IT-system i socialpsykiatrien omfattende Virtual Reality til rehabilitering

Denne side omhandler et projekt om etablering af et IT-system lavet i WordPress til socialpsykiatrien omfattende Virtual Reality i en rehabiliteringpraksis, som er blevet udarbejdet i forbindelse med uddannelsen til kandidat i IT, læring og organisatorisk omstilling. Formålet med at udgive hele eller dele af projekter kan fungere som inspiration i stedet for at viden går tabt.

Digitalt Habitat lavet i WordPress til socialpsykiatrien omfattende Virtual Reality i en rehabiliteringpraksis

Der er ikke foretaget feedback på dette projekt, men i det sideløbende projekt i specialisering fik projektgruppen og jeg karakteren 10.

Projektet er centreret omkring virtual reality (VR) i socialpsykiatrien med udgangspunkt i faget organisatorisk læring og IT. I relation til faget organisatorisk læring og IT, er projektet i høj grad fokuseret omkring innovation og ledelse i forhold til IT og læringskontekster i organisationer, virksomheder eller institutioner.

Formålet med projektet, er med udgangspunkt i faget at søge og beskrive viden om, hvordan VR kan implementeres i psykiatrien som et hjælpemiddel for angstramte personer eller autister. VR har tidligere vist sig at kunne afhjælpe forskellige former for angstproblemer (Sharples, Gary, & Sue, 2014).

Fokus vil være på IT og det organisatorisk læringsmæssige aspekt af faget. Det vil sige, at der fokuseres på, hvordan behandlerne skal oplæres i at anvende VR-teknologien i forhold til patienterne. Det er dog alligevel en nødvendighed at se nærmere på teknologien, men ikke dybdegående i forhold til, hvordan den kan påvirke patienterne.

Med udgangspunkt i faget organisatorisk læring og IT, er det i højere grad nødvendigt at analysere nærmere på de udfordringer som organisationer, institutioner og virksomheder kan møde, når de anvender en teknologi som VR. Derfor lægges der vægt på at analysere disse udfordringer, således der kan foretages velfunderede beslutninger i relation til at minimere substansen af disse udfordringer, og derved udmunde i et velfunderet forslag til et læringsrum for behandlerne (AALBORG UNIVERSITET, 2016).

Et andet vigtigt element i forhold til den ovenstående tiltag, er innovationsprocesser. Det skyldes, at VR ikke er anvendt inden for psykiatrien tidligere, og kræver dermed en særlig metode i forhold til udvikling af læringsrum. Dermed er det en nødvendighed at analysere situationen nærmere med udgangspunkt i moderne innovationsteori og –værktøjer. Det skyldes blandt andet, at innovation ofte kan hæmmes i forbindelse med traditionelle projektledelsesmodeller i de tidligere faser. (Darsø, 2003, side 1).

Undersøgelsen skal derudover anses som et supplement til et sideløbende projekt, som går i dybden med de angstramte personer. I det andet projekt udarbejdes der blandt andet de videoer, som skal anvendes i forbindelse med patienterne.

Problemstilling

Indledningen har været med til at danne rammerne og skabe et overblik over størstedelen af situationen. Det leder således frem til problemstillingen i en mere konkretiseret forstand.

Mange virksomheder, institutioner og organisationer, er i dag i konstant udvikling (eller bør være det). Det skyldes blandt andet de konstant ændrende makroforhold i forhold til de politiske, økonomiske, sociale, politiske, miljømæssige og lovgivningsmæssige forhold i omverdenen (Kaplan & Norton, 2008).

De involverede instanser ønsker at innovere deres respektive sektorer, som omhandler behandling af ADHD, angst og autisme. Dette ved at inddrage VR i behandlingen af borgerne. I relation med at anvende VR som et behandlingsværktøj i psykiatrien, er der flere udfordringer.

I forhold til at forstå VR teknologien, har det tidligere vist sig nødvendigt at kunne vise visuelt, hvordan teknologien anvendes. Derfor har fysisk tilstedeværelse været nødvendigt i tidligere undersøgelser. Dette kan muligvis omgås med en platform, som har mulighed for visuelle læringsmidler såsom billeder og video.

Ud fra faget organisatorisk læring og IT, kan en af hovedudfordringerne specificeres nærmere til at være læring i forbindelse med behandlerne. Dette i forhold til, at den nye teknologi, skal implementeres i behandlingen af borgerne. Det kræver således behandlere, der kan finde ud af at anvende VR-teknologien. Dermed skal der således etableres en form for IT-platform, hvor det er muligt at sikre behandlernes læring i organisationen.

Et digitalt habitat kan være med til at sikre behandlernes læring i forhold til VR, samt vidensdeling i relation til hele projektet i organisationen.

Problemformulering

  • Hvordan etableres et digitalt habitat for behandlere, der anvender virtual reality (VR) som et IT-didaktisk supplement hos socialpsykiatrien for angstramte til rehabilitering?

Med udgangspunkt i ovenstående problemformulering, udarbejdes der et forslag til et digital habitat for behandlerne. Dette digitale habitat, skal være med til at sikre behandlernes læring i forhold til VR. Det digitale habitat skal indeholde en guide til anvendelsen af VR, som er visualiseret gennem video. Endvidere skal det digitale habitat benyttes til at sikre vidensdeling i forhold til hele VR-projektet. VR-delen foretages som et større sideløbende projekt under specialiseringsfaget på Aalborg Universitet.

For at garantere behandlernes læring i forbindelse med et digitalt habitat, er det også nødvendigt at sikre deres motivation. Behandlernes motivation skal således sikres gennem et skræddersyet digitalt habitat.

Problemformuleringen er således den første milesten for hele denne undersøgelse, og omdrejningspunkt for en kommende konklusion.

I relation til VR-udstyr, redegøres der ikke for dette. Det essentielle for opgaven er ikke VR-udstyret som sådan, men derimod, hvordan et digitalt habitat kan etableres, og hvilke problemstillinger dette medfører i forhold til en organisation.

Via følgende link kan du læse nærmere omkring tankerne i forhold til forslag til dataindsamling. Ved at anvende det kommende link kan du læse nærmere omkring tankerne omkring videnskabsteori.

Konstruktivisme 

Baseret på ovenstående metodeafsnit, foretages her metodevalget. Realismen bliver for objektiv i forhold til at kunne anvende dybdegående interviews i forhold til at skabe et motiverende digitalt habitat til behandlerne. At skabe et motiverende digitalt habitat for behandlerne, kræver mere subjektiv viden, som passer til målgruppen.

Fænomenologi er en stor mulighed, da der her kan tages udgangspunkt i behandlernes subjektive besvarelser. Det er således den primære dataindsamling i form af interviews baseret på behandlernes subjektive udtalelser, som kommer til at have effekt i forhold til at udarbejde et digitalt habitat, der er motiverende for dem at anvende.

Konstruktivisme har som fænomenologien også mange fordele i relation til interviews. Dog lægger konstruktivismen endnu mere vægt på konteksten i forhold til dataindsamlingen. Herunder blandt andet interviewpersonernes køn, alder og uddannelsesmæssige baggrund. Eftersom disse former for kontekst, kan have en betydning i forhold til de ansatte behandlere på institutionerne, anvendes konstruktivisme som paradigme for undersøgelsen.

Den teori som ellers er grundlaget for denne undersøgelse er følgende: Digital habitats: Stewarding technology for communities.

Analyse af nuværende situation

I dette afsnit analyseres den nuværende situation nærmere. I et tidligere projekt omkring VR og køreskoleundervisning, står det klart, at VR kan være svært at forstå uden VR præsenteres i virkeligheden, og altså ikke over e-mail. Dette ses blandt andet ud fra følgende citat:

Ej, hvor er det mærkeligt. Så kan jeg da godt forstå at folk er ved at falde ned når de ser det her. (Videoen sættes i gang) Ej hvor er det freaky det her. Hold kæft hvor er det skægt. Er du sindssyg mand (Videoen slutter). Hold da op hvor vildt mand. Havde der været liv på så havde det jo været en hel anden verden.

Dette anvendes blot som dokumentation for at VR kan være svært at forstå og anvende for nybegyndere, som aldrig har haft det i hænderne. Det samme viste sig ved flere forskellige mails, hvor modtagerne troede VR var store systemer, som krævede lift at transportere.

Ud fra dette, er det derfor særdeles nødvendigt at udarbejde et digitalt habitat, som giver mulighed for visuelle læremidler. Dette kan være læremidler i form af blandt andet billeder eller video, hvor der gennemgås flere forskellige trin. Disse trin skal være meget grundige, således behandlerne har alt til rådighed, hvilket også minimerer sandsynligheden for misforståelser.

I forhold til innovation, foretages der i dette projekt radikal innovation. Dette baseret ud fra innovationstyperne af Darsøe i PowerPoint fra Moodle.AAU.dk med udgangspunkt i de fremlagte innovationstyper(Kolbæk & Brooks, 2017). Det skyldes blandt andet, at der kobles en teknologi til et hverv, hvor denne teknologi er ny. Dette i form af VR som anvendelse af behandlere i psykiatrien i Danmark til personer med autisme, ADHD og angst. Med radikal innovation, er det således ofte en mulighed at outsource udviklingen, som kan siges at være blevet gjort i situationen. Denne analyse foretages således med henblik på at udvikle nogle forslag til et digitalt habitat for medarbejdere på institutioner.

I øjeblikket har institutionerne for autisme, ADHD og angst en hjemmeside, hvor der tilbydes en række forskellige tilbud til udviklingshæmmede, specialbørnehave, socialpsykiatriske ydelser og meget mere inden for lignende områder. Der er dermed ikke noget internt system på siderne. Eftersom der ikke er foretaget interviews af behandlerne, er det derfor ikke muligt at udlede om der overhovedet anvendes et system af behandlerne. Dog er det heller ikke muligt at fastlægge, at der ikke anvendes noget system overhovedet. Derfor er dette noget, der klart bør tages til efterretning i relation til et interview med behandlerne.

