ud fra faget organisatorisk læring og IT, kan en af hovedudfordringerne specificeres nærmere til at være læring i forbindelse med behandlerne. Dette i forhold til, at den nye teknologi, skal implementeres i behandlingen af borgerne. Det kræver således behandlere, der kan finde ud af at anvende VR-teknologien. Dermed skal der således etableres en form for IT-platform, hvor det er muligt at sikre behandlernes læring i organisationen.

Et digitalt habitat kan være med til at sikre behandlernes læring i forhold til VR, samt vidensdeling i relation til hele projektet i organisationen.

Problemformulering

  • Hvordan etableres et digitalt habitat for behandlere, der anvender virtual reality (VR) som et IT-didaktisk supplement hos socialpsykiatrien for angstramte til rehabilitering?

Med udgangspunkt i ovenstående problemformulering, udarbejdes der et forslag til et digital habitat for behandlerne. Dette digitale habitat, skal være med til at sikre behandlernes læring i forhold til VR. Det digitale habitat skal indeholde en guide til anvendelsen af VR, som er visualiseret gennem video. Endvidere skal det digitale habitat benyttes til at sikre vidensdeling i forhold til hele VR-projektet. VR-delen foretages som et større sideløbende projekt under specialiseringsfaget på Aalborg Universitet.

For at garantere behandlernes læring i forbindelse med et digitalt habitat, er det også nødvendigt at sikre deres motivation. Behandlernes motivation skal således sikres gennem et skræddersyet digitalt habitat.

Problemformuleringen er således den første milesten for hele denne undersøgelse, og omdrejningspunkt for en kommende konklusion.

I relation til VR-udstyr, redegøres der ikke for dette. Det essentielle for opgaven er ikke VR-udstyret som sådan, men derimod, hvordan et digitalt habitat kan etableres, og hvilke problemstillinger dette medfører i forhold til en organisation.

Via følgende link kan du læse nærmere omkring tankerne i forhold til forslag til dataindsamling. Ved at anvende det kommende link kan du læse nærmere omkring tankerne omkring videnskabsteori.

Konstruktivisme 

Baseret på ovenstående metodeafsnit, foretages her metodevalget. Realismen bliver for objektiv i forhold til at kunne anvende dybdegående interviews i forhold til at skabe et motiverende digitalt habitat til behandlerne. At skabe et motiverende digitalt habitat for behandlerne, kræver mere subjektiv viden, som passer til målgruppen.

Fænomenologi er en stor mulighed, da der her kan tages udgangspunkt i behandlernes subjektive besvarelser. Det er således den primære dataindsamling i form af interviews baseret på behandlernes subjektive udtalelser, som kommer til at have effekt i forhold til at udarbejde et digitalt habitat, der er motiverende for dem at anvende.

Konstruktivisme har som fænomenologien også mange fordele i relation til interviews. Dog lægger konstruktivismen endnu mere vægt på konteksten i forhold til dataindsamlingen. Herunder blandt andet interviewpersonernes køn, alder og uddannelsesmæssige baggrund. Eftersom disse former for kontekst, kan have en betydning i forhold til de ansatte behandlere på institutionerne, anvendes konstruktivisme som paradigme for undersøgelsen.

Den teori som ellers er grundlaget for denne undersøgelse er følgende: Digital habitats: Stewarding technology for communities.

Analyse af nuværende situation

I dette afsnit analyseres den nuværende situation nærmere. I et tidligere projekt omkring VR og køreskoleundervisning, står det klart, at VR kan være svært at forstå uden VR præsenteres i virkeligheden, og altså ikke over e-mail. Dette ses blandt andet ud fra følgende citat:

Ej, hvor er det mærkeligt. Så kan jeg da godt forstå at folk er ved at falde ned når de ser det her. (Videoen sættes i gang) Ej hvor er det freaky det her. Hold kæft hvor er det skægt. Er du sindssyg mand (Videoen slutter). Hold da op hvor vildt mand. Havde der været liv på så havde det jo været en hel anden verden.

Dette anvendes blot som dokumentation for at VR kan være svært at forstå og anvende for nybegyndere, som aldrig har haft det i hænderne. Det samme viste sig ved flere forskellige mails, hvor modtagerne troede VR var store systemer, som krævede lift at transportere.

Ud fra dette, er det derfor særdeles nødvendigt at udarbejde et digitalt habitat, som giver mulighed for visuelle læremidler. Dette kan være læremidler i form af blandt andet billeder eller video, hvor der gennemgås flere forskellige trin. Disse trin skal være meget grundige, således behandlerne har alt til rådighed, hvilket også minimerer sandsynligheden for misforståelser.

I forhold til innovation, foretages der i dette projekt radikal innovation. Dette baseret ud fra innovationstyperne af Darsøe i PowerPoint fra Moodle.AAU.dk med udgangspunkt i de fremlagte innovationstyper(Kolbæk & Brooks, 2017). Det skyldes blandt andet, at der kobles en teknologi til et hverv, hvor denne teknologi er ny. Dette i form af VR som anvendelse af behandlere i psykiatrien i Danmark til personer med autisme, ADHD og angst. Med radikal innovation, er det således ofte en mulighed at outsource udviklingen, som kan siges at være blevet gjort i situationen. Denne analyse foretages således med henblik på at udvikle nogle forslag til et digitalt habitat for medarbejdere på institutioner.