Det kan være en nødvendighed at basere flere af tiltagene i denne rapport på sekundær data. Dette fordi der ikke foreligger nogen primær dataindsamling. Sekundær data kan dog give nogle væsentlige og mindre tidskrævende indikationer på, hvad der vil være optimalt at anvende i forhold til platform i relation til det digitale habitat.

Alle nyuddannede pædagoger, sygeplejesker og SOSU-assistenter har højst sandsynligt arbejdet med IT, men ud fra deres respektive hjemmesider, står der ikke, at det er et krav (http://www.sosunord.dk, 2017). Det kan derfor være nødvendigt med en introduktion til denne nye form for organisatoriske omstilling i forslaget. Dette vil også gavne ældrere ansatte, som ikke har haft meget med IT at gøre overhovedet. Det samlede forslag skal således derfor også indeholde en startvejledning til den nye IT-platform, der skal tages til anvendelse.

Der findes mange forskellige open-source platforme, som er frit (eller stort set frit) tilgængelige (https://wordpress.org/about/). Eftersom dette projekt højst sandsynligt har et begrænset budget, kan det være en trussel for projektet at sigte for højt i forhold til udvikling af en større platform, eller integration af et system i en mulig nuværende platform. Det er derfor en mulighed at anvende open-source software til udviklingen af det samlede koncept, der skal sikre behandlernes læring og vidensdeling.

Et content management system (CMS), kan i dag anvendes til mange forskellige ting, og der er mange muligheder for at gøre hjemmesiden dynamisk. En dynamisk hjemmeside, er en hjemmeside, der løbende kan ændre sig. En blog er eksempelvis en dynamisk hjemmeside. CMS’et WordPress har mange muligheder for at blive tilpasset i forhold til at fungere dynamisk. WordPress kan således anvendes til at udarbejde en læringsplatform, der understøtter tekst, billeder og video i forhold til læringsmaterialet. Dermed kan den nødvendige læring i forhold til Virtual Reality samles i dette system. I WordPress er det således muligt at lave en dynamisk blog med flere brugere, som har adgang internt til at postere indlæg med billed- og videoindhold. Det er også muligt for brugerne, at kommentere andres indhold, hvilket skaber yderligere dynamik, og mulighed for vidensdeling.

Med Videowhisper, som er et gratis tilføjelsesprogram til WordPress, tilføjes der et tool, hvor det er muligt at afholde videokonferencer med de andre brugere af siden. Dermed er der således mulighed for at skabe en større grad af ”synchronous” vidensdeling, der foregår direkte (VideoWhisper.com).

Der også mulighed for at lave forums i WordPress, hvilket kan benyttes i stedet for blog-tilgangen. Dog er der ikke den store forskel når der anvendes WordPress dynamisk med blog, hvor det er muligt for de andre registrerede brugere at kommentere (https://www.asgaros.de/support/).

I forhold til den indtil videre nævnte tilgang, er der således to muligheder for adgang til vidensdeling i det digitale habitat. Begge muligheder har potentiale til at tilbyde brugere udefra adgang. Det vil sige brugere, som ikke er behandlere, eller behandlere fra andre institutioner. Dermed er dette også noget, der skal vurderes i forhold til at lave et CoP som et digitalt habitat for behandlere. Der er alt i alt 3 følgende 3 muligheder:

  1. Adgang kun for behandlerne
  2. Adgang for behandlerne, samt dem, der ellers godkendes til adgang af ledelsen
  3. Adgang for alle, der registrerer sig

Ulempen ved mulighed 3, er risikoen for spam, og derfor er mulighed 2 den mest sikre. Den giver samtidig mening i forhold til langsigtet vidensdeling med andre instituitoner og organisationer.

Når der sker noget banebrydende inden for CoP’et, hvad skal der så ske derefter? En mulighed ud fra Wenger, vil være at sende mails ud til hele fællesskabet. Dermed bliver alle informeret om den nye viden, som har noget at gøre med projektet som de er en del af (Wenger et al., 2009). Gennem mail, er det også muligt at nå de personer, som ikke til dagligt er en del af den enkelte institution. Dette naturligvis kun, hvis der er valgt adgang for flere end behandlerne.

I forhold til at anvende nyhedsmails, kan dette være med til at styrke praksisfællesskabet på flere forskellige områder. Blandt andet ved at fungere som en mail, der bare skal linke til forummet eller bloggen, hvor den egentlige nyhed er. Dermed er der mulighed for at der fortsat kan foretages dialog inde på det digitale habitat, da modtageren klikker sig ind på hjemmesiden, og kan deltage i debatten derinde.

Mails kan endvidere også anvendes til at motivere det enkelte CoP. Dette kan gøres ved at lave en statusopdatering i den udsendte mail, som kommunikerer CoP’ets fremgang for den forgangne uge eller måned. Dette eventuelt gennem nogle simple KPI’er, som samler fællesskabet og engagerer fællesskabet i at fortsætte brugen af det digitale habitat. KPI’er er ifølge Patrick Groome også anvendelige i forhold til communities, og han har således foreslået en række community KPI’er (Groome, 2015). KPI’er som mænden af indhold skrevet, antal besøgende, aktive og nye medlemmer, kan være relevante her. Disse KPI’er kan være med til at styrke motivationen hos brugerne i det enkelte community. Dette baseret på en artikel omkring medarbejdermotivation fra Salesforce, der er et af verdens førende CRM (customer relationship management) systemer (BHANDARI, 2017). KPI’erne bør endvidere også anvendes til at evaluere, hvor hensigsmæssig progressionen forløber sig undervejs.

Der er flere måder at sende mails ud på, også med udgangspunkt i WordPress. Her findes der flere forskellige tools, der kan klare netop dette, således der kan sendes mails til communitiet, men også andre brugere af siden, hvis den er offentlig. Et tool, der eksempelvis kan klare alt dette er The Newsletter Plugin, hvor det blandt andet er muligt at spore antallet af sendte, samt åbnede mails (https://www.thenewsletterplugin.com/). Det er også muligt blot at anvende et eksternt system, der ikke er integreret i WordPress, såsom en simpel mailliste i Excel, som er tilsluttet en mailservice som Gmail. Her kan Yet Another Mail Merge anvendes, hvor der også kan holdes styr på antallet af mails sendte og mails åbnede (Vialard, 2017).

Interview

SEO, søgemaskineoptimering, tilbud på SEO

Den 18. april foregik der et interview på institutionen, som er blevet anonymiseret i indlægget. Dette i forhold til det sideløbende projekt, hvor der er fokus på at udvikle et interaktionsdesign.

Interviewet og dagsordenen var planlagt til specialiseringsprojektet, som kører sideløbende med denne rapport. Det var dog muligt at få enkelte nøgleinformationer ud af interviewet. Interviewet er blevet optaget som lydfil.

”Til den interne kommunikation, anvendes det sociale media Yammer, hvor vi kan dele dokumenter og filer, og starte samtaler om disse.”

Ud fra interviewet bekræftes det således, at der foreligger et system, hvor der kan deles viden, herunder Yammer. Her uploades der således en fil, dokument, video eller billede, hvor der så kan samtales om materialet på skrift. Der kan dermed debateres, diskuteres og deles viden omkring det indhold, der lægges op i en intern eller offentlig gruppe. Det er dermed relevant at undersøge, hvorvidt dette aspekt skal opbygges på ny i et nyt system. Opfølgende spørgsmål i relation til systemet med henblik på vidensdeling er dermed nødvendigt.

”Kommunen råder over alle hjemmesider, der er relateret til dagtilbud, og det er derfor svært at lave noget om. Alt skal sendes ind til kommunen og godkendes hos dem.”

Eftersom kommunen råder over alle dagtilbudenes hjemmesider, er det svært at foretage ændringer i systemerne. Dermed giver det god mening at anvende nogle af mulighederne, der er nævnt i SWOT-analysen. Det vil blot kræve en mindre investering ud af institutionens eget budget.

”Vi ser et stort potentiale i at lave en platform, hvor der kan foretages vidensdeling, der strækker sig udover vores organisation på længere sigt.”

Det var desværre ikke muligt at få et konkret budget ud fra interviewet, men dog blev det nævnt at institutionen har fået 200.000 fra en fond. Dog tyder det på, at der kan afsættes en mindre procentdel af budgettet til udvikling af ovenstående forslag.

SWOT

I dette afsnit samles ovenstående analyse og erfaringer i en SWOT-opsamling (https://www.strategicmanagementinsight.com, 2013). SWOT er ofte benyttet inden for handel og markedsføring, men tager også anvendelse i mange andre discipliner. Det fremgår tydeligt, at organisationer og institutioner har gavn af at evaluere deres interne og eksterne situation løbende ud fra Essentials of Strategic Planning in Healthcare (Harrison, 2010, side 91).

En SWOT-opsamling har til formål at blotlægge de interne og styrker og svagheder, samt de eksterne muligheder og trusler. Fordelen ved at anvende denne model, er at skabe overblik, samt dens lette forståelighed. SWOT giver ikke det fulde billede af en virksomhed, organisation, institution eller andet, men giver et billede af den nuværende situation, baseret på den analyse, der er foretaget. Dermed er det således muligt at forbedre visse dele af situationen, som potentielt leder til en endnu mere effektiv organisation.

Med afsæt i den ovenstående analyse, udarbejdes herunder en SWOT-opsamling, der skal skabe overblik over situationen.

Baseret på den ovenstående SWOT-analyse, er det således muligt at foretage strategisk ledende beslutninger i relation til VR-projektet.

Ud fra udtalelserne, vurderes det, at Yammer på kort sigt kan anvendes til vidensdeling. Dette i relation til oplæring af ansatte i brugen af VR.

På længere sigt, kan en webløsning med udgangspunkt i WordPress muliggøre større grad af vidensdeling og integration af andre midler. Herunder midler, der kan understøtte det digitale habitat med videokommunikation, mailudsendelse, flere forskellige former for brugeradgang og langsigtet vidensdeling med andre institutioner og organisationer. Med WordPress bliver det også muligt at måle det enkelte CoP, hvilket giver anledning til KPI’er, der kan være med til at styrke motivationen yderligere. I WordPress kan nye medlemmer spores, og der kan endvidere også spores trafik- og indholdsmængde i systemet.

Adgangsformen: Adgang for behandlerne i og dem de eller godkender, vil være den mest optimale i forhold til at vidensdeling med minimal risici for spam.

Forslaget udarbejdes som WordPress hjemmeside, da det vurderes til at have de bedste forudsætninger i forhold til videre udvikling. WordPress giver samtidig også øget kontrol i forhold til Yammer, da Yammer er et eksternt system.

Forslag til omstilling og forandringsledelse

Forslaget er udarbejdet med afsæt i den ovenstående analyse, og forsøger at skabe en forandring med minimalt tab af viden og andre former for ressourcer. Der inddrages løbende supplerende litteratur omkring forandringsledelse i afsnittet.

For at sikre ledelsens og medarbejdernes omstillingsparathed, og dermed minimere deres resistance to change, er det nødvendigt at lave en letforståelig guide til det samlede system. Modstand mod forandring er et psykologisk koncept, og kan påvirke alle medlemmer i organisationen (Dent & Goldberg, 1999). I denne guide, skal der fremgå alle platformene, som skal tages til anvendelse. Endvidere skal der også fremgå, hvor disse findes, og hvordan de installeres. Det er blandt andet nødvendigt i forhold til at anvende Skype i Full Confirguration (Wenger et al., 2009).

Modstand mod forandring opstår når der ikke har været en dialog omkring forandringen eller en anerkendende kommunikation indbyrdes i organisationen. Det er derfor vigtigt, at lederen ikke lukker ned for medarbejdernes kommunikation i denne proces, men giver mulighed for at de enkelte medarbejdere kan komme med deres version af virkeligheden, samt eventuelle erfaringer og bidrag. Det bryder også op med den hierarkiske organisationsmodel, hvilket kan være med til at øge innovationspotentialet (Darsø, 2003). Forandringsprocessen er som reelt stærkt truet af medarbejdernes og mellemledernes manglende forståelse for forandringen. Derfor er anerkendende kommunikation noget af det mest betydelige før, under og efter forandringsprocessen (Haslebo, 2006, side 1-2).

Gennem et interview- og informationsmøde, har det været muligt at klargøre ledelsen til enkelte dele af forandringen. Dette i forhold til, at der skal anvendes et nyt system i forhold til medarbejderne, således de kan oplæres i virtual reality. Det er dog stadig uvist, hvorvidt medarbejderne er klar til dette, hvilket kan medføre modstand mod forandring. Det er vigtigt at ledelsen sørger for at informere medarbejderne tidligt omkring denne forandring. Dermed startes den anerkendende kommunikation tidligt i processen.

Selvom medarbejderne får et system, guides og andet, der kan navigere dem gennem forandringen, er det bedst at starte den anerkendende kommunikation så tidligt som muligt i processen. Det sikre således en større grad af læring og udvikling hos den enkelte, da der dermed kan skabes nysgerrighed gennem en åben dialog (Ibid).

Opfølgende spørgsmål til samarbejdspartnere

Det vil være en klar fordel med opfølgende spørgsmål i relation til udviklingen af det digitale habitat, da der er nogle aspekter, som ikke er helt klarlagt. Fortsat er det nødvendigt at have det konstruktivistiske syn, da disse kvalitative interviews her kan betragtes i et andet lys end eksempelvis positivisme (Saunders, Lewis, & Thornhill, 2012).

I forhold til Yammer, er det nødvendigt at stille følgende spørgsmål til behandlerne:

  • Er behandlerne tilfredse med brugen af Yammer, eller ønsker de en mere samlet løsning i forhold til hele det digitale habitat?
  • Hvordan vil behandlerne have det med, at det digitale habitat spredes ud på flere platforme, såsom Yammer, WordPress og Skype?

Ovenstående spørgsmål er nødvendige i forhold til at konstruere et habitat, der fungerer yderligere optimalt for behandlerne. Hvis behandlerne foretrækker et digitalt habitat, hvor alt er samlet, er WordPress den mest optimale løsning. Det er dog muligt at linke fra WordPress til de andre systemer, og dermed delvist integrere dem i den overordnede platform, som bliver WordPress.

Work Breakdown Structure (WBS)

For at gøre forslaget og dettes tiltag mere overskuelige, foretages en Work Breakdown Structure (WBS), der ofte anvendes inden for traditionel projekledelse (workbreakdownstructure.com/, 2016). WBS anvendes som et alternativ til Gantt (ganttproject.biz, 2017), der også kunne anvendes her. Fordelen ved WBS er overskueligheden i et Word-dokument. Strukturen deles op i to kategorier, hvor disse er interne tiltag, og eksterne tiltag.

Denne WBS foretages med antagelsen om, at udstyret til behandlerne er anskaffet. Det nødvendige udstyr er følgende:

  • VR-briller – pris cirka 800 kr. inkl. Moms
  • Kamera til optagelse af 360-billeder, herunder Samsung Gear 360 (“Gear VR – The Official Samsung Galaxy Site,” n.d.). Dette kamera koster cirka 2.500 kr. inkl. Moms, og tager et VR-billede med 1 klik. VR-billedet bruges af behandlerne til at snakke med patienten om bestemte situationer såsom et indkøbscenter med mange mennesker
  • Computer

Det vigtigste tiltag er at integrere læringsmaterialet i en digital platform, der er dynamisk, og dermed skaber rum for dialog om det praktiske og dernæst mulighed for læring i praksis.

Alt viden i forhold til produktion og behandling deles i det digitale habitat, og der foretages løbende nyhedsmails af lederne. Disse mails skal sikre brugen af det digitale habitat, samt motivere behandlerne ved brug af community-KPI’er. Disse KPI’er kan være indhold produceret, antal indlæg, kommentarer med mere. KPI’erne skal anvendes til at evaluere, hvor hensigsmæssig progressionen forløber sig undervejs. Lederne er afgørende for at sikre behandlernes progression og udvikling i forhold til afbenyttelsen af websystemet. Det gøres ved at holde medbejderne opdateret gennem indledende møder, og e-mails.

Med afslutningen af WBS’en, er det således blevet tid til at foretage et budget, der kan tages stilling til.

Budget til WordPress IT-system

Budgettet foretages med afsæt i priser fra Cortzen Digital.

Ovenstående er blot et priseksempel med afsæt i Cortzen Digital. Selvkritisk, eksisterer der sikkert også andre muligheder, der muligvis er billigere. Dog fremgår det ikke, hvad der tilbydes hos de forskellige. De ønsker stort set alle sammen at blive kontaktet, hvilket skyldes mulighederne for at skræddersy til individuelle behov.

Konklusion

Med afsæt i de tidligere analyser og erfaringer, samt problemformuleringen, foretages i dette afsnit en sammenfattende konklusion.

Et digitalt habitat, som understøtter behandlernes læring kan udvikles på mange måder. I denne opgave, gør VR-teknologien en eventuel udvikling af et digitalt habitat til behandlere i socialpsykiatrien yderligere kompliceret. Det er ikke nok, at det blot er et digitalt habitat, men der skal også indgå visuelle elementer i det digitale habitat, da læring om VR-teknologien er kompliceret uden visuelle virkemidler (bilag 1).

Den konstruktivistiske tilgang gør det muligt at se verden ud fra ledelsens og behandlernes synspunkt. Dermed er objektivitet og kvantitet unødvendigt i relation til at generere brugbar viden (Justesen, L., & Mik-Meyer, 2010). Det har dog ikke været muligt at foretage et konkret behandler-interview på nuværende tidspunkt, hvilket bør gøres for at sikre forståelse af omstillingsparatheden, og hurtigt skabe anerkendende kommunikation hos behandlerne (Haslebo, 2006). Endvidere giver tilgangen i 2.2 mulighed for at kunne generalisere dele af informationerne på et senere tidspunkt. Der er opstillet mulige spørgsmål i afsnit 2.2 og 5.1, der også skal sikre en indgående forståelse for, hvor mange platforme, der kan være i en fuld konfirguration (Wenger, White, Smith, 2009). Tilgangen i afsnit 2.2 vil muliggøre et mere præcist digitalt habitat fra start, og anbefales derfor, men er dog ikke en nødvendighed.

Gennemgående viser analysen, at der er meget der skal tages højde for i relation til behandlerne, da behandlernes identiteter ikke er kendte. Dermed vides der ikke, hvor IT-kompetente de er, og en forandring af deres IT-dagligdag, skal derfor tilrettelægges nøje for at undgå modstand mod forandring (Dent & Goldberg, 1999). Dette dog baseret på sekundær data. Det er endvidere nødvendigt at producere guides, der forklarer systemerne, og brugen af disse.

Forandringsprocessen kræver, at VR-udstyret er tilgængeligt for behandlerne når de skal bruge det. Ledelsen skal sammen holde møder for behandlerne og udarbejde mails, som understøtter forandringsprocessen jf. afsnit 5.2 omkring WBS.

Gennem mødet på institutionen blev der produceret viden fra ledelsen, der afslørede deres omstillingsparathed. Dog ikke behandlernes. Denne omstillingsparathed gav en vis grad af bekræftelse til at foretage udvikling af det digitale habitat i WordPress.

Afslutningsvis, er læringen om VR til forskellige typer af behandlere af angstramte i rehabiliteringen den største udfordring. Dette baseret på sekundær data. Den organisatoriske læring og vidensdeling, sikres via IT i form af det nævnte WordPress-system (bilag 2), hvoraf udviklingen af systemet klares af et eksternt bureau. Forandringsprocessen og læringsudfordringen afhjælpes som nævnt af inddragelse og fyldelstgørende guides til systemerne, samt anerkendende kommunikation, der skaber et større potentiale for løbende innovation.