I øjeblikket har institutionerne for autisme, ADHD og angst en hjemmeside, hvor der tilbydes en række forskellige tilbud til udviklingshæmmede, specialbørnehave, socialpsykiatriske ydelser og meget mere inden for lignende områder. Der er dermed ikke noget internt system på siderne. Eftersom der ikke er foretaget interviews af behandlerne, er det derfor ikke muligt at udlede om der overhovedet anvendes et system af behandlerne. Dog er det heller ikke muligt at fastlægge, at der ikke anvendes noget system overhovedet. Derfor er dette noget, der klart bør tages til efterretning i relation til et interview med behandlerne.

Det kan være en nødvendighed at basere flere af tiltagene i denne rapport på sekundær data. Dette fordi der ikke foreligger nogen primær dataindsamling. Sekundær data kan dog give nogle væsentlige og mindre tidskrævende indikationer på, hvad der vil være optimalt at anvende i forhold til platform i relation til det digitale habitat.

Alle nyuddannede pædagoger, sygeplejesker og SOSU-assistenter har højst sandsynligt arbejdet med IT, men ud fra deres respektive hjemmesider, står der ikke, at det er et krav (http://www.sosunord.dk, 2017). Det kan derfor være nødvendigt med en introduktion til denne nye form for organisatoriske omstilling i forslaget. Dette vil også gavne ældrere ansatte, som ikke har haft meget med IT at gøre overhovedet. Det samlede forslag skal således derfor også indeholde en startvejledning til den nye IT-platform, der skal tages til anvendelse.

Der findes mange forskellige open-source platforme, som er frit (eller stort set frit) tilgængelige (https://wordpress.org/about/). Eftersom dette projekt højst sandsynligt har et begrænset budget, kan det være en trussel for projektet at sigte for højt i forhold til udvikling af en større platform, eller integration af et system i en mulig nuværende platform. Det er derfor en mulighed at anvende open-source software til udviklingen af det samlede koncept, der skal sikre behandlernes læring og vidensdeling.

Et content management system (CMS), kan i dag anvendes til mange forskellige ting, og der er mange muligheder for at gøre hjemmesiden dynamisk. En dynamisk hjemmeside, er en hjemmeside, der løbende kan ændre sig. En blog er eksempelvis en dynamisk hjemmeside. CMS’et WordPress har mange muligheder for at blive tilpasset i forhold til at fungere dynamisk. WordPress kan således anvendes til at udarbejde en læringsplatform, der understøtter tekst, billeder og video i forhold til læringsmaterialet. Dermed kan den nødvendige læring i forhold til Virtual Reality samles i dette system. I WordPress er det således muligt at lave en dynamisk blog med flere brugere, som har adgang internt til at postere indlæg med billed- og videoindhold. Det er også muligt for brugerne, at kommentere andres indhold, hvilket skaber yderligere dynamik, og mulighed for vidensdeling.

Med Videowhisper, som er et gratis tilføjelsesprogram til WordPress, tilføjes der et tool, hvor det er muligt at afholde videokonferencer med de andre brugere af siden. Dermed er der således mulighed for at skabe en større grad af ”synchronous” vidensdeling, der foregår direkte (VideoWhisper.com).

Der også mulighed for at lave forums i WordPress, hvilket kan benyttes i stedet for blog-tilgangen. Dog er der ikke den store forskel når der anvendes WordPress dynamisk med blog, hvor det er muligt for de andre registrerede brugere at kommentere (https://www.asgaros.de/support/).

I forhold til den indtil videre nævnte tilgang, er der således to muligheder for adgang til vidensdeling i det digitale habitat. Begge muligheder har potentiale til at tilbyde brugere udefra adgang. Det vil sige brugere, som ikke er behandlere, eller behandlere fra andre institutioner. Dermed er dette også noget, der skal vurderes i forhold til at lave et CoP som et digitalt habitat for behandlere. Der er alt i alt 3 følgende 3 muligheder:

  1. Adgang kun for behandlerne
  2. Adgang for behandlerne, samt dem, der ellers godkendes til adgang af ledelsen
  3. Adgang for alle, der registrerer sig

Ulempen ved mulighed 3, er risikoen for spam, og derfor er mulighed 2 den mest sikre. Den giver samtidig mening i forhold til langsigtet vidensdeling med andre instituitoner og organisationer.

Når der sker noget banebrydende inden for CoP’et, hvad skal der så ske derefter? En mulighed ud fra Wenger, vil være at sende mails ud til hele fællesskabet. Dermed bliver alle informeret om den nye viden, som har noget at gøre med projektet som de er en del af (Wenger et al., 2009). Gennem mail, er det også muligt at nå de personer, som ikke til dagligt er en del af den enkelte institution. Dette naturligvis kun, hvis der er valgt adgang for flere end behandlerne.

I forhold til at anvende nyhedsmails, kan dette være med til at styrke praksisfællesskabet på flere forskellige områder. Blandt andet ved at fungere som en mail, der bare skal linke til forummet eller bloggen, hvor den egentlige nyhed er. Dermed er der mulighed for at der fortsat kan foretages dialog inde på det digitale habitat, da modtageren klikker sig ind på hjemmesiden, og kan deltage i debatten derinde.