Litteraturliste

Herunder opstilles en litteraturliste af den anvendte litteratur med udgangspunkt i softwaren Mendeley.

AALBORG UNIVERSITET. (2016). STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSTEKNOLOGI, IT OG LÆRING, MED SPECIALISERING I ORGANISATORISK OMSTILLING, (September), 1–22.

BHANDARI, M. (2017). How Marketing KPIs Empower Employees and Drive Results. Retrieved from https://www.salesforce.com/blog/2017/02/kpis-empower-employees-drive-results.html

Cortzen, M. R. (2017). Udarbejdelse af hjemmeside. Retrieved from http://miruco.dk/ydelser/udarbejdelse-af-hjemmeside/

Darsø, L. (2003). Findes der en formel for innovation? Børsen Ledelseshåndbøger, (2003), 1–12. Retrieved from http://pure.au.dk/portal/files/65/Formel_for_Innovation

Dent, E. B., & Goldberg, S. G. (1999). Challenging “Resistance to Change.” The Journal of Applied Behavioral Science, 35(1), 25–41. https://doi.org/10.1177/0021886399351003

ganttproject.biz. (2017). GanttProject. Retrieved from http://www.ganttproject.biz/

Gear VR – The Official Samsung Galaxy Site. (n.d.).

Groome, P. (2015). The Most Effective Community KPIs. Retrieved from https://blog.vanillaforums.com/community/the-most-effective-community-kpis/

Harrison, J. P. (2010). Essentials of strategic planning in healthcare. Health Administration Pree. Retrieved from http://www.ache.org/pdf/secure/gifts/Harrison_Chapter5.pdf

Haslebo, A. G. (2006). Tanker Om Forandringsprocesser, 1–2.

http://www.sosunord.dk. (2017). SOSU-Nord Assistentuddannelsen. Retrieved from http://www.sosunord.dk/uddannelser/social-og-sundhedsassistent/ny-sosu-assistent/

https://www.strategicmanagementinsight.com. (2013). Swot Analysis. Retrieved from https://www.strategicmanagementinsight.com/tools/swot-analysis-how-to-do-it.html

Justesen, L., & Mik-Meyer, N. (2010). Kvalitative metoder i organisations-og ledelsesstudier. Hans Reitzels Forlag.

Kaplan, R. S., & Norton, D. P. (2008). Mastering the management system. https://doi.org/617-783-7500

Kolbæk, D., & Brooks, E. (2017). PowerPoint fra Moodle om Innovation, (Theme 4).

Saunders, M., Lewis, P., & Thornhill, A. (2012). Research methods for business students (6th ed.). prentice hall. https://doi.org/978-0273750758

Sharples, S., Gary, B., & Sue, C. (2014). Advances in Virtual Reality and Anxiety Disorders. Advances in Virtual Reality and Anxiety Disorders, (JANUARY), 35–62. https://doi.org/10.1007/978-1-4899-8023-6

Vialard, R. (2017). Yet Another Mail Merge. Retrieved from https://chrome.google.com/webstore/detail/yet-another-mail-merge/mgmgmhkohaenhokbdnlpcljckbhpbmef

Wenger, E., White, N., & Smith, J. D. (2009). Digital Habitats; Stewarding Technology for Communities. Computer Networks, (August), 250. https://doi.org/10.1093/jhered/est122

workbreakdownstructure.com/. (2016). Work Breakdown Structure (WBS). Retrieved from http://www.workbreakdownstructure.com/

Digital habitats: Stewarding technology for communities

Dette indlæg er udarbejdet i forbindelse med kandidatuddannelsen i IT, læring og organisatorisk omstilling, og omhandler passager fra bogen Digital Habitats: Stewarding technology for communities. Bogen tager udgangspunkt i udgangspunkt i teorien af Wenger omkring communities of practice, også kendt som praksisfællesskaber.

Digital habitats: Stewarding technology for communities

I forhold til at konstruere en læringsplatform, kan bogen Digital Habitats: Stewarding technology for communities anvendes (Wenger, White, & Smith, 2009).

Bogen taler meget om fællesskaber. I forhold til dette, er det enkelte emne, som samler det enkelte “community” eller fællesskab essentielt. Emnet er således grundstenen for det enkelte community.

Praksisdimensionen er således næste step, og det er her, hvor læringsskabelsen i høj grad finder sted. Gennem praksis i fællesskabet, foretages handlinger og sociale interaktioner. Gennem disse handlinger og sociale interaktioner, kan der således opnås læring for de deltagende i praksisfællesskabet.

Communities of practice er begrænset af engagementet fra de deltagende. Det er derfor vigtigt at opretholde motivationsniveauet, således de deltagende fortsat er motiveret. Hvis det lykkes, er der et godt udgangspunkt for de deltagendes læring.

Lederskab er afgørende vigtigt I forhold til communities of practice. Dette hvad enten det er formel eller uformel ledelse. Gennem en vis form for ledelse er det muligt at opretholde motivationen, hvilket giver et bedre udgangspunkt for opnåelse af læring (Wenger et al., 2009, side 37).

Seeing technology through community

Teknologi forstørrer og genskaber, hvordan ”communities” organiserer sig i forhold til information og ”relationships”. Det ændrer på dynamikken i forhold til deltagelse og legitimitet. Store såvel som små ”communities”, kan lettere dele viden og idéer på samme tid.

Endvidere bliver det muligt gennem sociale medier og andre platforme, at komme udover det enkelte ”community” og videre ud i offentligheden. Det er også muligt at lave private ”rum” til brug internt i en virksomhed, organisation eller institution, hvor kun medlemmer har adgang. Det er det enkelte ”community”, som i sidste ende styrer grænserne for, hvor meget information, der deles.

Constructing digital habitats: Community experience in technology configurations

Her ses der nærmere på begrebet ”habitat” eller levested. Et “habitat” er ifølge bogen et ”place” eller område, hvor en art som mennesket, lever ved at drage nytte af sin krop og de omgivelser, der er til rådighed. Nye elementer kommer løbende til rådighed, og et ”habitat”, er derfor et dynamisk miljø, hvor der er et indgående ”relationship” mellem mennesket og det givne sted.

Et digitalt ”habitat”, er relativt det samme som et almindeligt ”habitat”, men ordet digital giver en anden dimension af levestedet. Dette i form af, at ”place” er aktiveret ved brug af teknologi, og dermed er hele oplevelsen af ”place” digital. Det kan eksempelvis være i form af et forum, sociale medier eller andet.

  • ”Tools” – Understøtter den specifikke ”community” aktivitet
  • ”Platforms”- Integrerer værktøjerne (tools). Eksempelvis Skype i forhold til at kunne benytte: Skrivning i chat, opkald, videoopkald osv.
  • ”Features” – I forhold til at have en platform, hvor der kan læses, kan en feature som offline læsning være ideel. En anden feature som er ideel i forhold til Skype, er at kunne slukke for mikrofonen.
    • Mangler der features?
  • ”Full Configuration” – Hele samlingen af forskellige platforme såsom hjemmeside, Skype, mail, forum i en organisation, virksomhed eller institution. Alle behøver ikke at bruge alle platforme, grundet specifikke arbejdsopgaver.
    • Hvordan ser hele konfigurationen ud i det digitale ”habitat”?
    • Er der nogle Tools, som kopierer hinanden?
    • Synes fællesskabsmedlemmerne, at det er et praktisk setup, eller skal det hele integreres i ét tool?

Integration of the ”habitat”

  • Er der adgang til varierende ”tools” ved brug af kun ét log-in?
  • Kan data deles mellem værktøjerne, og blive brugt på samme tid?
  • Hvordan fungerer navigationen mellem værktøjerne?

Ovenstående spørgsmål er vigtige i forhold til et digitalt habitat (Wenger et al., 2009, side 48).

Making sense of the technology landscape

I forhold til at forstå, hvorfor et ”community”, anvender teknologi, er der tre polariteter, som har en betydelig indvirkning.

  • “Rhythms” – samvær / separation
  • “Interactions” – Deltagelse / tingsliggørelse
  • “Identities” – Individuel / gruppe

Hver af ovestående poler, afhænger af hinanden. Derfor anvendes udtrykket poler, og der er hele tiden noget, som skal balanceres.

Et communities of practice kræver gensidigt engagement overtid, hvilket kræver en vis form for tilstedeværelse. Med Teknologi er det muligt at skabe et praksisfællesskab, hvor begrænsningen af tid og sted bliver brudt. Deling af materialer bliver også lettere over større afstande med teknologi.

Teknologi kan endvidere være med til at skabe et større overblik over det enkelte community, hvilket kan bruges til at afdække styrker og svagheder. Det er endvidere også muligt at samle vigtige informationer ét sted gennem teknologi (Wenger et al., 2009, side 55-68).

God bærbar pc

Dette indlæg er sponseret af Santander Consumer Bank, og har til formål at informere om, hvad der er en god bærbar pc. Endvidere er formålet med artiklen at informere om muligheden for at låne penge hos Santander Consumer Banks, da artiklen er sponseret af dem.

Kombinationen af disse to emner, giver mening i forhold til at låne penge i forbindelse med et køb af en god bærbar pc i en højere prisklasse.

Der ses først nærmere på, hvad der er en god bærbar pc, og derefter ses der nærmere på, hvilke muligheder, der er for at låne penge hos Santander Consumer Bank i deres kategori inden for privatlån.

Specifikationer på en god bærbar pc

En god bærbar pc kan afhænge af mange forskellige faktorer hos den enkelte, hvor nogle eksempelvis kan være specifikationer eller selve designet.

Designet er en meget subjektiv faktor, og derfor ses der ikke nærmere på denne faktor, da det er meget individuelt i forhold til et valg af en god bærbar computer. Selve mærket / Brandet anses også som en subjektiv faktor. Dog har enkelte brands et større fokus på kundeservice / support, hvilket kan være relevant for enkelte brugere.