Mails kan endvidere også anvendes til at motivere det enkelte CoP. Dette kan gøres ved at lave en statusopdatering i den udsendte mail, som kommunikerer CoP’ets fremgang for den forgangne uge eller måned. Dette eventuelt gennem nogle simple KPI’er, som samler fællesskabet og engagerer fællesskabet i at fortsætte brugen af det digitale habitat. KPI’er er ifølge Patrick Groome også anvendelige i forhold til communities, og han har således foreslået en række community KPI’er (Groome, 2015). KPI’er som mænden af indhold skrevet, antal besøgende, aktive og nye medlemmer, kan være relevante her. Disse KPI’er kan være med til at styrke motivationen hos brugerne i det enkelte community. Dette baseret på en artikel omkring medarbejdermotivation fra Salesforce, der er et af verdens førende CRM (customer relationship management) systemer (BHANDARI, 2017). KPI’erne bør endvidere også anvendes til at evaluere, hvor hensigsmæssig progressionen forløber sig undervejs.

Der er flere måder at sende mails ud på, også med udgangspunkt i WordPress. Her findes der flere forskellige tools, der kan klare netop dette, således der kan sendes mails til communitiet, men også andre brugere af siden, hvis den er offentlig. Et tool, der eksempelvis kan klare alt dette er The Newsletter Plugin, hvor det blandt andet er muligt at spore antallet af sendte, samt åbnede mails (https://www.thenewsletterplugin.com/). Det er også muligt blot at anvende et eksternt system, der ikke er integreret i WordPress, såsom en simpel mailliste i Excel, som er tilsluttet en mailservice som Gmail. Her kan Yet Another Mail Merge anvendes, hvor der også kan holdes styr på antallet af mails sendte og mails åbnede (Vialard, 2017).

Interview

SEO, søgemaskineoptimering, tilbud på SEO

Den 18. april foregik der et interview på institutionen, som er blevet anonymiseret i indlægget. Dette i forhold til det sideløbende projekt, hvor der er fokus på at udvikle et interaktionsdesign.

Interviewet og dagsordenen var planlagt til specialiseringsprojektet, som kører sideløbende med denne rapport. Det var dog muligt at få enkelte nøgleinformationer ud af interviewet. Interviewet er blevet optaget som lydfil.

”Til den interne kommunikation, anvendes det sociale media Yammer, hvor vi kan dele dokumenter og filer, og starte samtaler om disse.”

Ud fra interviewet bekræftes det således, at der foreligger et system, hvor der kan deles viden, herunder Yammer. Her uploades der således en fil, dokument, video eller billede, hvor der så kan samtales om materialet på skrift. Der kan dermed debateres, diskuteres og deles viden omkring det indhold, der lægges op i en intern eller offentlig gruppe. Det er dermed relevant at undersøge, hvorvidt dette aspekt skal opbygges på ny i et nyt system. Opfølgende spørgsmål i relation til systemet med henblik på vidensdeling er dermed nødvendigt.

”Kommunen råder over alle hjemmesider, der er relateret til dagtilbud, og det er derfor svært at lave noget om. Alt skal sendes ind til kommunen og godkendes hos dem.”

Eftersom kommunen råder over alle dagtilbudenes hjemmesider, er det svært at foretage ændringer i systemerne. Dermed giver det god mening at anvende nogle af mulighederne, der er nævnt i SWOT-analysen. Det vil blot kræve en mindre investering ud af institutionens eget budget.

”Vi ser et stort potentiale i at lave en platform, hvor der kan foretages vidensdeling, der strækker sig udover vores organisation på længere sigt.”

Det var desværre ikke muligt at få et konkret budget ud fra interviewet, men dog blev det nævnt at institutionen har fået 200.000 fra en fond. Dog tyder det på, at der kan afsættes en mindre procentdel af budgettet til udvikling af ovenstående forslag.

SWOT

I dette afsnit samles ovenstående analyse og erfaringer i en SWOT-opsamling (https://www.strategicmanagementinsight.com, 2013). SWOT er ofte benyttet inden for handel og markedsføring, men tager også anvendelse i mange andre discipliner. Det fremgår tydeligt, at organisationer og institutioner har gavn af at evaluere deres interne og eksterne situation løbende ud fra Essentials of Strategic Planning in Healthcare (Harrison, 2010, side 91).

En SWOT-opsamling har til formål at blotlægge de interne og styrker og svagheder, samt de eksterne muligheder og trusler. Fordelen ved at anvende denne model, er at skabe overblik, samt dens lette forståelighed. SWOT giver ikke det fulde billede af en virksomhed, organisation, institution eller andet, men giver et billede af den nuværende situation, baseret på den analyse, der er foretaget. Dermed er det således muligt at forbedre visse dele af situationen, som potentielt leder til en endnu mere effektiv organisation.

Med afsæt i den ovenstående analyse, udarbejdes herunder en SWOT-opsamling, der skal skabe overblik over situationen.

Baseret på den ovenstående SWOT-analyse, er det således muligt at foretage strategisk ledende beslutninger i relation til VR-projektet.

Ud fra udtalelserne, vurderes det, at Yammer på kort sigt kan anvendes til vidensdeling. Dette i relation til oplæring af ansatte i brugen af VR.

På længere sigt, kan en webløsning med udgangspunkt i WordPress muliggøre større grad af vidensdeling og integration af andre midler. Herunder midler, der kan understøtte det digitale habitat med videokommunikation, mailudsendelse, flere forskellige former for brugeradgang og langsigtet vidensdeling med andre institutioner og organisationer. Med WordPress bliver det også muligt at måle det enkelte CoP, hvilket giver anledning til KPI’er, der kan være med til at styrke motivationen yderligere. I WordPress kan nye medlemmer spores, og der kan endvidere også spores trafik- og indholdsmængde i systemet.

Adgangsformen: Adgang for behandlerne i og dem de eller godkender, vil være den mest optimale i forhold til at vidensdeling med minimal risici for spam.