Der ses derfor nærmere på mere objektive elementer i relation til at udvælge en god bærbar computer. Disse elementer er blandt andet følgende:

  • CPU / Processor
  • RAM
  • SSD / Solid State Disk
  • HDD / Harddisk
  • GPU / Grafikkort

Studie bærbar

En studie bærbar, der skal bruges til programmer som Word, browsing (via Chrome, Firefox eller Edge), bør have 8GB RAM for at køre flydende, og mindst en Intel i3 CPU eller tilsvarende. Helst gerne en 4-kernet i5-CPU. Tjek altid CPU’en på cpubenchmark.net, og sørg for at scoren ligger på minimum 3.000 for en behagelig oplevelse.

1TB harddisk er rigeligt i forhold til studiebrug, og kan ellers suppleres op med en ekstern harddisk.

Grafikkort

Grafikortet er ikke så væsentligt i forhold til at kunne skrive opgaver, samt surfe på nettet. I hvert fald ikke i forhold til, at de indbyggede såsom Intel 520 og Intel 4000, kan klare surfing og videoafspilning uden problemer.

Et grafikkort er derfor nærmere vigtigt for de studerende, der arbejder i Photoshop eller andre redigeringsprogrammer såsom multimediedesignere. En god studie bærbar, kræver derfor grafikkort alt afhængig af studiet med mindre computeren også skal bruges til gaming.

SSD

For at den enkelte studie bærbar, også har en hurtig opstart og indlæsningstid af programmer, skal den have en SSD. En SSD er den væsentligste faktor for at software indlæser hurtigt.

Hvis der kun er SSD bør den mindst være 256GB.

Privatlån – lån penge til god bærbar pc 

Hos Santander Consumer Bank er det muligt at få 2 forskellige privatlån, og dermed låne penge til eksempelvis en god bærbar pc.

Hvert af disse privatlån, har hver deres forskellige lånepræmisser, og renter. Det er derfor vigtigt at undersøge mulighederne for at få det ene eller det andet lån.

Det almene privatlån har eksempelvis en rente på mindst 9,95 pct, hvor Privatlån Plus har en rente på mindst 3,9 pct.

Artiklen er sponseret af Santander Consumer Bank, og er skrevet af Cortzen Digital.

Online Markedsføring af fødevareprodukter

Dette indlæg kommer til at omhandle online markedsføring af fødevareprodukter med fokus på SEO. Indlægget baseres på en Q/A, hvor jeg har modtaget en række spørgsmål om onlinemarkedsføring i form af SEO og besvaret disse. Online markedsføring af fødevareprodukter med fokus på SEO, er kompliceret, da det er en udfordring at skelne mellem de forskellige produkter.

Spørgsmål 1 – Online markedsføring af fødevareprodukter

Jeg skal SEO optimere en side der sælger pålægsprodukter bl.a. kødpølse. Som har produktsider der i gennemsnit har 36 ord i selve brødteksten. I første omgang skal vi ikke skrive mere tekst, blot tilføje søgeord og søgetermer til den eksisterende, samt lave side titler, meta beskrivelser og h1 overskrifter.

Med pålægsprodukter som kødpølse, der har en meget lav søgevolumen generet, hvordan vil du så tilgå opgaven ift søgeordsanalyse? Jeg tænkte at anvende long-tail-keywords der havde noget med madpakken at gøre, men i frygt for at få siderne til at konkurrere med hinanden, skal der selvfølgelig være en hvis vægt på hvert enkelt pålægsprodukt f.eks. “kødpølse”. Men at finde synonymer for f.eks. kødpølse og spegepølse, synes jeg bliver meget ens. Hvad er dine erfaringer med sider der konkurrerer med hinanden? Og har du nogen anbefalinger til hvordan jeg kan undgå dette?

Svar 1

Til søgeordsanalysen vil jeg benytte Search Console, og se hvad der søges på i samspil med søgeordet “kødpølse” – fx “kødpølse fedtfattig” eller også vil jeg tjekke hos konkurrenterne, hvor der oftest er meget at hente. Meta beskrivelse med longtail søgeord, vil klart være med til at sikre den korrekte rangering.

Hvis ikke det er nok i sig selv, vil intern linkbuilding på longtail søgeord som reelt være nok efterfølgende. Selvom der er mange produkter, bør meta være nok, hvis det er godt lavet. Det bedste vil dog endegyldigt være at skrive længere tekster med interne links, som kommunikerer forskelligheden. Fordi det er interne links, er det okay hvis der er mere end 1 link pr. 100 ord.

(Du kan med fordel bestille et tilbud på online markedsføring, advertorials, SEO eller andre ydelser ved at kontakte mig på følgende mail: mcortzen@gmail.com.)

Spørgsmål 2 – Intern linking

Tusiden tak for din feedback og anbefalinger. Du skriver at jeg bør skrive længere tekster med interne links som kommunikerer forskelligheden – dette bør jeg dog have forklare. Hvis jeg f.eks. har 4 forskellige typer af kødpølser, skal jeg så linke fra den ene type af kødpølse til de 4 andre? eller skal jeg linke til f.eks. andre “light” pålægsprodukter? eller hvordan skal det forstås? 🙂

Svar 2

Her besvares spørgsmål om Intern linking i relation til online markedsføring af fødevareprodukter.

Håber jeg forstår opgaven rigtigt i forhold til at skabe diversitet SEO-mæssigt for produkterne på Google. Her er mit umiddelbare forslag: Hvis du har kødpølse nr. 1 som adskilller sig fra de andre ved at være fedtfattig, ville jeg linke internt fra kødpølse nr. 2, 3 og 4 til nr.1 på: “Fedtfattig kødpølse”. Hvis nr. 2 er krydret, vil jeg linke til den fra de andre på: “Krydret kødpølse”. Siden bør egentlig have en overkategori, der hedder pålæg med en underside: Kødpølse, og så undersider med de forskellige typer / brands eventuelt.

Men ved at gøre det på ovenstående måde, kan Google bedre skelne mellem de forskellige typer kødpølse. Derved vil eksempelvis den krydrede komme højere op end den fedtfattige når der linkes på den måde. Men ved ikke om det er denne type diversitet, der ønskes, eller om det er fordi, at SEO-værdien ikke samles i en overkategori, der bare hedder kødpølse eksempelvis.

(Du kan fordelagtigt bestille et tilbud på online markedsføring, advertorials, SEO, og andre ydelser ved at kontakte mig på følgende mail: mcortzen@gmail.com.)

Spørgsmål 3 – SEO-konkurrence på samme søgeord

Altså min opgave er at lave SEO-optimerede metabeskrivelser, side titler og brødtekst. Mit problem er, at der er 4 sider med produktet “kødpølse” værende store og små pakker, fedtfattige og økologisk. Og jeg havde svært ved at differentiere meta beskrivelserne, side titler og brødtekst fra hinanden. Det gør, at jeg er bange for at de konkurrer for meget med hinanden og derved søgte gode råd til hvordan jeg kunne skrive meta beskrivelser, side titler og brødtekst der var forskellige, trods det egentligt produkt var det samme. 🙂

Svar 3

Her besvares spørgsmål om SEO-konkurrence på samme søgeord i forhold til online markedsføring af fødevareprodukter.

Her ville jeg nok lave en overside som eksempelvis hedder “kødpølse”, således dette term får værdi nedefra undersiderne og op, og således mindsker differenceproblemet. Dermed er der også en overside, der kan klikkes videre fra, og udligner konkurrencen på termet kødpølse i forhold til undersiderne. Undersiderne skal selvfølgelig differentieres så meget som muligt stadigvæk, men er jo minimalt hvad der kan gøres i forhold til vægt, fedtprocent osv.

(Du kan med fordel bestille et tilbud på online markedsføring, advertorials, SEO eller andre ydelser ved at kontakte mig på følgende mail: mcortzen@gmail.com.)

Hastighedsoptimering af hjemmeside

Starter indlægget ud med en udlægning fra et tidligere indlæg omkring spørgsmål og svar i forhold til SEO, hvor jeg tester hastighedsoptimering i forhold til rangering på Google. Jeg skriver til den spørgende, at jeg er ved at teste, hvorvidt Google Pagespeed har en betydning, og forklarer at jeg har taget det i anvendelse. Jeg får derefter følgende svar: “Det bruger jeg også selv på nuværende tidspunkt, det er mega cool. Har dog ikke testet det endnu, så del endelig ud af dine resultater, hvis der skulle være noget interessant :)”

Jeg svarer derefter følgende: “Det er svært at sige, om det har været hastighedsoptimeringen, som har gjort en forskel på mine sites. Dog er alle sites umiddelbart steget en god procentdel på ahrefs efter hastighedsoptimeringen. Glemte dog at have en side, hvor jeg ikke hastighedsoptimeret. Som det ser ud i øjeblikket bør det i hvert fald ikke ignoreres”

Modtager herefter følgende svar fra respondenten: “Nej, hvad jeg har læst fra Google, så skulle hastigheden havde en meget stor betydning for placeringen.”

Kontakt mig gerne via følgende mail for et tilbud på hastighedsoptimering: mcortzen@gmail.com.

Videre analyse af hastighedsoptimering

Jeg har efterfølgende analyseret fænomenet videre, og min konklusion er, at det har en betydning. Dog er det ikke sikkert at denne indtræffer med det samme. Hastighedsoptimeringen træder først i kraft når Google crawler hjemmesiden, hvilket kan tage tid alt efter hjemmesidens relevans i Googles øjne.

Nogle af de væstentligste parametre i relation til hastighedsoptimering er følgende:

  • Koden i form af CSS, HTML, javascript osv. – her er det vigtigt at minimere irrelevante passager i koden
  • Billeder i relation til deres egentlige filstørrelse
  • Og andre elementer, som gør hjemmesiden tungere i forhold til størrelse.