Forslaget udarbejdes som WordPress hjemmeside, da det vurderes til at have de bedste forudsætninger i forhold til videre udvikling. WordPress giver samtidig også øget kontrol i forhold til Yammer, da Yammer er et eksternt system.

Forslag til omstilling og forandringsledelse

Forslaget er udarbejdet med afsæt i den ovenstående analyse, og forsøger at skabe en forandring med minimalt tab af viden og andre former for ressourcer. Der inddrages løbende supplerende litteratur omkring forandringsledelse i afsnittet.

For at sikre ledelsens og medarbejdernes omstillingsparathed, og dermed minimere deres resistance to change, er det nødvendigt at lave en letforståelig guide til det samlede system. Modstand mod forandring er et psykologisk koncept, og kan påvirke alle medlemmer i organisationen (Dent & Goldberg, 1999). I denne guide, skal der fremgå alle platformene, som skal tages til anvendelse. Endvidere skal der også fremgå, hvor disse findes, og hvordan de installeres. Det er blandt andet nødvendigt i forhold til at anvende Skype i Full Confirguration (Wenger et al., 2009).

Modstand mod forandring opstår når der ikke har været en dialog omkring forandringen eller en anerkendende kommunikation indbyrdes i organisationen. Det er derfor vigtigt, at lederen ikke lukker ned for medarbejdernes kommunikation i denne proces, men giver mulighed for at de enkelte medarbejdere kan komme med deres version af virkeligheden, samt eventuelle erfaringer og bidrag. Det bryder også op med den hierarkiske organisationsmodel, hvilket kan være med til at øge innovationspotentialet (Darsø, 2003). Forandringsprocessen er som reelt stærkt truet af medarbejdernes og mellemledernes manglende forståelse for forandringen. Derfor er anerkendende kommunikation noget af det mest betydelige før, under og efter forandringsprocessen (Haslebo, 2006, side 1-2).

Gennem et interview- og informationsmøde, har det været muligt at klargøre ledelsen til enkelte dele af forandringen. Dette i forhold til, at der skal anvendes et nyt system i forhold til medarbejderne, således de kan oplæres i virtual reality. Det er dog stadig uvist, hvorvidt medarbejderne er klar til dette, hvilket kan medføre modstand mod forandring. Det er vigtigt at ledelsen sørger for at informere medarbejderne tidligt omkring denne forandring. Dermed startes den anerkendende kommunikation tidligt i processen.

Selvom medarbejderne får et system, guides og andet, der kan navigere dem gennem forandringen, er det bedst at starte den anerkendende kommunikation så tidligt som muligt i processen. Det sikre således en større grad af læring og udvikling hos den enkelte, da der dermed kan skabes nysgerrighed gennem en åben dialog (Ibid).

Opfølgende spørgsmål til samarbejdspartnere

Det vil være en klar fordel med opfølgende spørgsmål i relation til udviklingen af det digitale habitat, da der er nogle aspekter, som ikke er helt klarlagt. Fortsat er det nødvendigt at have det konstruktivistiske syn, da disse kvalitative interviews her kan betragtes i et andet lys end eksempelvis positivisme (Saunders, Lewis, & Thornhill, 2012).

I forhold til Yammer, er det nødvendigt at stille følgende spørgsmål til behandlerne:

  • Er behandlerne tilfredse med brugen af Yammer, eller ønsker de en mere samlet løsning i forhold til hele det digitale habitat?
  • Hvordan vil behandlerne have det med, at det digitale habitat spredes ud på flere platforme, såsom Yammer, WordPress og Skype?

Ovenstående spørgsmål er nødvendige i forhold til at konstruere et habitat, der fungerer yderligere optimalt for behandlerne. Hvis behandlerne foretrækker et digitalt habitat, hvor alt er samlet, er WordPress den mest optimale løsning. Det er dog muligt at linke fra WordPress til de andre systemer, og dermed delvist integrere dem i den overordnede platform, som bliver WordPress.

Work Breakdown Structure (WBS)

For at gøre forslaget og dettes tiltag mere overskuelige, foretages en Work Breakdown Structure (WBS), der ofte anvendes inden for traditionel projekledelse (workbreakdownstructure.com/, 2016). WBS anvendes som et alternativ til Gantt (ganttproject.biz, 2017), der også kunne anvendes her. Fordelen ved WBS er overskueligheden i et Word-dokument. Strukturen deles op i to kategorier, hvor disse er interne tiltag, og eksterne tiltag.

Denne WBS foretages med antagelsen om, at udstyret til behandlerne er anskaffet. Det nødvendige udstyr er følgende:

  • VR-briller – pris cirka 800 kr. inkl. Moms
  • Kamera til optagelse af 360-billeder, herunder Samsung Gear 360 (“Gear VR – The Official Samsung Galaxy Site,” n.d.). Dette kamera koster cirka 2.500 kr. inkl. Moms, og tager et VR-billede med 1 klik. VR-billedet bruges af behandlerne til at snakke med patienten om bestemte situationer såsom et indkøbscenter med mange mennesker
  • Computer

Det vigtigste tiltag er at integrere læringsmaterialet i en digital platform, der er dynamisk, og dermed skaber rum for dialog om det praktiske og dernæst mulighed for læring i praksis.