Hos Cortzen Digital udføres online markedsføring af høj kvalitet med afsæt i et højt serviceniveau. Hvis du har brug for et tilbud på hastighedsoptimering af din hjemmeside, kan du med fordel kontakte mig her: mcortzen@gmail.com.

Spørgsmål og svar omkring SEO

I dette indlæg har jeg modtaget nogle spørgsmål omkring SEO, og har således besvaret disse. SEO har stor betydning for online markedsføring i forhold til søgemaskiner, og betyder meget i relation til at rangere på Google. Først kommer afsnittet med spørgsmålene, og derefter mine svar i et afsnit længere nede.

Spørgsmål i relation til SEO

Jeg ønsker generelt bare at vide, at det jeg gør er “rigtigt” eller hvad jeg kan gøre bedre 😀 Når man er selvlært, er det nemlig svært at vurdere om det man gør er godt nok, og om der er muligheder som man overser.

Generelt vil jeg gerne blive klogere på, hvordan jeg skal tilgå SEO af en hjemmeside og hvordan jeg levere professionelle analyser/rapporter/anbefalinger. Først, hvilke værktøjer anvender du når du laver SEO tilbud? Jeg bruger Ahrefs, testmysite.thinkwithgoogle.com og screaming frog til at lave en webanalyse og google adwords til søgeordsanalyse. Jeg har set at flere har skrevet at de anvender Google analytic og google webmaster tools, hvilket kræver adgang fra kunderne – men hvad giver de værktøjer ekstra?

Generelt, hvordan er så din process, når du laver SEO af en hjemmeside? Jeg forestiller mig:

  • Webanalyse og placeringsanalyse
  • Søgeordsanalyse (søgeord og søgetermer)
  • Brødtekst, h1, h2, side titel, meta beskrivelse
  • Intern linkbuilding
  • Alt-tag billeder

Søgeordsanalyse

Ved søgeord, hvad kigger du så på? Hvor mange der søger på søgeordet om måneden? CPC? Konkurrence? Jeg forestiller mig det afhænger af virksomhedens størrelse og position på markedet. Er det en mindre virksomhed som er på markedet for f.eks. rejser, hvor der er hård konkurrence, ville et fokus på long-tail-keyword og keywords med lav konkurrence, være et godt sted at starte, da chancen for at ligge nr. 1 på “rejser”, “fly billetter” osv er hård?

Prisfastsættelse

Hvordan fastlægger du pris og/eller hvor lang tid bruger du på at optimere en hjemmeside (eks. uden webshop)? Jeg har lavet en del webanalyser og skal til at lave det som jeg har anbefalet, men jeg har ingen ide og hvor lang tid det vil tage mig, og derved hvordan jeg skal fastlægge en pris. Laver du rapporter/analyser og hvordan leverer du dem til kunden? I en powerpoint, skema eller andet? og sidst hvilket blogs/nyhedsbreve/websider kigger du på, for at holde dig opdaterede på området og få inspiration?

Okay, det var ret mange spørgsmål – det jeg søger, at virkelig bare at blive mere sikker i mine anbefalinger og tilgange.

Opfølgende spørgsmål omkring SEO

Okay, så for at forstå det korrekt får du adgang til kundernes Google Analytics og Search Console, fordi nøjagtigheden er bedre end ahrefs? Hvad kigger du på i Google Analytics og hvad kigger du på i Search Console? Selv mener jeg at Search Console er bedst nå man kigger på søgeordsplacering og jeg kan ikke helt finde ud af, hvordan jeg skal bruge Google Analytics?

I forhold til ekstern linkbuilding, hvordan går du så ind og arbejder med det? Når du har fundet relevante eksterne links, hvad gør du så? Beder du om links fra siderne på kundens vegne, og laver du også tekstindholdet, hvis de kræver det? Fedt med en prismodel – jeg havde faktisk sat meget mindre tid af til det, og det kan jeg godt se bliver lidt presset ift dit forslag. Men det skal selvfølgelig testes.

Svar i forhold til SEO

SEO, søgemaskineoptimering, tilbud på SEO

I forhold til værktøjer, anvender jeg ahrefs, analytics og webmaster tools. Her får jeg meget mere præcise informationer i forhold til søgeord og backlinks. Bruger det dog primært mest til at tjekke søgeordsmuligheder og trafik (før og efter). Nøjagtigheden på ahrefs og andre er langt fra Google Analytics og Search Console (webmaster tools).

I forbindelse med processen, benytter jeg stort set den samme proces som du opstiller den – dog med integration af analytics og search console til trafik- og søgeordsanalyse. Derudover også meget ekstern linkbuilding, og sletning af negative backlinks. Ellers giver minimering af billeder også noget på SEO-delen, men er ikke noget jeg begiver mig ud i med mindre billederne fylder for meget contra billedernes opløsning. Koden har meget at sige, men det kan være et større arbejde at kaste sig ud i at optimere denne.

I relation til søgeord, kigger jeg også på, hvor stor virksomheden er (budgettet). Hvis det vurderes at de godt kan ligge på et af de ”hårde” søgeord, sigter jeg også efter det. Med mindre virksomheder, er lokal SEO vigtigt at vurdere, hvis det giver mening at ligge højt på bynavne – fx tandlæge Hørsholm, og ellers long-tail keywords.

Prisfastsættelse i SEO

Prisfastsættelsen må estimeres ud fra, hvor lang tid arbejdet vil tage. En model kan være at bruge 1 time per underside på en hjemmeside, hvor alt ovenstående skal foretages. Dog afhængigt af, hvor store siderne er i forhold til antal billeder og tekst. Hvis der kun skal laves meta tekster, kan der cirka laves 20-40 stk intensivt på 1 time afhængigt af CMS’et.

Leverer som reelt kun rapporter/analyser til kunden, hvis de beder om det. Alt afhængigt af relationen, kan der kræves mere eller mindre dokumentation fra kundens side. Jeg foretrækker at opstille et før og efter skema af placeringen på søgeordene. Her bruger jeg forresten Site-analyzer.com. Moz.com er endnu bedre, men også dyrere.

Følger folk i branchen på LinkedIn og søger efter ”SEO best practices” på Google.

Hvis du ønsker et uforpligtende tilbud på SEO i forhold til din hjemmeside eller webshop, kan du med fordel kontakte mig via LinkedIn eller på e-mail: mcortzen@gmail.com.

Opfølgende svar på SEO spørgsmål 

Ja vil helst gerne have adgang til enten Google Analytics eller Search Console, da deres nøjagtighed er meget bedre i forhold til trafik og søgeord begge steder. Search Console kan derudover også bruges til at tjekke alle hjemmesidens backlinks og holde track på disse. Hvis du har adgang til en af de to i forhold til søgeord og trafik, er det nok med en af dem.

Ja det er en måde at gøre det på, men den er meget tidskrævende. For det meste benytter jeg nogle partnere, hvor jeg kan bytte mig frem til relevante links på blogs. Ofte kræver det også, at der laves en udveksling af tekstindhold. En anden tilgang kan være at foreslå at lave en side med samarbejdspartnere som denne: Billige Koder samarbejdspartnere – eller anvende eget eller andres blognetværk. Selv har jeg adgang til omkring 10 hjemmesider.

Et andet tool som jeg også kan anbefale, er Google PageSpeed, hvor du kan tjekke, hvor hurtig hjemmesiden er, og hvad der skal optimeres på denne. Er i øjeblikket ved at teste, hvor meget det giver SEO-mæssigt når man går fra en hjemmeside med en score fra 23 til 75.

Hvis du ønsker et GRATIS og uforpligtende tilbud på SEO eller linkbuilding i forhold til din hjemmeside eller webshop, kan du kontakte mig via LinkedIn eller på e-mail: mcortzen@gmail.com. Hos Cortzen Digital er vores SEO Priser meget rimelige og konkurrencedygtige.

Affordances begrebet

Denne artikel omhandler affordances begrebet, og er skrevet i forbindelse med en større opgave på uddannelsen IT, læring og organisatorisk omstilling på Aalborg Universitet i København.

Barnet der brænder sig på en kogeplade og efterfølgende afholder sig fra at røre ved det glødende spyd, har formået at lave en perception af sine sansede oplevelser. Ifølge den amerikanske psykolog James Gibson (1904-1979), handler barnet ikke erfaringsbaseret, når det afholder sig fra at tage fat om det varme spyd. Gibson har introduceret det han kalder ´”The Ecological Approach to Visual Perception” i bogen af samme navn (Gibson, 1979). Gibsons økologiske psykologiprincip, beskriver hvordan ting, der eksistere i miljøet, i sig selv indeholder meninger og værdier som kan “perciperes” med vores sanser. Dette skal ses i kontrast til den del af den kognitive psykologi, der mener at vores perception dannes på baggrund af tidligere erfaringer (Neisser, 1976).

Gibson benytter sig af begrebet affordances til at beskrive, hvordan elementer i miljøet indbyder til at blive benyttet på en bestemt måde af mennesker og dyr (Gibson, 1979). Et eksempel på dette kunne eksempelvis være håndtaget på en tekop som indbyder til at man holder i det, eller en stikkontakt der indbyder til at man trykker på den. Dette princip kalder Gibson for affordances, som handler om at mennesker percipere verden gennem den information som eksempelvis tekoppen eller stikkontakten giver os, og som mennesket således handler intuitivt på (Gibson, 1979).

Anvendelse af affordances begrebet

Gibson anvender endvidere affordances-begrebet i forhold til at beskrive, hvordan forskellige elementer i naturen, muliggør diverse former for handlinger. Dette for de levende organismer i miljøet. Det kan eksempelvis være i form af at gå på vandoverfladen som et insekt til at komme over på den anden side af en sø, hvor en abe ville svinge sig over ved hjælp af lianer. På den måde fungerer vandoverfladen som en affordance for insektet, og lianerne som affordance for aberne. 

On-Page SEO og Off-page SEO

Inden for SEO, der kan udføres på egen hjemmeside eller webshop, er der en lang række tiltag, som kan foretages som virksomhed, organisation eller institution. Når der foretages SEO på egen hjemmeside, kaldes det On-page SEO, hvor det modsatte hedder off-page SEO. Generelt inden for SEO, men også social media, kræves der særdeles god tekstforfatning. Vi starter i det følgende med at se nærmere på On-Page SEO.

On-Page SEO – Blogging

En blog, hænger meget sammen med content, som der også ses nærmere på efter dette afsnit. Virksomheden har måske i forvejen meget indhold. Det er vigtigt at indholdet er af høj kvalitet, således det giver point hos brugerne og Google.

I forhold til at have en værdiskabende blog, er intern linking meget vigtigt. Det giver ikke mening at have en blog med henblik på at sælge direkte, hvilket er derfor man skal linke fra sine blogposts over til sine indholdssider.

Det er rigtig godt, at virksomheden har en blog, da en blog i sig selv, er meget værdifuld i forhold til at tilføre værdi til hjemmesiden. Et blogindlæg, fungerer strategisk som en kortsigtet måde at komme højt på Google via et søgeord. Derfor er det godt først at lave en indholdsside med søgeordet, og derefter en blogpost til at skabe den hurtige trafik, og linke internt over til indholdssiden. Der kan eksempelvis lave et blogpost, som hedder ’’Fordelene ved en billig webshop’’, som linker til content-siden ’’billig webshop’’.

Det anbefales, at der udarbejdes 1-2 blogpost om ugen hos virksomheden. Hvert blogpost, skal linke over til en salgsorienteret indholdsside for at give denne SEO-værdi.

Her kan du bestille et uforpligtende tilbud på SEO eller linkbuilding til din webshop, eller høre nærmere om blandt andet SEO priser hos Cortzen Digital: mcortzen@gmail.com.

Content

Der er allerede set en smule på content i det ovenstående. Der ses herunder nærmere på, hvilke tiltag der ellers skal gøres.

Virksomheden har måske i forvejen ellers meget godt styr på deres content. Dette i forhold til at skrive gode tekster på deres blogs og indholdssider og lave overskrifter til disse, samt have en god URL struktur til content. Dette sørger Umbraco CMS for, hvorfor det også er vigtigt at have et godt CMS.

Men tekstforfatning kan ikke gøre det hele alene. Google ser på hvor længe brugeren er på de forskellige undersider på hjemmesiden, og derfor er det vigtigt at holde brugerne underholdt så længe som muligt. Dette skal blandt andet gøres med billeder og gode overskuelige bulletpoints, hvilket er noget virksomheden måske mangler på mange af deres undersider. Et eksempel på det, er deres side omhandlende hjemmesideløsninger.

I forhold til at skabe en god brugeroplevelse på hjemmesiden, er det også vigtigt, at billederne loader hurtigt. Derfor må de ikke fylde for meget, hvilket kan skabe et problem i forhold til at udstråle kvalitet. Dog findes der gratis programmer, som kan mindske billedstørrelsen betydeligt uden mærkbart tab af kvalitet. Et eksempel på et program er JPEGmini – Your Photos On a Diet! – Hvor der er eksempler på mindskelser med 6 gange mindre filstørrelse.

En søgemaskine vil forbedre brugervenligheden af siden, og dermed gøre det lettere at finde produkter og andet information. Dette er noget, IT-folkene hos virksomheden skal implementere på hjemmesiden, baseret på den forrige analyse.

Derudover er det nødvendigt, at reparere eller slette ’ødelagte’ links, som ikke virker mere, da dette også er noget som Google kigger meget på. Og ellers altid sørge for at have noget frisk indhold af topkvalitet på siden.

Hvis du ønsker at bestille et uforpligtende tilbud på SEO eller linkbuilding til din webshop eller hjemmeside, eller høre nærmere om ydelserne, kan du med fordel kontakte Cortzen Digital ved at anvende kontaktinfomationerne her på siden: mcortzen@gmail.com.

Off-page SEO

Der findes en lang række teknikker indenfor off-page SEO til at få hjemmesiden til at rangere højere på Google og andre søgemaskiner, således der kommer mere trafik på hjemmesiden.

Linkbuilding

Linkbuilding, er en metode, hvorved der skabes WOM på nettet. Når andre hjemmesider linker til virksomheden, tilfører de værdi til virksomheden. Denne værdi bliver til en højere rangering på Google for virksomheden.

Der findes mange forskellige metoder til at få andre til at linke til ens hjemmeside. Der ses herunder nærmere på tre af dem, som bør indføres i virksomheden overordnede SEO-strategi.

  • Guestblogging
  • Crowdsourcing
  • Infographics

Gæsteblogging, kan være særdeles krævende, men også meget givende, hvis man får fat i nogle gode sites med en høj domæneautoritet. Derfor er det nødvendigt at vurdere hjemmesiden før man tager kontakt. En meget effektiv måde at foretage gæsteblogging på, er at udarbejde en mail-liste i et excel-ark med folk inden for samme branche. Ved at anvende et mail-merge program, er det derefter muligt at sende skræddersyede mails ud til alle på listen med forskellige personlige beskeder. Til at gøre dette, anbefales Yet Another Mail Merge (YAMM), som er et Google add-on.

Eftersom gæsteblogging kræver, at virksomheden selv skal levere en masse indhold til andres sites, og det tager relativt lang tid at skrive en artikel, skal virksomheden ikke satse på denne tilgang alene.

Crowdsourcing i SEO-verdenen handler om at få en masse eksperter inden for et bestemt område til at besvare et spørgsmål, hvorefter man samler alle deres svar på sin hjemmeside. Dermed udarbejdes et stykke kvalitetsindhold til ens eget site, som man kan få mange til at linke til. Crowdsourcing passer særdeles godt på leverandører af hjemmesider og webshops, da der er rigtig mange udbydere af dette. Her anbefales det ligeledes at benytte YAMM.

Et andet eksempel på noget indhold, til ens egen blog, som kan være med til at skabe mange gode links, er infographics. Et eksempel på en sådan kunne være ”Danskernes E-handelsvaner 2015”. Her lagdes stor vægt på at infografikken passede til virksomhedens design, samt indholdet var af høj kvalitet og dermed brugbart. Til at udarbejde infografik, er der mange tilgange og programmer. Vi fandt nogle statistikker, hvor vi udplukkede de informationer, som vi vurderede mest relevante og interessante. Derefter anvendte vi et gratis, men meget avanceret program til at udarbejde selve infografikken ved navn Piktochart.

Outreach i forhold til eksempelvis webshop

En anden del, som også var beskrevet en smule i afsnittet omkring linkbuilding, var det med at række ud efter folk og virksomheder, der kan give links eller indhold til virksomheden. Dette kaldes også outreach, hvor nok det mest essentielle succeselement er kommunikation, hvilket også stemmer overens med god RM, da vi gennem samarbejde skal finde en fornuftig løsning med vores kunder, partnere etc.

Derfor er kommunikation noget som virksomheden, skal være særdeles opmærksom på, da kommunikationen ofte afgør, hvorvidt man får lov til at gæsteblogge eller andet og dermed få et link.

Det er blandt andet rigtig godt at se deres hjemmeside efter og være sikker på, at man ikke foreslår dem noget indhold de har i forvejen. Derefter kan der fremstilles en mail, hvor man kommer med en række forslag, således der er nogle valgmuligheder. Lad os sige, at der skrives til en person, der blogger om webshops. Her kan der eksempelvis foreslås følgende emner:

  • Hvilket webshop-system er det billigste?
  • Er SEO nødvendigt i forhold til en webshop?
  • Hvad er en B2B webshop?
  • Billig SEO til webshop

Hvis du ønsker at bestille et tilbud på SEO din webshop, eller høre nærmere om ydelserne, kan du med fordel kontakte Cortzen Digital ved at anvende kontaktinfomationerne her på siden: mcortzen@gmail.com.

Eksempel på PESTEL-analyse med udgangspunkt i Ekspertvalg

Dette indlæg omhandler et eksempel på en PESTEL analyse foretaget med udgangspunkt i Ekspertvalg i forbindelse med studiet international handel og markedsføring i 2015. Dette ved brug af sekundær data, der er tilgængeligt på internettet. Oplever stigende trafik på dette PESTEL-eksempel, har fået omkring 100 besøgende på under 1 måned – held og lykke med eksamen? 😉.

I dette afsnit foretages en PESTEL-analyse, som består af at analysere følgende eksterne forhold for Ekspertvalg: Politiske, økonomiske, sociale, teknologiske, miljømæssige og lovgivningsmæssige. Politik, miljø og lovgivning kædes sammen.

Eftersom Ekspertvalg.dk, er en dansk hjemmeside, tages der derfor udgangspunkt i Danmark. Formålet med PESTEL, er at ende med en konklusion på de eksterne faktorer, som kan påvirke Ekspertvalg.dk strategisk.

Ekspertvalg, skal være opmærksom på følgende forhold i PESTEL-analysen, hvilke kan opsummeres således:

Politiske, miljømæssige og lovgivningsmæssige faktorer
  • Markedsføringsloven og generel lovgivning i forbindelse med virksomhedsdrift
  • Love og regler på Facebook, Google og andre medier
  • Højt skattetryk
Samfundsøkonomiske faktorer
  • Nedadgående trend i antallet af virksomheder
  • Fremtidige valutakurser
  • Nuværende lave renteniveau
Sociokulturelle faktorer
  • Udviklingen i danskernes medievaner
    • Tilbagegang for computeren
    • Fremgang for mobil og tablet
  • Godt potentiale i social media, herunder Facebook
Teknologiske faktorer
  • Gode teknologiske forhold
    • I forhold til anvendelse af computer, smartphones etc.