Alt viden i forhold til produktion og behandling deles i det digitale habitat, og der foretages løbende nyhedsmails af lederne. Disse mails skal sikre brugen af det digitale habitat, samt motivere behandlerne ved brug af community-KPI’er. Disse KPI’er kan være indhold produceret, antal indlæg, kommentarer med mere. KPI’erne skal anvendes til at evaluere, hvor hensigsmæssig progressionen forløber sig undervejs. Lederne er afgørende for at sikre behandlernes progression og udvikling i forhold til afbenyttelsen af websystemet. Det gøres ved at holde medbejderne opdateret gennem indledende møder, og e-mails.

Med afslutningen af WBS’en, er det således blevet tid til at foretage et budget, der kan tages stilling til.

Budget til WordPress IT-system

Budgettet foretages med afsæt i priser fra Cortzen Digital.

Ovenstående er blot et priseksempel med afsæt i Cortzen Digital. Selvkritisk, eksisterer der sikkert også andre muligheder, der muligvis er billigere. Dog fremgår det ikke, hvad der tilbydes hos de forskellige. De ønsker stort set alle sammen at blive kontaktet, hvilket skyldes mulighederne for at skræddersy til individuelle behov.

Konklusion

Med afsæt i de tidligere analyser og erfaringer, samt problemformuleringen, foretages i dette afsnit en sammenfattende konklusion.

Et digitalt habitat, som understøtter behandlernes læring kan udvikles på mange måder. I denne opgave, gør VR-teknologien en eventuel udvikling af et digitalt habitat til behandlere i socialpsykiatrien yderligere kompliceret. Det er ikke nok, at det blot er et digitalt habitat, men der skal også indgå visuelle elementer i det digitale habitat, da læring om VR-teknologien er kompliceret uden visuelle virkemidler (bilag 1).

Den konstruktivistiske tilgang gør det muligt at se verden ud fra ledelsens og behandlernes synspunkt. Dermed er objektivitet og kvantitet unødvendigt i relation til at generere brugbar viden (Justesen, L., & Mik-Meyer, 2010). Det har dog ikke været muligt at foretage et konkret behandler-interview på nuværende tidspunkt, hvilket bør gøres for at sikre forståelse af omstillingsparatheden, og hurtigt skabe anerkendende kommunikation hos behandlerne (Haslebo, 2006). Endvidere giver tilgangen i 2.2 mulighed for at kunne generalisere dele af informationerne på et senere tidspunkt. Der er opstillet mulige spørgsmål i afsnit 2.2 og 5.1, der også skal sikre en indgående forståelse for, hvor mange platforme, der kan være i en fuld konfirguration (Wenger, White, Smith, 2009). Tilgangen i afsnit 2.2 vil muliggøre et mere præcist digitalt habitat fra start, og anbefales derfor, men er dog ikke en nødvendighed.

Gennemgående viser analysen, at der er meget der skal tages højde for i relation til behandlerne, da behandlernes identiteter ikke er kendte. Dermed vides der ikke, hvor IT-kompetente de er, og en forandring af deres IT-dagligdag, skal derfor tilrettelægges nøje for at undgå modstand mod forandring (Dent & Goldberg, 1999). Dette dog baseret på sekundær data. Det er endvidere nødvendigt at producere guides, der forklarer systemerne, og brugen af disse.

Forandringsprocessen kræver, at VR-udstyret er tilgængeligt for behandlerne når de skal bruge det. Ledelsen skal sammen holde møder for behandlerne og udarbejde mails, som understøtter forandringsprocessen jf. afsnit 5.2 omkring WBS.

Gennem mødet på institutionen blev der produceret viden fra ledelsen, der afslørede deres omstillingsparathed. Dog ikke behandlernes. Denne omstillingsparathed gav en vis grad af bekræftelse til at foretage udvikling af det digitale habitat i WordPress.

Afslutningsvis, er læringen om VR til forskellige typer af behandlere af angstramte i rehabiliteringen den største udfordring. Dette baseret på sekundær data. Den organisatoriske læring og vidensdeling, sikres via IT i form af det nævnte WordPress-system (bilag 2), hvoraf udviklingen af systemet klares af et eksternt bureau. Forandringsprocessen og læringsudfordringen afhjælpes som nævnt af inddragelse og fyldelstgørende guides til systemerne, samt anerkendende kommunikation, der skaber et større potentiale for løbende innovation.

Litteraturliste

Herunder opstilles en litteraturliste af den anvendte litteratur med udgangspunkt i softwaren Mendeley.

AALBORG UNIVERSITET. (2016). STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSTEKNOLOGI, IT OG LÆRING, MED SPECIALISERING I ORGANISATORISK OMSTILLING, (September), 1–22.

BHANDARI, M. (2017). How Marketing KPIs Empower Employees and Drive Results. Retrieved from https://www.salesforce.com/blog/2017/02/kpis-empower-employees-drive-results.html

Cortzen, M. R. (2017). Udarbejdelse af hjemmeside. Retrieved from http://miruco.dk/ydelser/udarbejdelse-af-hjemmeside/

Darsø, L. (2003). Findes der en formel for innovation? Børsen Ledelseshåndbøger, (2003), 1–12. Retrieved from http://pure.au.dk/portal/files/65/Formel_for_Innovation

Dent, E. B., & Goldberg, S. G. (1999). Challenging “Resistance to Change.” The Journal of Applied Behavioral Science, 35(1), 25–41. https://doi.org/10.1177/0021886399351003

ganttproject.biz. (2017). GanttProject. Retrieved from http://www.ganttproject.biz/

Gear VR – The Official Samsung Galaxy Site. (n.d.).