PESTEL – Politiske, miljømæssige og lovgivningsmæssige faktorer

Når et marked undersøges, er det relevant at se nærmere på de politiske, miljømæssige lovgivningsmæssige faktorer, som gør sig gældende på markedet. Som etisk korrekt firma, bør man naturligvis følge alt lovgivning, som eksisterer på markedet. Helt grundlæggende, skal man som virksomhed følge lovgivningen om markedsføring i Danmark. Dette indebærer blandt andet, at Ekspertvalg ikke må overtræde konkurrencelovgivningen. Ekspertvalg, skal derfor være opmærksom på ikke at få monopolstatus.

For en virksomhed som Ekspertvalg.dk, er er dog også andre særdeles relevante love og politikker, som skal overholdes. Eftersom Ekspertvalg, markedsfører sig selv på Google og Facebook, skal de også følge deres regler, hvis de vil være succesfulde på disse platforme.

På siden omkring SEO og relationsmarkedsføring, nævnes en lang række af de variable som man skal tænke over i forhold til markedsføring på Google. Helt konkret er det svært at finde officielle regler fra Google omkring ting de ikke vil have, da deres søgerangering i høj grad bygger på aspekter fra relationsmarkedsføring, samt etiske og rationelle aspekter. Dog fandtes et svar fra en Google webmaster, som beskriver nogle få ting, som man ikke skal gøre.

Denne Google webmaster, skriver, at følgende ting vil blive betragtet som snyd, og kan potentielt fjerne siden fra deres søgemaskine: Lister med søgenøgleord, forsøge at gemme sider på hjemmesiden med henblik på kun at vinde SEO-værdi eller andre vildledende SEO-taktikker.

I forhold til Facebook, er der også en række forhold som skal overholdes. Dog er disse forhold ikke så relevante i forhold til B2B marketing.

Ganske kort, blotlægges den generelle politik i Danmark, som er kendetegnet ved mange velfærdsydelser og dermed et højt skattetryk. Det er dermed i høj grad socialistisk politik, som bliver ført. Der er gennem mange år blevet ført ekspansiv finanspolitik, som i høj grad bidrager til nok verdens største offentlige sektor. Dette gør det selvfølgelig muligt for selv de dårligst stillede at have en meget god tilværelse. På den anden side, bliver man som virksomhed ramt af et skattetryk, som er meget højt i forhold til andre lande. I 2015, er selskabsskatten i Danmark 23,5%.

Eftersom Danmark er medlem af en række fællesskaber, er der også en global påvirkning. Dette er der blandt andet miljøpolitisk i form af fokusset på at reducere CO2-udslippet.

PESTEL- Samfundsøkonomiske faktorer

Det er nødvendigt at foretage en beskrivende økonomi-analyse for Ekspertvalgs marked. Der tages udgangspunkt i antallet af potentielle kunder for Ekspertvalg, hvilket primært er etablerede danske virksomheder, som kan have behov for prissammenligning af forskellige produkter af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser.

Der ses en nedadgående trend i antallet af virksomheder, hvor der haves 298.548 etablerede virksomheder i 2013. Det vil ikke være muligt at afsætte til alle virksomheder, grundet en lang række variable. Det kan blandt andet være fordi virksomhederne har valgt at have deres egen indkøbsafdeling med egne specialister, og derfor ikke har behov for at få en ekstern virksomhed til at anskaffe tilbud på produkter. Dog må det antages, at det højst sandsynligt, er muligt at afsætte til et udsnit af det totale antal virksomheder.

Der ses ligeledes en nedadgående trend i antallet af iværksættervirksomheder, hvor der i 2013 er 164 nye højvækstiværksættervirksomheder. Dette må vurderes som værende mindre godt for Ekspertvalg, da nye virksomheder gerne har behov for en lang række nye produkter og ydelser, som Ekspertvalg kan hjælpe med.

Valutakurserne vurderes til at have mindre betydning for Ekspertvalg.

Renteniveauet er på sit laveste (2015), og det forventes ikke, at renten vil stige markant foreløbigt. Derfor er renten ikke et risikobetonet emne for Ekspertvalg, og kan derfor ikke have betydelig indvirkning på virksomhedens fremtidige tiltag i øjeblikket.

PESTEL – Sociokulturelle faktorer

I forhold til de sociokulturelle faktorer, er der en lang række variable, som kan ses nærmere på. Eftersom indlægget omhandler en internetforretning, ses der nærmere på danskernes medievaner. Dette for at kunne give et billede af hvilke enheder, der benyttes og er i vækst i forhold til at begå sig på internettet, samt benyttes til at indsamle information. Eftersom Ekspertvalg også sælger webshops, hjemmesider og andre produkter som er relevante for en virksomhed til at nå slutbrugeren på nettet, er det relevant at se nærmere på disse medievaner.

DR har i samarbejde med en række kendte analyseinstitutter, udarbejdet en rapport over medieudviklingen i Danmark for 2014. Det fremgår i denne rapport, at danskerne i høj grad anvender deres computer til at gå på nettet. Computeren indtager altså førstepladsen, hvor mobilen kommer på andenpladsen efterfulgt af tabletten. Det skal dog siges, at andelene af mobil- og tabletbrugere, er meget interessante. De daglige andele ser således ud:

  • 65% går på nettet via computeren
  • 51% via smartphone
  • 35% benytter tablet

Sammenligner man dette med år 2013, er computeren faktisk gået markant tilbage med hele 8%. Andelene var fordelt således i 2013:

  • 73% bruger computeren til at gå på nettet
  • 46% anvender smartphone
  • 32% benytter tablet.

Facebook, er stadigvæk det mest anvendte sociale medie i 2014, hvor hele 59% af danskerne er aktive på dette medie. Dette er meget interessant for virksomheder, som endnu ikke eksisterer på Facebook, da der kan være meget at hente, hvis man finde ud af at engagere sine fans.

PESTEL – Teknologiske faktorer

Uden teknologien, var det ikke muligt at foretage digital markedsføring. Derfor er de teknologiske faktorer yderst relevante i forhold til denne undersøgelse.

Som tidligere beskrevet, er det svært at finde data for, hvad virksomheder besidder og anvender i markedet. Derfor tages der igen udgangspunkt i tal fra Danmarks statistik omkring danskerne generelt. Dette giver et fingerpeg på den generelle udvikling, hvilket til en vis grad kan overføres til erhvervslivet, og ellers har relevans i forhold til slutbrugeren, hvilket også er relevant for Ekspertvalg.

Ud fra ovenstående tabel, ser det absolut ikke ud som om at computeren er på vej ud i forhold til smartphones og tablets. Den bliver bare anvendt mindre i det daglige, hvilket muligvis skyldes, at det er lettere at finde noget hurtig information på en smartphone eller tablet, men hvis der skal foretages længerevarende arbejde, er det computeren, som bliver benyttet.

Hvis du ønsker en referenceliste i forbindelse med denne PESTEL-analyse, er du også velkommen til at kontakte mig. Det er også muligt at bestille et tilbud på digital markedsføring eller et tilbud på SEO. Anvend blot kontaktinformationerne her på siden.

AW-Media

I dette indlæg er det muligt at læse nærmere omkring AW-Media, som jeg har tidligere har arbejdet for i forbindelse med SEO og linkbuilding i et praktikforløb.

Adwords Media ApS eller AW-Media, er en dansk virksomhed, som ejes af Mark Lund Thorsen. AW-Media er etableret i 2008, og direktionen består i 2015 udelukkende af Mark Lund Thorsen. AW-Media beskæftiger sig på nuværende tidspunkt med en lang række forskellige brancher.

AW-Medias primære beskæftigelsesområde, er planlægning og udførelse af online markedsføringsstrategier, hvor der blandt andet indgår Søgemaskineoptimering (SEO), Google Adwords, webanalyse og lead-generering. Udførelsen af disse tiltag foregår i høj grad ved brug af avancerede teknikker og digitale værktøjer.

AW-Media ejer endvidere en lang række underliggende Affiliate-sites, hvoraf de største er Ekspertvalg.dk, Greenmatch.dk og Klinikmatch.dk. Disse sites sælger løsninger inden for web-design, kaffemaskiner til virksomheder, hjemmesider, webshops, grønne energiløsninger, plastikkirurgi, øjenkirurgi, fedsugninger og meget mere.

Gennem AW-Medias kompetencer inden for digital markedsføring, er der et stort afkastpotentiale i sådanne Affiliate-sites.

AW-Media – Organisation og værdier

Organisationen har cirka hvad der svarer til 20 fuldtidsansatte medarbejdere og enkelte praktikanter. Disse er alle med til at drive salg og markedsføring i virksomheden fra dennes kontor på Høffdingsvej 34 i Valby.

Noget som AW-Media lægger stor vægt på i deres værdier, som også afspejles i deres ydelser, er kvalitet. Dette blandt andet fordi, at kvalitet er med til at skabe tilfredse medarbejdere og dermed også tilfredse kunder.

Et vigtigt emne i AW-Medias politik, er den betydelige vægtning af samarbejde. Her ønskes der at skabe win-win situationer mellem kunder og AW-Media. Der lægges stor vægt på at skabe partnerskaber med de kunder, som findes relevante i forhold til dette. Et partnerskab muliggør en ydelse af højere kvalitet, da styrker og udfordringer bliver lettere tilgængelige.

I dette globaliserede samfund, hvor der i dag eksisterer betydeligt meget salg og markedsføring på nettet, er der stor konkurrence for AW-Medias mange forskellige forretningstiltag. Dette fordi de stort set kun markedsføres på nettet.

Cortzen Digital

Efter en periode som freelancer, har jeg startet egen virksomhed, og leverer nu en lang række løsninger inden for digital markesføring, herunder blandt andet SEO og strategisk rådgivning. Hvis du ønsker et tilbud eller høre nærmere om digital markedsføring, kan du med fordel klikke på følgende link: Digital markedsføring tilbud.

Cortzen Digital udfører også rådgivning inden for Motivation og læring, samt flere forskellige former for udarbejdelse af hjemmesier. Hvis du ønsker at høre nærmere om de forskellige ydelser, benyt gerne kontaktinformationerne her på siden.