Groome, P. (2015). The Most Effective Community KPIs. Retrieved from https://blog.vanillaforums.com/community/the-most-effective-community-kpis/

Harrison, J. P. (2010). Essentials of strategic planning in healthcare. Health Administration Pree. Retrieved from http://www.ache.org/pdf/secure/gifts/Harrison_Chapter5.pdf

Haslebo, A. G. (2006). Tanker Om Forandringsprocesser, 1–2.

http://www.sosunord.dk. (2017). SOSU-Nord Assistentuddannelsen. Retrieved from http://www.sosunord.dk/uddannelser/social-og-sundhedsassistent/ny-sosu-assistent/

https://www.strategicmanagementinsight.com. (2013). Swot Analysis. Retrieved from https://www.strategicmanagementinsight.com/tools/swot-analysis-how-to-do-it.html

Justesen, L., & Mik-Meyer, N. (2010). Kvalitative metoder i organisations-og ledelsesstudier. Hans Reitzels Forlag.

Kaplan, R. S., & Norton, D. P. (2008). Mastering the management system. https://doi.org/617-783-7500

Kolbæk, D., & Brooks, E. (2017). PowerPoint fra Moodle om Innovation, (Theme 4).

Saunders, M., Lewis, P., & Thornhill, A. (2012). Research methods for business students (6th ed.). prentice hall. https://doi.org/978-0273750758

Sharples, S., Gary, B., & Sue, C. (2014). Advances in Virtual Reality and Anxiety Disorders. Advances in Virtual Reality and Anxiety Disorders, (JANUARY), 35–62. https://doi.org/10.1007/978-1-4899-8023-6

Vialard, R. (2017). Yet Another Mail Merge. Retrieved from https://chrome.google.com/webstore/detail/yet-another-mail-merge/mgmgmhkohaenhokbdnlpcljckbhpbmef

Wenger, E., White, N., & Smith, J. D. (2009). Digital Habitats; Stewarding Technology for Communities. Computer Networks, (August), 250. https://doi.org/10.1093/jhered/est122

workbreakdownstructure.com/. (2016). Work Breakdown Structure (WBS). Retrieved from http://www.workbreakdownstructure.com/

Digital habitats: Stewarding technology for communities

Dette indlæg er udarbejdet i forbindelse med kandidatuddannelsen i IT, læring og organisatorisk omstilling, og omhandler passager fra bogen Digital Habitats: Stewarding technology for communities. Bogen tager udgangspunkt i udgangspunkt i teorien af Wenger omkring communities of practice, også kendt som praksisfællesskaber.

Digital habitats: Stewarding technology for communities

I forhold til at konstruere en læringsplatform, kan bogen Digital Habitats: Stewarding technology for communities anvendes (Wenger, White, & Smith, 2009).

Bogen taler meget om fællesskaber. I forhold til dette, er det enkelte emne, som samler det enkelte “community” eller fællesskab essentielt. Emnet er således grundstenen for det enkelte community.

Praksisdimensionen er således næste step, og det er her, hvor læringsskabelsen i høj grad finder sted. Gennem praksis i fællesskabet, foretages handlinger og sociale interaktioner. Gennem disse handlinger og sociale interaktioner, kan der således opnås læring for de deltagende i praksisfællesskabet.

Communities of practice er begrænset af engagementet fra de deltagende. Det er derfor vigtigt at opretholde motivationsniveauet, således de deltagende fortsat er motiveret. Hvis det lykkes, er der et godt udgangspunkt for de deltagendes læring.

Lederskab er afgørende vigtigt I forhold til communities of practice. Dette hvad enten det er formel eller uformel ledelse. Gennem en vis form for ledelse er det muligt at opretholde motivationen, hvilket giver et bedre udgangspunkt for opnåelse af læring (Wenger et al., 2009, side 37).

Seeing technology through community

Teknologi forstørrer og genskaber, hvordan ”communities” organiserer sig i forhold til information og ”relationships”. Det ændrer på dynamikken i forhold til deltagelse og legitimitet. Store såvel som små ”communities”, kan lettere dele viden og idéer på samme tid.

Endvidere bliver det muligt gennem sociale medier og andre platforme, at komme udover det enkelte ”community” og videre ud i offentligheden. Det er også muligt at lave private ”rum” til brug internt i en virksomhed, organisation eller institution, hvor kun medlemmer har adgang. Det er det enkelte ”community”, som i sidste ende styrer grænserne for, hvor meget information, der deles.

Constructing digital habitats: Community experience in technology configurations

Her ses der nærmere på begrebet ”habitat” eller levested. Et “habitat” er ifølge bogen et ”place” eller område, hvor en art som mennesket, lever ved at drage nytte af sin krop og de omgivelser, der er til rådighed. Nye elementer kommer løbende til rådighed, og et ”habitat”, er derfor et dynamisk miljø, hvor der er et indgående ”relationship” mellem mennesket og det givne sted.

Et digitalt ”habitat”, er relativt det samme som et almindeligt ”habitat”, men ordet digital giver en anden dimension af levestedet. Dette i form af, at ”place” er aktiveret ved brug af teknologi, og dermed er hele oplevelsen af ”place” digital. Det kan eksempelvis være i form af et forum, sociale medier eller andet.

  • ”Tools” – Understøtter den specifikke ”community” aktivitet
  • ”Platforms”- Integrerer værktøjerne (tools). Eksempelvis Skype i forhold til at kunne benytte: Skrivning i chat, opkald, videoopkald osv.
  • ”Features” – I forhold til at have en platform, hvor der kan læses, kan en feature som offline læsning være ideel. En anden feature som er ideel i forhold til Skype, er at kunne slukke for mikrofonen.
    • Mangler der features?
  • ”Full Configuration” – Hele samlingen af forskellige platforme såsom hjemmeside, Skype, mail, forum i en organisation, virksomhed eller institution. Alle behøver ikke at bruge alle platforme, grundet specifikke arbejdsopgaver.
    • Hvordan ser hele konfigurationen ud i det digitale ”habitat”?
    • Er der nogle Tools, som kopierer hinanden?
    • Synes fællesskabsmedlemmerne, at det er et praktisk setup, eller skal det hele integreres i ét tool?

Integration of the ”habitat”

  • Er der adgang til varierende ”tools” ved brug af kun ét log-in?
  • Kan data deles mellem værktøjerne, og blive brugt på samme tid?
  • Hvordan fungerer navigationen mellem værktøjerne?

Ovenstående spørgsmål er vigtige i forhold til et digitalt habitat (Wenger et al., 2009, side 48).

Making sense of the technology landscape

I forhold til at forstå, hvorfor et ”community”, anvender teknologi, er der tre polariteter, som har en betydelig indvirkning.

  • “Rhythms” – samvær / separation
  • “Interactions” – Deltagelse / tingsliggørelse
  • “Identities” – Individuel / gruppe

Hver af ovestående poler, afhænger af hinanden. Derfor anvendes udtrykket poler, og der er hele tiden noget, som skal balanceres.

Et communities of practice kræver gensidigt engagement overtid, hvilket kræver en vis form for tilstedeværelse. Med Teknologi er det muligt at skabe et praksisfællesskab, hvor begrænsningen af tid og sted bliver brudt. Deling af materialer bliver også lettere over større afstande med teknologi.

Teknologi kan endvidere være med til at skabe et større overblik over det enkelte community, hvilket kan bruges til at afdække styrker og svagheder. Det er endvidere også muligt at samle vigtige informationer ét sted gennem teknologi (Wenger et al., 2009, side 55-68).

God bærbar pc

Dette indlæg er sponseret af Santander Consumer Bank, og har til formål at informere om, hvad der er en god bærbar pc. Endvidere er formålet med artiklen at informere om muligheden for at låne penge hos Santander Consumer Banks, da artiklen er sponseret af dem.

Kombinationen af disse to emner, giver mening i forhold til at låne penge i forbindelse med et køb af en god bærbar pc i en højere prisklasse.

Der ses først nærmere på, hvad der er en god bærbar pc, og derefter ses der nærmere på, hvilke muligheder, der er for at låne penge hos Santander Consumer Bank i deres kategori inden for privatlån.

Specifikationer på en god bærbar pc

En god bærbar pc kan afhænge af mange forskellige faktorer hos den enkelte, hvor nogle eksempelvis kan være specifikationer eller selve designet.

Designet er en meget subjektiv faktor, og derfor ses der ikke nærmere på denne faktor, da det er meget individuelt i forhold til et valg af en god bærbar computer. Selve mærket / Brandet anses også som en subjektiv faktor. Dog har enkelte brands et større fokus på kundeservice / support, hvilket kan være relevant for enkelte brugere.

Der ses derfor nærmere på mere objektive elementer i relation til at udvælge en god bærbar computer. Disse elementer er blandt andet følgende:

  • CPU / Processor
  • RAM
  • SSD / Solid State Disk
  • HDD / Harddisk
  • GPU / Grafikkort

Studie bærbar

En studie bærbar, der skal bruges til programmer som Word, browsing (via Chrome, Firefox eller Edge), bør have 8GB RAM for at køre flydende, og mindst en Intel i3 CPU eller tilsvarende. Helst gerne en 4-kernet i5-CPU. Tjek altid CPU’en på cpubenchmark.net, og sørg for at scoren ligger på minimum 3.000 for en behagelig oplevelse.

1TB harddisk er rigeligt i forhold til studiebrug, og kan ellers suppleres op med en ekstern harddisk.

Grafikkort

Grafikortet er ikke så væsentligt i forhold til at kunne skrive opgaver, samt surfe på nettet. I hvert fald ikke i forhold til, at de indbyggede såsom Intel 520 og Intel 4000, kan klare surfing og videoafspilning uden problemer.

Et grafikkort er derfor nærmere vigtigt for de studerende, der arbejder i Photoshop eller andre redigeringsprogrammer såsom multimediedesignere. En god studie bærbar, kræver derfor grafikkort alt afhængig af studiet med mindre computeren også skal bruges til gaming.

SSD

For at den enkelte studie bærbar, også har en hurtig opstart og indlæsningstid af programmer, skal den have en SSD. En SSD er den væsentligste faktor for at software indlæser hurtigt.

Hvis der kun er SSD bør den mindst være 256GB.

Privatlån – lån penge til god bærbar pc 

Hos Santander Consumer Bank er det muligt at få 2 forskellige privatlån, og dermed låne penge til eksempelvis en god bærbar pc.

Hvert af disse privatlån, har hver deres forskellige lånepræmisser, og renter. Det er derfor vigtigt at undersøge mulighederne for at få det ene eller det andet lån.

Det almene privatlån har eksempelvis en rente på mindst 9,95 pct, hvor Privatlån Plus har en rente på mindst 3,9 pct.

Artiklen er sponseret af Santander Consumer Bank, og er skrevet af Cortzen Digital.

Online Markedsføring af fødevareprodukter

Dette indlæg kommer til at omhandle online markedsføring af fødevareprodukter med fokus på SEO. Indlægget baseres på en Q/A, hvor jeg har modtaget en række spørgsmål om onlinemarkedsføring i form af SEO og besvaret disse. Online markedsføring af fødevareprodukter med fokus på SEO, er kompliceret, da det er en udfordring at skelne mellem de forskellige produkter.

Spørgsmål 1 – Online markedsføring af fødevareprodukter

Jeg skal SEO optimere en side der sælger pålægsprodukter bl.a. kødpølse. Som har produktsider der i gennemsnit har 36 ord i selve brødteksten. I første omgang skal vi ikke skrive mere tekst, blot tilføje søgeord og søgetermer til den eksisterende, samt lave side titler, meta beskrivelser og h1 overskrifter.

Med pålægsprodukter som kødpølse, der har en meget lav søgevolumen generet, hvordan vil du så tilgå opgaven ift søgeordsanalyse? Jeg tænkte at anvende long-tail-keywords der havde noget med madpakken at gøre, men i frygt for at få siderne til at konkurrere med hinanden, skal der selvfølgelig være en hvis vægt på hvert enkelt pålægsprodukt f.eks. “kødpølse”. Men at finde synonymer for f.eks. kødpølse og spegepølse, synes jeg bliver meget ens. Hvad er dine erfaringer med sider der konkurrerer med hinanden? Og har du nogen anbefalinger til hvordan jeg kan undgå dette?

Svar 1

Til søgeordsanalysen vil jeg benytte Search Console, og se hvad der søges på i samspil med søgeordet “kødpølse” – fx “kødpølse fedtfattig” eller også vil jeg tjekke hos konkurrenterne, hvor der oftest er meget at hente. Meta beskrivelse med longtail søgeord, vil klart være med til at sikre den korrekte rangering.

Hvis ikke det er nok i sig selv, vil intern linkbuilding på longtail søgeord som reelt være nok efterfølgende. Selvom der er mange produkter, bør meta være nok, hvis det er godt lavet. Det bedste vil dog endegyldigt være at skrive længere tekster med interne links, som kommunikerer forskelligheden. Fordi det er interne links, er det okay hvis der er mere end 1 link pr. 100 ord.

(Du kan med fordel bestille et tilbud på online markedsføring, advertorials, SEO eller andre ydelser ved at kontakte mig på følgende mail: mcortzen@gmail.com.)

Spørgsmål 2 – Intern linking

Tusiden tak for din feedback og anbefalinger. Du skriver at jeg bør skrive længere tekster med interne links som kommunikerer forskelligheden – dette bør jeg dog have forklare. Hvis jeg f.eks. har 4 forskellige typer af kødpølser, skal jeg så linke fra den ene type af kødpølse til de 4 andre? eller skal jeg linke til f.eks. andre “light” pålægsprodukter? eller hvordan skal det forstås? 🙂

Svar 2

Her besvares spørgsmål om Intern linking i relation til online markedsføring af fødevareprodukter.

Håber jeg forstår opgaven rigtigt i forhold til at skabe diversitet SEO-mæssigt for produkterne på Google. Her er mit umiddelbare forslag: Hvis du har kødpølse nr. 1 som adskilller sig fra de andre ved at være fedtfattig, ville jeg linke internt fra kødpølse nr. 2, 3 og 4 til nr.1 på: “Fedtfattig kødpølse”. Hvis nr. 2 er krydret, vil jeg linke til den fra de andre på: “Krydret kødpølse”. Siden bør egentlig have en overkategori, der hedder pålæg med en underside: Kødpølse, og så undersider med de forskellige typer / brands eventuelt.

Men ved at gøre det på ovenstående måde, kan Google bedre skelne mellem de forskellige typer kødpølse. Derved vil eksempelvis den krydrede komme højere op end den fedtfattige når der linkes på den måde. Men ved ikke om det er denne type diversitet, der ønskes, eller om det er fordi, at SEO-værdien ikke samles i en overkategori, der bare hedder kødpølse eksempelvis.

(Du kan fordelagtigt bestille et tilbud på online markedsføring, advertorials, SEO, og andre ydelser ved at kontakte mig på følgende mail: mcortzen@gmail.com.)

Spørgsmål 3 – SEO-konkurrence på samme søgeord

Altså min opgave er at lave SEO-optimerede metabeskrivelser, side titler og brødtekst. Mit problem er, at der er 4 sider med produktet “kødpølse” værende store og små pakker, fedtfattige og økologisk. Og jeg havde svært ved at differentiere meta beskrivelserne, side titler og brødtekst fra hinanden. Det gør, at jeg er bange for at de konkurrer for meget med hinanden og derved søgte gode råd til hvordan jeg kunne skrive meta beskrivelser, side titler og brødtekst der var forskellige, trods det egentligt produkt var det samme. 🙂

Svar 3

Her besvares spørgsmål om SEO-konkurrence på samme søgeord i forhold til online markedsføring af fødevareprodukter.

Her ville jeg nok lave en overside som eksempelvis hedder “kødpølse”, således dette term får værdi nedefra undersiderne og op, og således mindsker differenceproblemet. Dermed er der også en overside, der kan klikkes videre fra, og udligner konkurrencen på termet kødpølse i forhold til undersiderne. Undersiderne skal selvfølgelig differentieres så meget som muligt stadigvæk, men er jo minimalt hvad der kan gøres i forhold til vægt, fedtprocent osv.

(Du kan med fordel bestille et tilbud på online markedsføring, advertorials, SEO eller andre ydelser ved at kontakte mig på følgende mail: mcortzen@gmail.com.)